Lenin om krig, fred og socialisme

Hermed en opfordring til at læse og sætte sig ind i kommunisternes grundlæggende holdning til krig, fred og socialisme som blev formuleret af Lenin under første verdenskrig (1914-17). Den er fortsat meget aktuel at læse og studere, for at forstå forskellige politiske holdninger til de krige, vi ser i dag og hvorfor det ikke er nok med almene appeller og paroler om fred. 

”Stemning i befolkningen for fred udtrykker ofte en begyndende protest, vrede og en forståelse af krigens reaktionære natur. Det er alle socialdemokraters pligt at udnytte denne stemning (kommunisterne blev dengang kaldt socialdemokrater red.) De vil ivrigst deltage i enhver bevægelse og enhver demonstration, der er udsprunget af denne følelse, men de vil ikke bedrage folket ved at give plads til tanken om, at en fred uden anneksioner, uden undertrykkelse af nationerne, uden plyndring, uden kimen til nye krige mellem de nuværende regeringer og de herskende klasser er mulige, hvis en revolutionær bevægelse mangler. Et sådant bedrag mod folket ville være at spille de krigsførende regeringers hemmelige diplomati gode kort på hånden og lette disses kontrarevolutionære planer. Enhver, der ønsker en varig og demokratisk fred, må stå for borgerkrig mod regeringerne og borgerskabet ”. Lenin: Socialisme og krig Socialisme og krig – Af V.I. Lenin (apk2000.dk)

Vi kan heller ikke i dag nøjes med at sige stop for volden – fred mellem Israel og Palæstina. Sådan parole dækker over, hvem der er årsagen og aggressoren, at Israel udfører et folkemord og palæstinenserne forsvarer sig. Vi må også klart sige, at dette ikke er en religionskrig eller blot er et resultat af en fejlagtig politik, men udtryk for imperialisme, hvis monopolgrupper med militære midler vil udvide sin kontrol og udbytning på bekostning af Palæstinas land og befolkning. Og at dansk monopolkapital og dens regering er med til at understøtte Israels krig mod palæstinenserne.

I forhold til Israel-Gaza er der jo klart ikke tale om en krig mellem to imperialistmagter, endsige mellem 2 lande. Men mellem en imperialistmagt, der samtidig er stedfortræder magt for USA imperialismen og et folk hvis land er besat og okkuperet og som i færd med helt at blive fordrevet. Under imperialismen, som er det system vi lever under, forsvarer vi som kommunister og marxist-leninister nationernes ret til selvstændighed og selvbestemmelse og folkenes ret til med væbnet kamp at forsvare sig og kæmpe for dette. Også vel vidende at det i sig selv ikke fører til varig fred og socialisme, det kan kun et revolutionært brud med imperialismen og dens herskendes klassers magt.

Lenin understregede den marxistiske holdning til imperialistisk krig på en konference om krig afholdt i Petrograd den 15. maj 1917 (“Krig og revolution”), nemlig, at når man beskæftiger sig med spørgsmålet om krig, drejer det sig grundlæggende om krigens klassekarakter, årsagerne til, at den brød ud, de mål, som krigen føres for, de klasser, der forbereder og leder den, de historiske og historisk-økonomiske forhold, der fremkaldte den.

Lenin forklarer, at enhver krig, som en fortsættelse af politikken med andre midler, “er uløseligt forbundet med det politiske regime, hvorfra den stammer. Det er den samme politik, som en given magt og en given klasse i denne magt førte længe før krigen, det er den samme politik, som denne klasse fører under krigen, idet den kun ændrer formen for sin handling.

Lenin konkluderer, at den virkelige skyldige i de uretfærdige plyndringskrige er kapitalismens udvikling, og derfor er den eneste udvej omstyrtelsen af det kapitalistiske herredømme: “En krig, der føres af kapitalisterne i alle lande, kan kun bringes til ophør ved arbejderrevolutionen mod disse kapitalister.”

I “Socialisme og krig” (1915) gjorde Lenin forskellen på pacifisters, anarkisters og kommunisters holdning til krig klar. Han belyste forskellen mellem retfærdige og uretfærdige krige, og undersøgte de forskellige typer krige i moderne tid og opsummerede marxismens væsentlige lektioner for arbejderklassens politik mod en uretfærdig og imperialistisk krig.

I “Krigen og det russiske socialdemokrati” (1914) Lenin udvalgte værker bd.6.pdf (oktobernet.dk) forklarer Lenin, at kommunisterne “først og fremmest har pligt til at afsløre krigens sande betydning og nådesløst afsløre de løgne, sofisterier og ‘patriotiske’ fraser, der udbredes af de herskende klasser, godsejerne og bourgeoisiet til forsvar for krigen“.

I sine skrifter og taler under den imperialistiske Første Verdenskrig klarlægger Lenin imperialismens natur og dens krigspolitik, afslører krigenes rødder i den imperialistiske epoke og forklarer, hvorfor arbejderne må styrte dette barbariske system. Derfor fremsatte Lenin parolen om “omdannelsen af den imperialistiske krig til en borgerkrig.” Arbejdet med dette var en del af forberedelsen med den socialistiske oktoberrevolution og dens sejrrige resultat.

Historien har gentagne gange vist, at Lenins tese om uundgåeligheden af krige mellem kapitalistiske og imperialistiske lande ikke er forældet, men fortsat eksisterer; så længe privat ejendom eksisterer, vil fredsaftaler mellem imperialistiske røvere altid være midlertidige, og krig vil blive brugt til at teste deres magtbalance. For at eliminere krigenes uundgåelighed er det derfor nødvendigt at ødelægge det kapitalistisk-imperialistiske system.

Socialisme og krig – Af V.I. Lenin (apk2000.dk)

Lenin udvalgte værker bd.6.pdf (oktobernet.dk)