Islands kvinder strejker for ligeløn

Også i Danmark forsætter uligelønnen 

I dag bliver rigtig mange kvinder på Island hjemme fra arbejde i protest mod den forsatte uligeløn og vold mod kvinder. Kvinder udgør hovedparten af de ansatte indenfor lærerfaget og sundhedsfagligt personale, og her forventes arbejdsnedlæggelserne især at blive omfattende.

Strejken forventes at blive den største siden 1975, som var første gang, der blev holdt en national strejkedag for ligeløn. Ligesom herhjemme blev den efterfølgende ligelønslov et pænt stykke papir fyldt med smuthuller for arbejdsgiverne.

Det er 40 år siden i dag islandske kvinder besluttede, at nok var nok. Den 24. oktober 1975 gik 90 procent af de islandske kvinder i strejke og nægtede at gå på arbejde, passe børnene, lave mad eller gøre rent. I stedet samledes de på gaderne for at protestere for lige rettigheder, en dag som nu hedder Kvinders fridag. Butikker og fabrikker måtte lukke for dagen, og mænd var pludselig helt ansvarlige for deres børns omsorg. Pølser, der er nemme at tilberede, blev udsolgt i butikkerne, og kontorer blev overrendt af børn, der fulgte deres fædre på arbejde.

Centralt kvindekrav – også i Danmark

Det står ikke bedre til i Danmark med den manglende uligeløn. Hverken ligelønslov, overenskomstforhandlinger eller alverdens lønkommissioner og alle deres løfter har rettet op på denne åbenlyse og himmelråbende uretfærdighed. Regeringens såkaldte ”lønløft” til udvalgte grupper af offentligt ansatte tager også bare den manglende ligeløn som gidsel. Vil I have mere i løn, må I arbejde hårdere, længere og på endnu mere skæve tidspunkter, lød meldingen.

Ved sidste overenskomstkamp for de offentligt ansatte i 2022 var kravet om højere løn og ligeløn et helt centralt krav. Og igen ved den kommende overenskomst står kravet om højere løn i kroner og øre, ikke mindst til kvindefagene helt central. Erfaringerne fra ligelønkampene Ligelønskampen står på skuldrene af mange stærke kvinder – ENHED og KAMP, viser at hvert et fremskridt har skulle kæmpes igennem af kvinderne selv.

Hele 40 procent af det samlede løngab i Danmark, skyldes, at kvinder får lavere løn i samme arbejde som mænd, selv når de har samme jobfunktioner. Det bekræfter en  ny international undersøgelse om uligeløn i 15 lande, herunder Danmark Within-job gender pay inequality in 15 countries | Nature Human Behaviour

I Danmark har vi en generel, gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder på 18 procent, viser studiet.

Det betyder, at en gennemsnitlig dansk kvinde får 18 procent færre lønkroner ind på kontoen, sammenlignet med en gennemsnitlig dansk mand.

Kvinder bliver betalt 7 procent mindre for at udføre præcis det samme arbejde på samme arbejdsplads som deres mandlige kollegaer. Det man på engelsk kalder within-job pay inequality.

Det betyder altså, at tallene er renset for de forskelle, der opstår som følge af alder, uddannelse og deltid, i deres sammenligning af mennesker i præcis samme job – eneste forskel: køn.

Lovlig uligeløn i det offentlige

I kommuner og regioner opstår løngabet også igennem det såkaldte kvalifikationstillæg, som forhandles lokalt. Det viser en ny undersøgelse fra Cevea Lokale tillæg er mandetillæg – Cevea  Forskellen mellem mænd og kvinders tillæg er ca. 952 kroner om måneden – i samme stilling. Så selv om mange tror, at lønforskelle kun eksisterer i den private sektor, er det altså langt fra virkeligheden.

Spræng rammerne

Uligelønnen viser sig på rigtig mange måder og et opgør mod lavtløn og uligeløn bliver mere og mere nødvendigt med faldende realløn og stigende leveomkostninger. Og det er igen tiden til at sige nok er nok.

”Når det kommer til løn, så går det faglige system i stå på spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra. Det bliver til et spørgsmål om, hvem pengene skal tages fra, så faggrupperne bliver spillet ud mod hinanden og ingen får noget med hjem. Under sygeplejerskernes strejkekamp er der sket et skred. Flere og flere har indset, at det ikke drejer sig om at fordele penge bedre mellem fagene, men om at sprænge rammen. Samtidigt er det også blevet tydeligt for mange, at rammen er politisk bestemt, og at den kan sprænges. Hvis minkavlere kan få milliarder i erstatning, og hvis private firmaer kan lave milliardoverskud på coronatests, og Mette Frederiksen stadigvæk kan sige at “dansk økonomi er bomstærk”, så må der også være milliarder til at løfte lønnen for kvindefagene.”

Denne udtalelse fra Cathrine fra Arbejderpartiet Kommunisterne, APK i et interview d. 2.9.2022 på KPnet.dk er forsat brandaktuel.