Ecuador: Den kapitalistiske stat understøtter organiseret kriminalitet

Ecuador er de seneste år blevet det nye hotspot i Sydamerika for kokaintransport til EU. Det har resulteret i en voldsom eskalering af bandevold, både i og udenfor fængslerne, og  i brutalitet overfor arbejdere, der står i vejen for smuglerruter, der bl.a. har infiltreret bananeksport med Mærsk containerskibe. For få uger siden kulminerede volden da Fernando Villavicencio, der stillede op til Præsidentvalget blev myrdet af kriminelle, efter et politisk møde i Quito den 9. august 2023, få dage før valget. Men hvad der er vigtigt at forstå er, at de kriminelle ikke kan handle uden statens samtykke. Uden deltagelse af netværkene i det internationale finanssystem og uden statens medvirken, er det ikke muligt at cirkulere og kapitalisere pengene fra narkohandlen og andre ulovlige aktiviteter.

I nyhederne hører man konstant om fund af tonsvis af narkotika, der er smuglet til forskellige lande i Europa fra de største producenter i Sydamerika, Peru og Colombia. I sidste uge fandt det spanske politi 9,5 ton kokain i en skibscontainer, der var blevet læsset sammen med bananer. Udskibningen er sket i Ecuador, der på meget kort tid er blevet centrum for smuglerruter til USA og Europa.

Ecuadors kommunistiske parti Marxist-Leninister, PCMLE skriver, at Ecuador står midt i en dyb krise, der gennemsyrer landet på alle niveauer, fra økonomien til alle statsmagtens institutioner, og også viser sig ved et voksende omfang af vold udført af kriminelle grupper.

Alle Ecuadors statslige funktioner er præget af korruption, ineffektivitet og mistillid fra befolkningen. Et andet element er hurtigt blevet det mest fremtrædende i krisen: volden fremprovokeret af kriminelle grupper med forbindelse til narkohandel.

Kriminelle bander har overtaget kontrol med stadig større dele af landet. Konsekvenserne af deres aktiviteter for samfundet er tydelige. Disse bander opererer ikke kun uden for de institutionelle rammer, men også inden for dem. Elementer fra statslige institutioner som politiet, de væbnede styrker, retssystemet, den udøvende magt, den lovgivende magt, medierne og forretningsgrupper er en del af disse kriminelle netværk. Gennem disse forbindelser cirkulerer og legaliseres “narkodollars”. Kort sagt fungerer den kapitalistiske stat som en facilitator for transnational organiseret kriminalitet.

Illegale forretninger er ikke et nyt fænomen under kapitalismen. Mange landes økonomier er blevet styrket af penge fra organiseret kriminalitet. Som et eksempel blev det i Colombia i 2018 rapporteret, at narkohandlen omsatte for 5,5 milliarder dollars om året, hvilket svarer til 2% af landets BNP.

Ifølge en rapport fra Centro Estratégico de Geopolítica (CELAG), et anerkendt latinamerikansk forskningscenter, blev mængden af sorte penge, der blev hvidvasket i Ecuadors finansielle system i 2021, anslået til at være 3,5 milliarder dollars. Dette er en tredobling sammenlignet med skønnet på 1,2 milliarder i perioden 2007-2016. Denne vækst i hvidvaskede midler, er sket i takt med dereguleringen af det finansielle system i samme periode, og de store overskud, som ecuadorianske banker har opnået de senere år.

Narkopenge spillede en vigtig rolle i 2008, da den globale økonomiske krise ramte. FNs kontor for narkotika forbrydelser (UNODC) rapporterede, at mange banker blev reddet fra krisen med narkopenge. Antonio Maria Costa, UNODC’s direktør på daværende tidspunkt, bemærkede i 2009, at narkopenge ofte var den eneste likvide kapital tilgængelig under krisen.

Ifølge en analyse fra Global Financial Integrity (GFI), en organisation dedikeret til at studere ulovlige kapitalstrømme, udgjorde disse strømme mellem 2008 og 2012 omkring 10% af verdens BNP. I 2012 forlod 991,2 milliarder dollars udviklingslandene, hvoraf mere end halvdelen gik til banker i udviklede kapitalistiske lande.

GFI offentliggjorde også i 2019 en rapport, der påpegede, hvor let det er at oprette selskaber i USA, hvilket ofte kan gøres hurtigere end at skaffe et bibliotekskort. Mange af disse selskaber benyttes til skatteunddragelse, politisk finansiering og til at skjule overskud fra ulovlige aktiviteter, der spænder fra cigaretsmugling til våbenhandel.

I Ecuador taler man om “narkogeneraler”, dommere der arbejder for kriminelle bander, og embedsmænd i vigtige institutioner, der tager ordrer fra narkokarteller. Kendte skikkelser som Rubén Chérrez, som menes at have forbindelse til den albanske mafia, og José Serrano, en tidligere minister under Rafael Correas præsidentskab og tidligere parlamentsmedlem, siges at have forbindelse til det berygtede Sinaloa-kartel fra Mexico.

Sammenfattende bekræfter alt dette, at den kapitalistiske stat fungerer i tjeneste for organiseret kriminalitet, og at disse kriminelle aktiviteter (handel med stoffer, våben, mennesker osv.) er en integreret del af den kapitalistiske økonomi.

For få uger siden kulminerede volden da Fernando Villavicencio, der stillede op til præsidentvalget blev myrdet, efter et politisk møde i Quito kun 10 dage før den første runde af præsidentvalget, der blev afholdt den 20. august. Hans kampagne fokuserede bl.a. på at bekæmpe den stigende kriminalitet og korruption i landet. Han var den tredje politikere, der er blevet myrdet i år i Ecuador.

Den kriminelle vold udnyttes af populistiske politikere, der forsøger at genvinde deres poster, de har bl.a. indsat militæret til at få styr på fængselsvæsnet. Efter første runde er ingen folkelige kandidater tilbage i kampen om præsidentposten, og ingen kan forvente noget godt fra de to repræsentanter for storkapitalen interesser, der nu konkurrerer om præsidentposten. Derfor anbefaler PCMLE at lade være med at stemme i anden runde.

Læs også Ecuador: Der er ingen folkelig kandidat at stemme på | KPnet

PCMLE, Ecuadors kommunistiske marxist-leninistiske parti

PCMLE er som APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML

Læs også om den italienske mafia omformning i det 20 årh. til at blive en del af finanskapitalen og en respektabel del af den politiske magt : Mafia, økonomi og politisk magt i Italien af Kommunistisk platform, Italien. Artiklen er fra det politiske magasin Enhed og Kamp