Historisk strejkebevægelse  i USA

Siden den 15. september har strejker ramt hjertet af bilindustrien i USA. I løbet af 2021 var der 102 strejker, som mobiliserede 26 tusinde arbejdere. I 2022, alene fra januar til juni, var der 180 strejker, som mobiliserede mere end 78.000 arbejdere. I 2023 er strejkebevægelserne allerede større end i de tidligere år.

Siden den 15. september har strejker ramt hjertet af bilindustrien i USA. Arbejdere fra landets største fabrikker begyndte den dag en kamp for rettigheder, lønstigninger og mod jobusikkerhed.

Det er en historisk strejke, der allerede har en indvirkning på økonomien og som allerede har påvirket kapløbet om præsidentposten og Det Hvide Hus. Så det er ikke bare en økonomisk fagforeningsstrejke, den har antaget en politisk karakter.

Anført af United Auto Workers (UAW), som repræsenterer mere end 150.000 arbejdere, har strejken allerede nået ud til 38 distributionscentre for General Motors (GM), Ford og Stellantis – en producent af bildele til til Fiat. Bil sektoren er ansvarlig for 3 procent af USA’s bruttonationalprodukt (BNP). Af disse grunde frygter arbejdsgiverne og regeringen, at langvarige arbejdsnedlæggelser vil få konsekvenser for landets økonomi.

Arbejderkampen har også effekter af politisk karakter, hvor både den nuværende præsident, Joe Biden, og hans største modstander, Donald Trump, søger at drage valgmæssig fordel af arbejderklassens handlinger, i en opvisning af opportunisme, eftersom begge faktisk handler for at demobilisere strejken.

Hvad er arbejdernes krav? Strejkens krav er 40 procent lønforhøjelse, og cheferne overvejer at forhandle om 20 procent. Men intet konkret er blevet præsenteret. På dagsordenen er også flere feriedage; et stop for lønforskelle mellem forskellige arbejdsgrupper; en arbejdsuge på 36-timers arbejdsuge med garanti for betaling for 40 timer; genindførelse af de goder, der blev inddraget i 2007 for nyansatte. Ud over disse punkter kræver UAW retten til at have tillidsrepræsentanter på ti batterifabrikker til elektriske køretøjer.

I øjeblikket får en højtstående arbejder hos en bilproducent en gennemsnitlig løn på 32 dollars pr. arbejdstime, mens en midlertidig arbejder får mindre end 17 dollars. Med andre ord en enorm skævvridning, som arbejderne ikke længere accepterer.

Shawn Fain, formand for for fagforeningen, sagde, at dette er “uacceptabelt”. Han argumenterer dog for, at arbejderne var nødt til at opgive en del af deres opnåede rettigheder under den såkaldte Store recession, som begyndte i 2000 og varede indtil 2010. Og også mellem 2007 og 2009, den akutte periode af den verdensøkonomiske krise, hvor USA var i centrum.

Nu, med omorganiseringen af arbejdere i hele landet og med virksomheder der registrerer superprofitter, er der behov for at kompensere for tabte rettigheder og lave lønninger. I løbet af de sidste ti år har bilproducenterne i Detroit haft et nettooverskud på 164 milliarder dollars.

Arbejderklassens hovedrolle 

I de seneste år er antallet af strejker øget i verden, især i landene i centrum af den kapitalistiske økonomi. Strejker og kampe bryder ud i de vigtigste lande som Frankrig, Tyskland og England, men også i mere perifere lande, som f.eks. f.eks. Belgien, Spanien, Portugal. I Kina, Sydkorea og Japan ses samme udvikling med arbejdernes og fagforeningernes kamp for rettigheder.

I de sidste to år har amerikanske arbejdere organiseret arbejdskampe. Som reaktion på den økonomiske krise, de neoliberale reformer, løntrykkeri og usikre ansættelsesforhold. Der har været markante strejker mod lønpres og jobusikkerhed blandt arbejdere hos Amazon, detailgiganten Trader’s Joe og Starbucks 

Nu har strejken nået de store industrielle centre, såsom bilfabrikkerne i Detroit, en vigtig vugge for verdens arbejderklasse. Sygeplejersker og postarbejdere – landets største største fagforening i landet – har også mobiliseret i denne periode, hvilket tvang arbejdsgiverne til at give efter for styrken og kampviljen hos disse faggrupper.

I løbet af 2021 var der 102 strejker, som mobiliserede 26 tusinde arbejdere. I 2022, alene fra januar til juni, var der 180 strejker, som mobiliserede mere end 78.000 arbejdere. I 2023 er strejkebevægelserne allerede større end i de tidligere år. Ifølge den kortlægning, der er foretaget af Universitet for Industrielle Relationer var der i begyndelsen af august, næsten 900 strejker i landet.

En del af denne opblussen har at gøre med den store fattiggørelse af en stor del af arbejdsstyrken, med stigende inflation og stigende leveomkostninger, som driver arbejdernes kampe og organisering. Det er ikke tilfældigt, at Gallup-instituttets meningsmåling fra august 2022, viste, at 71% af den af den amerikanske befolkning går ind for at organisere arbejdere i fagforeninger.

Dette er dog ikke et særligt fænomen kun i Nordamerika. Det er en global tendens, som er et resultat af de konstante økonomiske kriser i det kapitalistiske system. Arbejderne er trætte af fagforeninger, der forhindrer arbejderklassens kamp, som ikke ønsker at strejke, som har slået sig til tåls med fagbureaukrati, klasseforlig og søgen efter rent institutionelle løsninger. Kapitalismen er i bakgear og tilbyder ikke længere løsninger for menneskehedens liv. Tværtimod. Den fremmer kun fascisme, vold, krige, udnyttelse, uretfærdighed og økonomisk uligheder.

Med bruddet med den såkaldte klassesamarbejds fagforeningslinje er der kommet nye fagforeninger og unge fagforeningsledere med en vilje til at konfrontere arbejdsgiverne og regeringerne, der kun handler til fordel for de rige og magtfulde. Den forældede fortælling om at arbejderklassen var død, at dens historiske rolle også var det i slutningen af det 19-tallet og i begyndelsen af dette århundrede, faldt fra hinanden med strejkerne i Europa, USA og over hele verden.

Vladimir Lenin, der ledte den store bolsjevikrevolutionen i Rusland i 1917, gav en vigtig lære om dette: “Tider med kriser og store sociale omvæltninger er også tider for revolution”. De kampvillige strejker, som vi ser i disse dage, er tegn på, at klassekampen stadig er i live og bevæger sig mod et nyt historisk øjeblik.

Oktober 2023

Oversat fra den brasilianske avis A Verdade nr. 283, 2023

Avis for Det Revolutionære kommunistiske Parti, PCR

PCR er medlem af CIPOML – Den internationale konference for marxist-leninistiske partier og organisationer