Onsdag den 27. september har regeringen indkaldt til trepartsforhandlinger med Arbejdsgiverforeningen og toppen i fagbevægelsen. Regeringen har allerede annonceret at det bl.a. handler om at åbne yderligere op for billig udenlandsk arbejdskraft. Til at dæmme lidt op for vreden blandt de offentligt ansatte, har man fundet nogle almisser og honninghjerter til de villige, der vil stå til rådighed for deres arbejdsplads 24-7. Uanset regeringens vage løfter, er erfaringen entydig: der vil intet godt komme ud af at overlade spørgsmålet om bedre løn og arbejdsforhold til forhandlinger mellem repræsentanter for magthaverne.
Løn er ikke udtryk for anerkendelse af arbejde, ansvar og kompetencer. Løn er udtryk for klassekamp om andel i den samfundsmæssige merværdi man skaber. Der er naturligvis en form for sammenhæng mellem løn og de kvalifikationer der er nødvendige for at udføre en bestemt funktion. Men i praksis er tendensen at arbejdsgivere konstant presser løn og arbejdsvilkår, så arbejderklassen generelt set knap vil få til opretholdelse af deres reproduktion.
Det er værd at have med, når fagbosser fra diverse fagforbund udtaler at de glæder sig til trepartsforhandlingerne med regeringen og arbejdsgiverne i den kommende uge. Der er intet at glæde sig til, det siger sig selv når der frem til 2030 kun er afsat 3. mia. til at løfte udvalgte faggrupper.
I pressen fortæller Mette Frederiksen, at op mod 200.000 offentligt ansatte vil kunne få en lønstigning på 2.500 kr. om måneden – om 7 år, og før skat. Men selv dette beskedne beløb er i praksis en del af et kæmpe blufnummer.
– Noget af det, vi har brug for, er, at flere tager del i de skæve vagter. Så forslaget fra regeringen er, at vi ikke kun ser på faggrupper og på fag, men at vi også ser på, hvor velfærdssamfundet har svært ved at hænge sammen, og hvor er der nogle jobfunktioner, som vi også som samfund har behov for at sige en særlig tak for. Forklarer statsministeren.
Der vil altså komme lidt ekstra penge, men de vil komme med krav om yderligere fleksibilitet, som længere vagter på skæve tider; øget ansvar, som sygeplejen overtager arbejde fra læger og sekretærer; og mere privatisering direkte inde på de offentlige fængsler, børnehaver, skoler og hospitaler.
Når toppen i fagforeninger konstant forklarer at man lige skal vente på resultatet fra den ene eller anden lønkommission, strukturkommission, eller vente på resultatet fra trepartsforhandlinger, så er det helt konsekvent nederlagets vej. Al erfaring viser at man ikke skal vente på at andre bestemmer, det er det samme som at opgive at stille op og kæmpe for arbejderklassens egne krav, til fordel for et magtspil i toppen af samfundet, hvor alle parter er i kapitalens sold.
En del af trepartsforhandlingerne går ud på at der skal åbnes op for mere billig udenlandsk arbejdskraft, også i sundheds- og plejesektoren. Ganske smart har Lars Løkke forklaret at man skal have den overenskomstmæssige løn, men det er vel og mærke den overenskomstmæssige grundløn, og der vil blive åbnet for uendelige muligheder for svindel og bedrag.
Den måde det danske arbejdsmarked er skruet sammen på betyder at del og hersk metoden fungerer fantastisk godt, job og fag spilles ud mod hinanden og fagtoppen spiller med.
Taberne i dette spil er de lavest betalte grupper, især hvis de taler dårligt dansk og er bange for at blive smidt ud af landet hvis de brokker sig. 3F har dokumenteret at der generelt hersker massiv underbetaling, lange arbejdsdage og dårlige arbejdsforhold for ufaglært udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Eller sagt på en anden måde så søger kapitalen konsekvent at udnytte udenlandske arbejdere til at høste ekstra profit.
Kun ved at finde sammen og organisere kampen på tværs af fag, kan der stilles krav om at alle faggrupper, skal løftes på grundlønnen, uanset ansættelsesforhold. Det slag vindes ikke ved at overlade kampen til fagtoppen, folketinget eller trepartsforhandlinger.
Kilde:
Mette Frederiksen løfter sløret for, hvilke fire faggrupper regeringen vil give mere i løn – TV 2
Læs også:
APK udtalelsen:
Partiets arbejde i arbejderklassen, på arbejdspladser og i fagforeninger
Ligeløn – afgøres hverken ved trepartsforhandlinger eller på Christiansborg | KPnet
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
