Arbejdernes kampe udvikler sig og har brug for solidaritet

Udtalelse fra europæiske partier i CIPOML

Prisstigningerne på basale fødevarer, boliger, elektricitet, brændstof, transport … gør arbejdere og folk fattigere over hele verden, mens de store monopolers profitter skyder i vejret. 722 verdensmonopoler har akkumuleret mere end 1000 milliarder dollars i profit mellem 2021 og 2022.

I Europa fører alle regeringer og Europa-Kommissionen en streng neoliberal politik, der angriber det offentlige sundheds- og uddannelsessystem, afvikler de sociale ydelser og fremskynder privatiseringen af dem. Milliarder bliver brugt på våben, militarisering og krig, alt sammen på bekostning af sociale krav. Et særligt mål er afviklingen af de offentlige pensioner og privatiseringen af lønmodtagernes midler, som lægges i hænderne på banker og private finansvirksomheder. 

Chefer og regeringer har erklæret, at deres økonomier er “i krig” og ønsker at indrullere arbejderne i kampen for højere produktivitet, hvilket betyder overudnyttelse, undertrykkelse af kampvillige arbejdere, politik for sammenfald og splittelse blandt arbejderne… De bruger påskuddet “grøn kapitalisme” til at lukke fabrikker, øge antallet af arbejdsløse og tilrane sig enorme offentlige investeringer på bekostning af de sociale budgetter. 

Arbejdernes kampe udvikler sig for højere lønninger, mod intensiveret udbytning, mod afskedigelser 

I alle vores lande kan vigtige dele af arbejderklassen og arbejderne simpelthen ikke leve med de nuværende lønniveauer, i flere lande er inflationen over 8 eller mere end 10%. De kæmper for højere lønninger, på deres fabrikker, i deres branche. Det er tilfældet i Italien, på mellemstore fabrikker, og ikke mindst inden for transport. I Tyskland, i sektorer som post, detailhandel, metalindustri, socialarbejdere … har arbejderne rejst høje krav om lønstigninger. De har fået mere selvtillid, selv om arbejdsgiverne og fagforeningslederne har indgået aftaler, der ligger under deres krav. I Tyrkiet, hvor den “nye” regering udvikler en voldsom arbejder- og folkefjendsk politik, er der strejker; for eksempel i tekstilindustrien (som Sireci Textile i Gazantiep) har arbejderne gennemtvunget deres krav efter en lang og beslutsom kamp. I Storbritannien har strejkerne for bedre lønninger stået på siden begyndelsen af 2023. I de nordlige lande (Danmark, Sverige, Norge) er utilfredsheden stor blandt arbejderne, som føler sig narret af arbejdsgiverne, regeringer og reformistiske fagforeningsledere. Nogle spontane “ulovlige” strejker har ikke desto mindre fundet sted, og vreden vokser og vil komme til udtryk i mobiliseringer og strejker. I Grækenland, Belgien og mange andre lande er situationen den samme, men overalt fortier de store medier klassekampene.

Den aktuelle strejke i de store bilindustrier i USA, som udvider deres aktiviteter til hele verden (Ford, GM, Stellantis), er fokuseret på spørgsmålet om højere lønninger. Det viser, at arbejderklassen i USA kæmper for de samme krav som deres klassebrødre og -søstre i Europa og andre steder, og at klassekampen også udvikler sig i den største imperialistiske stat.

Store dele af befolkninger mobiliserer også mod reaktionære reformer, der angriber pensionerne, som vi har set det i Frankrig med den stærke bevægelse mod pensionsreformen. Indtil i dag er et stort flertal af arbejderne stadig “imod de 64 år som pensionsalder”, og de udtrykker det i alle de igangværende bevægelser og demonstrationer. I Spanien forbereder pensionister og deres familier, aktive arbejdere i private og statslige sektorer sig på den 28. oktober, en dag med strejke og store demonstrationer. I Italien opfordrer kampvillige fagforeninger til at demonstrere og strejke for højere lønninger og mod krigen i Ukraine den 20. oktober. Arbejdsløse mobiliserer sig mod afskaffelsen af “overlevelsesindkomsten”, som regeringen under ledelse af den fascistiske Meloni har besluttet at afskaffe.

Blandt de internationale initiativer er der den 13. oktober. I flere lande vil det være en strejke- og demonstrationsdag indkaldt af fagforbund, der er medlemmer af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS). 

For at vinde har alle disse kampe brug for solidaritet, både nationalt og internationalt. 

Vi, partier og organisationer i Europa, medlemmer af Den Internationale Konference af marxist-leninistiske partier og organisationer (CIPOML), mobiliserer vores kræfter i konkret støtte til disse kampe, som forsvarer arbejderklassens og folkets interesser. 

Vi arbejder for at de udvikles i alle sektorer for at styrke styrkeforholdet til fordel for arbejde og imod kapital. 

Vi arbejder for at udvikle solidariteten i arbejderbevægelsen ved at sprede kendskabet til de kampe, der foregår og ved at organisere international solidaritet. Det er en vigtig opgave, der bidrager til at bekæmpe splittelsespolitikken, racismen, anti-migranterne- og anden chauvinistiske propaganda fra regeringer og chefer, der er “i krig” mod arbejderne og folket. 

Vi inkluderer denne kamp i kampen mod det kapitalistiske imperialistiske system, som er ansvarlig for udbytning, generelle kriser, udplyndring og krig.

1.10.23

Udtalelse fra mødet mellem europæiske partier og organisationer i CIPOML

Den internationale Konference for marxist-leninistiske partier og organisationer

Partierne:

• Arbejderpartiet Kommunisterne, APK (Danmark)
• Organisationen til genopbygning af arbejderklassens kommunistiske parti i Tyskland, Arbeit Zukunft (Tyskland)
• Frankrigs Arbejderes Kommunistiske Arbejderparti, PCOF
  
• Kommunistisk platform – for Italiens arbejderklasses kommunistparti (Italien)
• Kommunistisk Platform (marxister-leninister), KPml (Norge)
• Spaniens Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk), PCE(ml)
• Arbejderpartiet, EMEP (Tyrkiet)

Link til CIPOML