FN’s verdensmål: Fattigdommen og uligheden vokser under imperialismen

FN holder i disse dage generalforsamling og diskuterer hvordan det går med verdensmålene for 2030 om bl.a. afskaffelse af fattigdom og sult. Ikke godt, situationen er banket tilbage til 2005. Forklaringer vrides og vendes, men den åbenlyse grund ses der bort fra. At imperialismen bygger på udbytning og kolonialisme, Afrikas fattigdom og stjålne ressourcer er imperialisternes rigdom. Og den indbyrdes rivalisering og krise i imperialismen betyder omfordeling over hele linjen. Almindelige mennesker og nationer der holdes i fattigdom betaler for alle kriserne, mens monopolerne ruster egen bankbog og til krig. Det er kampen mod imperialismen i alle dens former, der må tages, hvis verdens tilstand skal gå mod lysere tider. 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen synger med i koret med bortforklaringer:

– Der har været nogle ordentlige tilbageslag. Coronapandemien, krigen i Ukraine og accelererede klimaforandringer, siger han.

Men hvorfor er det så lige at milliardærerenes formuer alligevel øges i rekordtempo? Og hvorfor tørrede Vesten corona-krisen af på Afrika ved at holde vaccinerne for sig selv? Hvorfor løses klimakrisen ikke? Hvor ligger årsagen til kriserne?

Lige nu foregår der et kæmpe slagsmål om Afrika og de afrikanske landes rigdomme blandt verdens imperialister. Kina og Rusland er langt fremme med investeringer og slavebindende kreditter på det afrikanske kontinent og både USA og EU slås for deres del af udbyttet. Det styrer også den danske Afrika-politik.

’Klimaløsninger’ gennemføres kun når der samtidig ligger en profitmulighed, en metode til at trænge ind på et marked gennem ’grønne løsninger’. Det er i høj grad dansk kapitals og regeringens strategi, både når der lægges klimapolitik herhjemme og når det kommer til ’de fattige lande’.

Helt aktuelt ser vi det herhjemme, når regeringen lancerer deres plan for CO2-fangst og lagring i undergrunden. Her drejer det sig først og fremmest om udbud for de store monopoler, som Aalborg Portland m.fl. – Det kommer til at koste knaster, lyder det.
Dansk Industri kan ikke få armene ned.

Således også ’hjælpen til de fattige lande’, den kører efter de samme principper. Kan der indgås nogle aftaler om ’grønne løsninger’ med profit til striben af danske virksomheder kan det hele sælges som fattigdomsbekæmpelse og klimaforbedringer. Mens fattigdommen vokser. Til stor ‘undren’.

Danske politikere er også netop kommet på den sorte liste over rige lande, der har stjålet den lovede hjælp til at overvinde klimaødelæggelser fra udviklingsbistanden. Siden 2016 er dele af den danske klimabistand ifølge en opgørelse fra organisationen Care blevet taget fra udviklingsbistanden. – Danmark har tilsluttet sig den gruppe af lande, som stik imod FN-aftalen vælger at tørre regningen af på verdens fattigste mennesker.

Denne situation med fattigdom og ulighed er livsvilkår der grundlæggende set kun vil forværres, sålænge imperialismen består, da det er systemets profitjagt uden hensyn til menneskeliv, der ligger som årsag. Derfor er det helt nødvendigt, i Danmark som i resten af verden at organisere sig og kæmpe imod alle former for imperialisme.

APK siger det meget klart:
– Vi lever i imperialismens og revolutionens epoke, og det betyder at klassekampen for en virkelig social forandring må vende sig mod al imperialisme.
Læs mere om kampen for en verden uden imperialisme og fattigdom her: Teser om stormagternes voksende rivalisering og dansk imperialismes placering 2023

Tilbage til FN’s generalforsamling. Her, som alle andre steder hvor verdens stormagter mødes dukker Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj op som en central figur og indpisker.

Det er ikke afskaffelse af fattigdom og ulighed, der står på dagsordenen – det er krigsophidselse og mere udbytning af verdens fattige.

Læs også
Arbejderklassens og folkenes kampe i en verden med skærpede modsætninger
KPnet 20. september 2023