Interview: ”Tunesiens præsident løber fra løfte omkring Israels aggression”

Kpnet har talt med en repræsentant fra Tunesiens Arbejderparti, om hvordan vi skal forstå at Tunesiens præsident slår sig op som ven af det palæstinensiske folk og samtidig lige har forhindret at Tunesiens normaliserings proces med apartheidstaten Israel blev bremset ved lov.

Arbejderpartiet i Tunesien opfodrer til, at de arabiske lande lukker for olie og gas til Israel og de lande der støtter dets folkemord i Gaza. De kræver ligeledes udvisning af ambassadørerne fra lande, der støtter aggression, især den amerikanske imperialismes ambassadør. Sådan hedder det i en udtalelse d. 4.11 fra Arbejderpartiet, der fordømmer præsidentens indgreb for at bremse lovforslag om at stoppe og forbyde normaliseringsprocessen med Israel og kræver loven gennemført. (se udtalelsen nederst i artiklen)

Kpnet har spurgt en repræsentant fra Arbejderpartiet i Tunesien, om hvordan vi skal forstå, at Tunesiens præsident slår sig op som ven af det palæstinensiske folk og samtidig lige har forhindret at Tunesiens normaliserings proces med apartheidstaten Israel blev bremset ved lov: 

 – I sin valgkampagne til præsidentvalget i 2019 var Kais Saied stolt af ikke at have et program, og at det eneste, han ville var “hvad folket ønsker”. Han gentog, at hans forfatning ville blive sammensat af slogans skrevet af unge mennesker på landets mure under den revolutionære proces. Og han gentog også, at normalisering med den zionistiske enhed ville være højforræderi og ville blive undertrykt som sådan.

Efter fire år ved magten, herunder mere end to år med absolut magt (siden hans statskup den 25. juli 2021), viste det sig, at han ikke havde et økonomisk og socialt program, der kunne få landet ud af den multidimensionelle krise, det har været i  årevis.

Men han havde en politisk plan: nemlig at vende sig mod alle resultaterne af den revolutionære proces, herunder forfatningen fra 2014, og etablere et diktatorisk regime, et regime med én, der ville tilrane sig al magt uden at dele den med nogen. For at gøre dette var han nødt til at få godkendelse fra den hårde det af statsapparatet, hæren og politiet.

Den forfatning, han selv skrev, og som han fik vedtaget gennem en folkeafstemning, der blev boykottet af 90% af vælgerne, har intet at gøre med de unge menneskers slogans, som han talte om. Og siden da har han indledt en heksejagt for at undertrykke sine modstandere, hvoraf flere har rådnet op i fængslet i månedsvis, anklaget for højforræderi og terrorisme.

– Siden han kom til magten, har Arbejderpartiet udfordret ham til at holde fast i sin holdning til normalisering med den zionistiske enhed og foreslå en lov, der kriminaliserer det.

Og nu er øjeblikket kommet med den zionistiske aggression mod palæstinenserne i Gaza og andre steder. Siden den startede igen har Zaid fortsat med at holde endeløse taler om behovet for at støtte den palæstinensiske modstand, og han har givet ordre til ikke at modsætte sig de støttedemonstrationer, der bliver organiseret over hele landet. Perfekt harmoni mellem en præsident og hans folk, ville nogle sige. Så meget, at parlamentarikerne benyttede lejligheden til at fremsætte et lovforslag, der forbyder normalisering med den zionistiske enhed.

– Lovforslaget blev først ignoreret af formanden for parlamentet, men under pres fra de deputerede blev det sat på dagsordenen, og debatten gik i gang. Det er her, Kais Saied griber ind for at forhindre det. Han tilkalder formanden for parlamentet for at lade ham vide, at der ikke er tale om at lade dette projekt gå igennem; det ville skade landets interesser med dets udenlandske partnere, og det kunne endda true statens eksterne sikkerhed, sagde han.  Siden da har hans støtter og medløbere overtaget mediebilledet for at forsvare præsidentens position og finde retfærdiggørelser for ham. I gaderne fortsætter demonstranterne mere end nogensinde med at råbe det slogan, som er dem kært: “Folket ønsker, at normalisering skal forbydes ” (الشعب يريد تجريم التطبيع)

Udtalelse 4.11. 2023, Tunesiens Arbejderparti

Det ikke overraske nogen, der kender karakteren af den højrepopulisme, der er ved magten i vores land, og den dybe modsigelse, der er mellem hvad de siger og gør, at præsident Kais Saïed forsøgte, at forhindre Repræsentanternes Hus i at stemme om et lovforslag, der kriminaliserer normalisering med den zionistiske enhed. Det var hvad han gjorde d. 2. november, præcis på 106-årsdagen for den afskyelige Balfour-kolonialerklæring. (en hemmeligtstemplet britisk godkendelse af, at der skulle oprettes en jødisk nationalstat). 

