Slavelignende forhold i Frankrigs berømte vinregion, Champagne

Efter årets druehøst i september har anklagemyndigheden indledt to undersøgelser af menneskehandel i den franske Champagne. En tyrkiskfødt tjenesteudbyder til Champagne-industrien er nu også anklaget for ulovligheder. Denne fortælling fra Champagne distriktet er en del af det undersøgende journalistiske projekt “Champagne Leaks”. Store dele af Europas industri bygger på arbejde fra immigranter, der udnyttes groft og arbejder og lever under slavelignende forhold. Artiklen er sakset fra den Tyrkiske netavis Evrensel.

Ifølge et team af internationale journalister er de nye afsløringer ikke isolerede tilfælde. Dybdegående research på vegne af Evrensel, den europæiske tv-station ARTE, det tyske dagblad taz og andre partnere afslører nu, at mange store champagneproducenter i årevis har profiteret af et system, som mange kalder moderne slaveri.

Ifølge journalisternes afsløringer kan en tyrkiskfødt forretningsmand sættes i forbindelse med grov misrøgt af arbejdere, der høster druer i Champagne. Unal O. blev født i Ulupınar i Kemer, Antalya-provinsen, i 1978. I omkring 20 år har han fungeret som en stor serviceudbyder for Champagne-industrien. Det meste af hans forretning foregår gennem hans firma STV, som blev grundlagt i 2004 i Epernay, en by, der betragtes som centrum for Champagne-industrien. O.s kunder omfatter store champagneproducenter. Ifølge Evrensel og deres partneres undersøgelser rekrutterer den Epernay-baserede iværksætter tusindvis af arbejdere i udlandet hvert år. For nylig blev en stor del af arbejdsstyrken ansat i Bulgarien, og mange af dem kom fra det tyrkiske samfund.

Fem tidligere arbejdere, der i forskellige sæsoner arbejdede som høstarbejdere for STV, anklager nu virksomheden for dårlige arbejdsforhold. For at beskytte de tidligere arbejdere vil deres navne ikke blive citeret her. Arbejderne klagede over manglende overholdelse af de lovpligtige hvileperioder på 11 timer om dagen og en dag om ugen.

En af dem, en erfaren fransk høstarbejder, som journalisterne mødte i Reims, arbejdede for STV for ti år siden med et hold. Han hævdede: “De beholdt flere tusinde euro fra vores lønninger.”

En bulgarsk arbejder fra dette års høst, som reporterne mødte i vinmarkerne, hævdede også, at han kun fik omkring 700 euro for 11 dage. Arbejderen erklærede, at han arbejdede mindst ni timer om dagen, hvilket betyder, at han blev aflønnet mere end 20 procent under den bindende minimumsløn i Frankrig. Efter ham blev der ikke givet nogen kontrakt.

I følge offentlige dokumenter udbetalte forretningsmanden O. nogle gange ekstremt høje udbytter til sig selv. I 2018 fik O., som den eneste ejer af STV, for eksempel udbetalt 500.000 euro. Året efter besluttede han at give sig selv en million euro, mere end 50 gange mindstelønnen i Frankrig.

Journalisternes feltarbejde viste også, at STV i denne sæson ikke har leveret vand til i det mindste nogle af arbejderne, hvilket er en lovmæssig forpligtelse for denne type virksomhed. Den journalistiske undersøgelse indhentede desuden vidneudsagn om, at problemer med indkvartering af arbejdere gentagne gange er blevet indberettet til de offentlige myndigheder.

Sidste år blev der lavet en borgerrapport om en STV-medarbejders indkvartering på en campingplads, to timers kørsel væk fra vinmarkerne. De offentlige myndigheder nægter at kommentere på specifikke sager. Ifølge José Blanco, leder af den lokale fagforening CGT, som repræsenterer arbejderne i Champagne-industrien, er “STV en af de værste serviceudbydere”, når det gælder arbejdsforhold og indkvartering.

Blanco har i årevis klaget over et overbefolket arbejderhus i Epernay, som ejes af STV-gruppen. Virksomheden hentede også arbejdere hver dag fra destinationer langt væk og overtrådte nogle gange arbejdslovgivningen om hvileperioder.

Forretningsmanden nægtede enhver forseelse. “Din beskrivelse passer slet ikke på min virksomhed”, sagde Unal O. i telefonen. “Jeg har aldrig haft en skattejustering eller noget i den stil.”

Hans firma arbejder for “meget store champagneproducenter”, tilføjede han. “Jeg har altid betalt mine ansatte korrekt over mindstelønnen” og “altid betalt mine sociale bidrag”. Ifølge ham er arbejdernes boligforhold “mere end tilstrækkelige”.

Store champagneproducenter udfører systematiske kontroller i sovesalene. “Vi gennemgår audits to til tre gange i løbet af høsten.” Unal O. bekræftede, at han også rekrutterer i Bulgarien, “hele Frankrig har bulgarske sæsonarbejdere”, men alt skulle være i orden, alle ville have en fransk kontrakt. Med hensyn til den manglende vandforsyning sagde han: “Jeg forsyner alle med vand.” Ifølge ham blev hans firma for nylig endda inviteret af de offentlige myndigheder for at rådgive dem om, hvordan de kunne forbedre situationen for sæsonarbejderne i Champagne.

