De blodige konflikter rundt om i verden understreger hver dag, at det er vigtigt at få rejst kampen mod imperialismen. Arbejderklassen og verdens folk må tage denne kamp op.
Imperialisterne angriber direkte arbejderklassen og folkene og plyndrer jordens rigdomme. Handelskrigene og de enorme stigninger i de fælles budgetter for oprustning og krigsførelse, samt eksempler som udvidelsen af NATO og krigen i Ukraine, der i virkeligheden er en krig mellem Rusland og USA-imperialismen og dets allierede i NATO, er manifestationer af kampen mellem imperialisterne, som er blevet intensiveret i de sidste par år.
Imperialisterne er i konflikt med hinanden i Afrika og Middelhavsområdet. Den israelske zionismes folkemord på det palæstinensiske folk, som er direkte støttet af dets allierede på alle måder, er også forbundet med konflikten mellem USA med dets allierede og andre imperialistmagter.
Israel påtager sig – ved helt at fordrive det palæstinensiske folk fra deres land og udøve folkemord – opgaven med at være rambuk for den nye økonomiske korridor, der som en konkurrent til Kinas Silkevejsprojekt skal gå gennem saudiarabisk og palæstinensisk land og strække sig fra Indien til Tyskland.
Det er klart, at de stadig mere akutte modsætninger mellem imperialisterne betyder, at den internationale arbejderklasse og folkene må styrke den internationale antiimperialistiske kamp på verdensplan. Derfor skal vi med udgangspunkt i de revolutionære kræfter øge forståelsen og årvågenheden hos arbejderklassen og hos verdens folk om den aktuelle internationale situation, om modsætningerne og de inter-imperialistiske konflikter.
Kapitalismen blev ikke statisk og uforanderlig i begyndelsen af forrige århundrede, da den opnåede dens imperialistiske fase, som Lenin karakteriserede ved fem grundlæggende træk.
Opdelingen af verden mellem forskellige imperialistiske centre, der dominerer med politiske og økonomiske midler.
Den økonomiske krise er langt fra afsluttet. Siden da har de imperialistiske stater, som har udviklet sig med stormskridt i et ujævnt tempo omfordelt verden mellem sig igen og igen. For at gøre dette, har de ført krige og forvandlet verden til en et blodbad med to store imperialistiske verdenskrige og adskillige lokale, regionale og internationale krige.
Trods en vis tilbagegang er USA stadig verdens største økonomiske og politiske magt og verdens mest aggressive imperialist, som står i spidsen for NATO og dets forskellige alliancer med Storbritannien, Japan, Australien, EU og de europæiske imperialister. Som rivaler udvikler Rusland og Kina sig hurtigt på et fornyet teknologisk grundlag for sin industri. Den kendsgerning, at USA stadig er verdens største verdensmagt betyder ikke, at andre magter ikke er involveret i en nyopdeling af verdensøkonomien.
Selvom Kina endnu ikke har invaderet noget land militært, fortsætter landet sin ekspansion og økonomiske indflydelse på alle kontinenter, for at opnå international indflydelse og blive en reel rival, der truer USA’s hegemoni på globalt plan. Ved at angribe Ukraine, har Rusland demonstreret, at det er i stand til at kæmpe for at forsvare sine interesser og besiddelser, selv om dens globale indflydelse stadig er relativt begrænset.
Der er ikke noget, der hedder en god og hjælpsom imperialist. Alle imperialismer repræsenterer finanskapitalens interesser. De eksisterer på grundlag af tilegnelsen af den værdi som arbejde skaber og udplyndring og undertrykkelse af folkenes rigdomme.
Imperialisme er forbundet med udnyttelse og vold
Vores konference er fast besluttet at afsløre de uvidenskabelige holdninger, der enten benægter Kinas og Ruslands imperialistiske karakter eller som imperialismagter der er pro-humanitære, venlige over for folkene, fredelige magter.
Og som sigter mod at etablere en “multipolær” verden og som hævder, at USA og NATO er de eneste fjender af folkene, som om verden i dag er “unipolær”, og imperialisterne ikke kæmper for at opdele verden på ny. De spreder samtidig drømmen om, at man kan kæmpe mod den amerikanske imperialisme ved at stole på den russiske og kinesiske imperialisme. Men man kan ikke kæmpe mod én imperialist ved at læne sig op ad en anden! Den såkaldte kamp mod en bestemt imperialist, som ikke er rettet mod den imperialistiske kapitalisme, kan ikke have noget andet indhold end at være et redskab for de imperialister, som er rivaler til den imperialist, der angiveligt er målet.
Lige så nødvendigt det er at kæmpe mod imperialismens håndlangere, som forsøger at forvirre folkets venner og fjender, lige så nødvendigt er det at opbygge en reel og bred anti-imperialistisk front i kampen for demokrati og uafhængighed, for social og national frigørelse. De vigtigste imperialister, der skal bekæmpes i de enkelte lande, kan være forskellige, men en ægte antiimperialistisk front skal bekæmpe alle imperialister og deres kollaboratører.
På den anden side kan verdens arbejderklasse naturligvis ikke nøjes med at kæmpe mod imperialismen alene. Afslutningen på borgerskabets styre og afviklingen af det kapitalistiske system baseret på udbytning er uundværlig for arbejderklassens frigørelse.
Kampen mod imperialismen og dens kollaboratører er en kamp for organiseringen af arbejderklassen som en herskende klasse, med arbejderklassens revolutions sejr.
Vi opfordrer arbejderne og folkene i verden til at kæmpe mod alle imperialister! Befrielse fra det imperialistiske herredømme bør være en befrielse fra borgerskabets magt !
Arbejdere og undertrykte folk og nationer i verden, foren jer!
Vedtaget på Den Internationale Konference af marxist-leninistiske partiers og organisationers verdensmøde i Mexico, November 2023
CIPOML er Den Internationale konference for marxist-leninistiske partier og organisationer, som Arbejderpartiet Kommunisterne, APK er medlem af.
CIPOML – International Conference of Marxist–Leninist Parties and Organisations
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