Kravet om at stoppe og gøre normaliserings processen ulovlig har været rejst i lang tid. Men det har fået en særlig dimension i disse dage, hvor det står forrest blandt kravene fra de store dele af befolkningen, der protesterer i Tunesien mod udryddelseskrigen mod det palæstinensiske folk i Gaza.

Præsident Saïed greb pludseligt ind og pålagde marionetparlamentet, hvad han ønskede, uden han har nogen beføjelser til det. Han beviste dermed endnu en gang, at han på den ene side er autokraten, der styrer institutionerne efter sine luner, og på den anden side, at hans støtte til den palæstinensiske sag ikke går længere end læbebekendelser og slagord. 

Han udtrykte faktisk den holdning, som parlamentsformanden videregav “ordret” til de deputerede, at udstedelsen af en lov, der kriminaliserer normaliseringen, “ville skade Tunesiens eksterne interesser” og “ville underminere statens eksterne sikkerhed”. Han smider masken, som han er blevet ved med at gemme sig bag for at bedrage det tunesiske folk, hvad enten det er for at fremstå som den store forsvarer af den palæstinensiske sag eller som den “strenge garant for national suverænitet”.

Under virkelighedens pres gik Kais Saïed fra valgkampens slogan “Normalisering er højforræderi” til en, der betragter opfordringen til at kriminalisere normalisering som “en skade på Tunesiens interesser” og “et angreb på statens eksterne sikkerhed”. Dette afslører på den ene side den demagogiske karakter af kupmyndighedens fortælling om støtte til den palæstinensiske sag. Og på den anden side dens reelle og konkrete underkastelse under kolonimagternes og de lokale lobbyers vilje, som afviser enhver praktisk foranstaltning mod den zionistiske  enhed, der har tilranet sig magten. Det bekræfter den politiske, økonomiske, finansielle, diplomatiske og sikkerhedsmæssige forbindelse mellem det nuværende populistiske regime og de imperialistiske beslutningscentre. 

Arbejderpartiet Tunesien blev ikke overrasket over, at loven, der kriminaliserer normalisering med den zionistiske fjende, ikke blev vedtaget. Derimod så:

– fordømmer vi præsident Kais Saïeds og formanden for hans marionetparlaments opførsel og betragter det som et slag mod Palæstina på et tidspunkt, hvor dets folk i Gaza udsættes for en udryddelseskrig. Det er en ydmygelse af det tunesiske folk, som kræver forbud mod den normalisering, som de anser for at være en form for anerkendelse af fjenden, der tilraner sig palæstinensisk land.

– minder vores folk om, at post-revolutionens regimer med alle deres deltagere, fra Ennahdha-bevægelsen og Nidaa-partiet til Saïed-regimet, alle er blevet enige om at afvise forbud af normalisering. Og i stedet underkaste sig pres fra vestlige kolonimagter og visse forræderiske og kompradorarabiske regimer, på et tidspunkt, hvor alle manifestationer af officiel og uofficiel normalisering er stigende i Tunesien.

– vi opfordrer det tunesiske folk og dets sande patriotiske kræfter til at konfrontere alle former for manipulation, der udføres af populismen for at skjule deres underkastelse til diktaterne  fra de vestlige imperialistiske centre, der fører krig mod det palæstinensiske folk for at gennemtvinge en ny situation i regionen på bekostning af folk og nationer.

– vi opfordrer til at danne den bredeste mulige folkelige enhed for at støtte det palæstinensiske folk og deres modstand, og til straks at sætte en stopper for massakrerne og den igangværende folkemordskrig i Gaza, og til at åbne grænse overgange for nødhjælp til dem, der er under belejring. Det vil ikke ske uden et reelt pres, som vi må påtage os ansvaret for i vores land ved at indføre en lov, der kriminaliserer normalisering og udvise ambassadørerne fra lande, der støtter aggression, især den amerikanske imperialismes ambassadør, og lægge pres på de reaktionære arabiske regimer for at stoppe eksporten af olie og gas til den tilranende enhed og de kolonilande, der støtter den, og for at åbne passagerne gennem Egypten og Jordan i særdeleshed.

Hyldest til martyrerne og sejr til Palæstina!

For en øjeblikkelig afslutning af folkemordskrigen i Gaza!

For en lov, der kriminaliserer normalisering med den zionistiske fjende, her og nu!

Tunesiens Arbejderparti

Tunis den 4. november 2023

Medlem af Cipoml – Den internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer, som også APK er medlem af.

Læs også APKs udtalelse: STOP ISRAELS FOLKEMORD – FOR ET FRIT PALÆSTINA!