Kun én ud af fem kunder hos STV, som journalisterne kontaktede, kommenterede direkte sit partnerskab med virksomheden. “Vi har arbejdet med denne serviceudbyder i omkring tyve år uden problemer”, erklærede champagnetapperiet Taittinger.

“Vi er opmærksomme på de årlige inspektioner, der udføres af de kompetente arbejdsretlige myndigheder (…) som til dato aldrig har advaret os om manglende overholdelse.” Virksomheden tilføjede: “I flere år har alle fagfolk været nødt til at tilpasse sig for at imødegå voksende rekrutteringsvanskeligheder, især lokalt.”

Denne situation ville have ført til, at man havde måttet benytte sig af serviceydelser under høsten for at “supplere de teams, der blev rekrutteret direkte af vores hus”. Firmaet tilføjede, at det valgte disse tjenesteudbydere “baseret på deres erfaring i Champagne-vinsektoren, kvaliteten af deres arbejde og gennemsigtigheden af vores regelmæssige udvekslinger før, under og i løbet af høsten”.
Taittinger konkluderede: “Vi sætter rammerne for servicen gennem en kontrakt, der indgås hvert år.”

Spurgt om deres årelange samarbejde med STV, nægtede Moet og Chandon at kommentere. Virksomheden erklærer blot, at “vi bekræfter, at vores prioritet hele året er at sikre sundhed, sikkerhed og trivsel for alle mennesker, der arbejder der, uanset om de er direkte samarbejdspartnere eller ansatte hos specialiserede serviceudbydere.”

Det tilføjes: “For at opretholde vores krav om løbende forbedringer blandt serviceudbydere”, vil virksomheden arbejde med et specialiseret eksternt revisionsfirma. Moet and Chandon erklærede også, at de “mobiliserede omkring ti auditører fra forskellige afdelinger”. Når der konstateres afvigelser, “iværksættes der straks korrigerende handlinger, som kan føre til øjeblikkelig opsigelse af kontrakten med en underleverandør, hvis denne ikke overholder vores adfærdskodeks.”

Andre STV-partnere som Vranken Pommery Monopole, Bollinger og Mumm svarede slet ikke på journalisternes spørgsmål.

Problemer med dårlige arbejdsforhold i Champagne har været dokumenteret i et stykke tid allerede, men kun få sager har resulteret i retssager. I de fleste af disse retssager blev leverandørerne retsforfulgt, men champagneproducenterne, de arbejdede for – uanset om det var uafhængige vinproducenter eller større virksomheder – blev holdt uden for retssalene. Hovedpersonerne i sagerne, der tog parti for ofrene, som fagforeningen CGT eller advokaten, såede tvivl om myndighedernes reelle evne til at straffe alle forbryderne i branchen og dermed branchens evne til at reformere sig selv.

I 2012 blev en vinproducent i Champagne idømt fængsel for første gang. Han havde ansat hundredvis af polakker gennem et skuffeselskab. I 2019, efter fire års efterforskning, faldt der endnu en dom mod en tjenesteudbyder. Han havde huset hundredvis af polakker under umenneskelige forhold. I september 2021 blev endnu en tjenesteudbyder arresteret. Han havde sammen med medskyldige rekrutteret mellem 350 og 500 bulgarere til høsten i Champagne hvert år siden 2017, ifølge de særlige efterforskere fra Lille.

Det fransk-bulgarske netværk snød den franske stat for “flere millioner euro”. Otte personer blev sigtet for ulovligt arbejde og organiseret hvidvaskning af penge. I september dømte en lokal domstol i Châlons-en-Champagne definitivt MHCS, LVMH’s Champagne-afdeling, til at betale omkring 17.000 euro for tilfælde af manglende overholdelse af hviletidsbestemmelserne under druehøsten i 2019. Virksomheden ønskede ikke at kommentere dommen.

Allerede i juni 2022 blev et par fra Sri Lanka dømt ved en domstol i Reims for “menneskehandel” og idømt tre års fængsel, hvoraf det ene blev gjort betinget – parret var blevet udstyret med elektroniske armbånd. Omkring 200 ofre, hovedsageligt fra Afghanistan, er blevet identificeret og ledsaget af en fransk menneskerettigheds-NGO. Ifølge retsdokumenter har deres arbejde været til gavn for store champagnemærker.

“Arbejdet var meget hårdt”, siger Safituhla Warziwal, et afghanskfødt offer og whistleblower i sagen. “Vi arbejdede til kl. 23 og 23.30 om natten. Vi vågnede op omkring kl. 5 eller 6 om morgenen. I et værelse var der 36 mennesker. Der var kun ét toilet.” Han tilføjede: “En anden ting, der var meget problematisk, var maden. Vi fik ikke nok mad.”

“Folk blev udnyttet på en umenneskelig måde”, fortsætter Benjamin Chauveaux, en fransk advokat, der forsvarede 15 af ofrene, som alle var asylansøgere: “Mennesker med rodløshed, kaotiske, utrolige livsrejser.” Ifølge advokaten blev alle disse mennesker “udnyttet på en umenneskelig måde”. Han husker, at “de var bange for at diskutere deres situation foran politiet, bange for at blive udvist. Ofrenes følelse efter dommen var både frustration, men blev næsten anekdotisk, sammenlignet med deres situation.”

Denne historie er en del af det undersøgende journalistiske projekt “Champagne Leaks”.

Se originalartikel

Slavery conditions in France’s famous wine region, Champagne