I Tyskland ser man det samme besynderlige fænomen man kender fra Danmark, nemlig at erhvervsfolk og håndværksfagene klager over mangel på faglært arbejdskraft – mens der samtidig er masser af unge, der trods desperate anstrengelser ikke kan finde et arbejde eller en praktikplads. Den egentlige årsag til denne modsætning er en systemfejl der ikke forsvinder, før et socialistisk samfund sættes i stedet, hvor det ikke er profitten, men de arbejdende menneskers, arbejderklassens interesser, der styrer.
I 2021 stod 67.800 unge i Tyskland uden en praktikplads. Det er 12,5% af de unge der søgte en. To tredjedele måtte skifte til skolepraktik, videreuddannelse eller job. 24.600 faldt helt igennem og forblev arbejdsløse. Samtidig var der omkring 63.200 uddannelsespladser, der ikke blev besat. Rent matematisk kunne næsten alle unge, der søgte en uddannelsesplads, have fået en.
Er det de unges skyld?
Hvis man ser på “forklaringsforsøgene” i de fleste medier, er det hovedsageligt de unge, der får skylden. Nogle gange er de ikke kvalificerede nok, andre gange er de for ufleksible og ønsker ikke at rejse langt efter en læreplads, fordi de gerne vil blive hos deres forældre. Det faktum, at man ikke kan leve af det man tjener når man står i lære, bliver ignoreret.
Det tyske føderale agentur for uddannelse skriver at virksomhedens størrelse, eller det at de unge har for høje eller for lave karakter, også fører til problemer med at få de unges og virksomhedernes ønsker til at mødes. Det er ikke en forklaring, men sniksnak, der skjuler de egentlige årsager.
Tavshed om systemfejl
Selvom der er foreslået nogle mindre reformer, taler man sjældent om systemets dybereliggende problemer. Det virker, som om det er nemmere blot at give de unge skylden for deres situation.
Hvis det er rigtigt, at de unges kvalifikationer ikke stemmer overens med det arbejdsmarkedet efterspørger, skal årsagen delvist søges i grundskolen. Uddannelsessystemet er blevet beskåret så meget, at det ikke længere kan fungere. Derudover er der et voksende boligproblem. Hvordan skulle unge tage imod uddannelsespladser langt fra deres hjem, hvis de får en lav løn og ingen mulighed for bolig? Mange steder i landet oplever Tyskland boligmangel kombineret med stigende husleje.
Det er klart, at med en overvejende privat organiseret erhvervsuddannelsessektor er det ikke samfundets langsigtede interesser som helhed, der er bestemmende. Det er de enkelte firmaers økonomiske interesser, der dikterer kursen. Små virksomheder har ofte ikke råd til at forpligte sig til at uddanne unge, eller også bruger de dem som en billig arbejdskraft for at klare sig i en hård konkurrence. Store virksomheder kan have ressourcer til at uddanne flere end nødvendigt. De kan drage fordel af stordrift og offentlige tilskud, hvis nogle elever falder fra eller ikke får job efter endt uddannelse, er det ikke virksomhederne der står til ansvar.
I sidste ende kan virksomhederne vælge og vrage. Hvis nogle forlader pladsen uden svendebrev, eller ikke bliver ansat, er det ikke deres problem.
Det er ikke kun private virksomheder der tænker kortsigtet og ikke investerer i fremtiden, de danske kommuner tænker på nøjagtig samme måde som var de små virksomheder. F.eks. stiller børnehaver ofte krav om erhvervserfaring før de tilbyder en praktikplads, hvilket er nøjagtig lige så selvmodsigende som det lyder.
Det er indlysende, at målet i dette system ikke er en god uddannelse for de unge, men den størst mulige profit.
I et andet samfund…
I et andet samfund, hvor det ikke er profitten, men de arbejdende menneskers, arbejderklassens interesser, der styrer, ville den sociale opgave med “erhvervsuddannelse” også blive løst socialt. Det betyder, at man ikke tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed, men i hele samfundets interesser. Og hele samfundet har interesse i en ungdom, der er uddannet så godt og så alsidigt som muligt, og som kan arbejde efter sine evner på den videre opbygning af et menneskeværdigt samfund i harmoni med naturen. I et sådant socialistisk samfund vil man starte med at finde ud af hvad behovet er for uddannelse. Skoler og uddannelsesinstitutioner planlægges i overensstemmelse hermed og udstyres tilstrækkeligt. Uddannelsen af de nødvendige lærere og pædagoger planlægges også på lang sigt.
Uddannelse er knyttet til arbejdslivet på et tidligt tidspunkt gennem undervisningen, der ikke kun fokuserer på klassiske skolefag, men også på tekniske og håndværksmæssige færdigheder samt en forståelse for industri og teknologi. Så unge mennesker kan afprøve deres evner i praksis, og finde ind til det de brænder for.
Man vil arbejde for, at alle får en erhvervsuddannelse, der passer til deres evner, og som samtidig er til gavn for samfundet. Al uddannelse vil være organiseret og finansieret af samfundet, af staten. Unge modtager en uddannelsesydelse, som de kan leve af. Hvis det er nødvendigt at uddanne sig uden for hjemmet, sørger samfundet, staten, for en billig bolig.
Hvad der er et uløseligt problem under kapitalismen, som tusindvis af eksperter bryder deres hjerner med, ville også være et problem i et sådant socialistisk samfund, men det ville være løsbart!
Det er værd at kæmpe for!
Baseret på denne artikel fra Arbeit Zukunft
Unge uden uddannelse, ledige praktikpladser og mangel på faglært arbejdskraft
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
