Manglen på sygeplejersker og andet omsorgs- og plejepersonale er stor overalt i verden. Derfor er det ekstra grotesk, at Lars Løkke vil hente sygeplejersker fra Filippinerne. Det er grotesk, fordi man vil bruge denne forskruede metode fremfor den indlysende: At give højere løn til det nuværende og kommende personale. Grotesk, fordi de sygeplejersker så vil mangle i hjemlandet. Hele tanken om global arbejdskraft er en rådden kapitalistisk ide, folk tvinges væk fra familie, børn og deres eget hjemland. Det foregår i et sådant omfang, at det er blevet en hel industri og en ekstrem indtægtskilde for formidlingsbureauer.
Vi bringer her et uddrag af artiklen: Sundhedspersonale – en global handelsvare, som har været bragt i APKs tidsskrift Enhed og Kamp nr 4, 2021.
Sundhedspersonale – en global handelsvare
Konsekvenserne af privatisering, markedsgørelse og migrantkæder er omfattende. Ikke mindst i de fattigste og mindst udviklede lande i verden, hvor den katastrofale mangel på sundhedsarbejdere forøges. Migrantstrømme som forretning er særlig kritiske inden for sundhedsområdet. Både for det land, som mister sine ressourcer, men også i de lande, som modtager. Modsat at bygge huse og veje eller andre såkaldte serviceindustrier er kvaliteten, viden, arbejdskulturen, kommunikationen i arbejdet af direkte afgørende betydning for patienten, hvad enten det drejer sig om faglært eller ufaglært arbejdskraft. Herhjemme kender vi selv problemet med læger med patientkontakt, der knap forstår eller taler dansk.
De rige lande ikke bare dræner de fattigere lande for sundhedsarbejdere, de lader samtidig de fattigere lande betale for uddannelsen. At migrant-sundhedsarbejdere i høj grad er kvinder, rejser samtidig den problemstilling, at de ikke længere kan tage ansvaret for at passe børn, ældre og syge i familien i hjemlandet, som de tidligere stod med ansvaret for. Alt det ubetalte kvindearbejde, der ikke erstattes af udbyggede offentlige velfærds- og omsorgsordninger. Hvilket har både store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Ordninger, som i vores nordiske lande med nyliberalismens privatiseringer er blevet så udhulet, at der importeres stadig mere kvindelig arbejdskraft fra de fattigste lande til at fylde de værste huller ud. Hvilket igen uddyber de sociale problemer i de fattigere lande. At det er fattigste og arbejderklassen, det går hårdest ud over med forværrede sociale og sundhedsforhold begge steder, kan ingen være i tvivl om.
Det er imperialismen i en nøddeskal. Kapitalen udnytter og udbytter arbejdskraften. De rige imperialistiske lande stjæler og udnytter de fattige og afhængige landes menneskelige og økonomiske ressourcer til egen fordel. De imperialistiske lande konkurrerer indbyrdes om at få den billigste, mest fleksible og hårdest arbejdende arbejdskraft. Råddent fra start til slut.
Når det kommer til sundhedsarbejderne selv, så kastes både migrantarbejderne og de ansatte i modtagerlandet ud i en nedadgående spiral, hvor de bliver sat op til at konkurrere mod hinanden omkring løn- og arbejdsforhold. Selvom den enkelte migrantarbejder måske umiddelbart mærker det som en forbedring med højere løn end i sit hjemland.
International solidaritet
Fra migrantlandene har flere sundhedsarbejder-fagforeninger forsøgt at råbe modtagerlandene op om disse konsekvenser af udviklingen og opfordret f.eks. Dansk Sygeplejeråd, DSR, til at være med til at stoppe eksport-import-modellen.
Melodien i hele Grethe Christensens periode som formand for DSR har været, at rekruttering af udenlandske sygeplejersker var et positivt skridt til at afhjælpe sygeplejerskemanglen, at de går ind for et ”mangfoldigt” sundhedsvæsen og er i et tæt samarbejde med staten og arbejdsgiverne omkring dette.
Det er klart, at hele denne udvikling i den grad kalder på og vidner om nødvendigheden af international solidaritet sundhedsarbejderne imellem, på den enkelte arbejdsplads, mellem landenes sundhedspersonale og faglige organisationer på tværs af landegrænser. Det er i høj grad ikke bare en fælles kamp på tværs af fag, men også en fælles international kamp på tværs af landegrænser.
Alle steder viser denne udvikling også nødvendigheden af at udvikle de offentligt ansattes og arbejderklassens kamp for løn- og arbejdsforhold til en politisk kamp direkte vendt mod de ansvarlige og deres nyliberale privatiseringspolitik. Hvilken sundhedsarbejdere i mange lande protesterer og aktionerer imod i disse år.
Læs hele artiklen her
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
