Slagteriernes krise fører til løndumping og udflagning

Landbruget i EU har skruet gevaldigt ned for antal dyr, der opfodres til slagtning, antallet af svineslagtninger i EU faldt med næsten 8% i 1. kvartal 2023. Til gengæld har priserne været stigende over det seneste år, og der meldes om positive kvartalsregnskaber. Nedgangen skyldes kombinationen af høje energi- og foderpriser og inflationen, der har udhulet købekraften og satte gang i en stribe konkurser og konsolidering i branchen – eller kort sagt en relativ overproduktionskrise på globalt plan.

I første kvartal af 2023 (januar-marts) blev der skønsmæssigt produceret 5,4 mio. tons svinekød i EU-27. Det er en reduktion på lige under en halv million tons (-8%) i forhold til samme periode i 2022. EU’s kortsigtede prognoser forudser, at produktionen vil falde med 5 % over hele året.

Ser man på de nyeste tal fra Danmark i juli er antal svin, der opfodres faldet med 370.000 stk. om måneden siden samme tid sidste år. Tallene viser også, at dansk eksport af grise til slagtning eller opfedning i Polen og Tyskland ikke er faldet, hele opbremsningen rammer derfor de danske slagterier. I praksis bruges nedgangen til en udflytning af danske arbejdspladser. Det betyder lukninger. I juni lukkede det store Danish Crown slagteri i Sæby, mens andre slagterier har tvunget de ansatte på deltid. Flere lukninger forventes hvis nedgangen fortsætter.

Jyllands-Posten konkluderer straks, at der mangler ”konkurrenceevne” i den danske slagteribranche, arbejdere skal knokle mere for mindre, i turen mod bunden på EUs arbejdsmarked. Den argumentation er rendyrket direktørbetragtninger, som de borgerlige aviser altid serverer. Reelt er hele branchen ejet af få store monopoler og karteller, og grunden til at grisen eksporteres er, at udlandet betaler en bedre pris.

Prisstigningerne i Danmark følger ikke med i forhold til EUs gennemsnitspriser pr. kg, og halter en måned efter de fleste andre lande.

Alligevel gentages løgnen om konkurrenceevnen som et mantra også af fagtoppen og politikere. Mens de skjuler, at det i sidste ende er de samme få gigantiske kapitalgrupper, der er med til at sætte kg prisen.

Udover verden er svinefabrikkerne og slagterierne temmelig ens, der er kun små forskelle i teknologi og størrelse, der viser sig på den volumen, der kan bankes igennem i de enkelte bedrifter. Og netop volumen betyder alt, hvis man har investeret i en stor fabrik med en masse robotter.

Hvad der i særdeleshed er ens er arbejdet. De ansatte på gulvet på tværs af lande udfører nøjagtig de samme bevægelser, med samme værktøj, i samme tempo. Men der kan godt være stor forskel på arbejdstid og lønnen, om der er tale om migrantarbejdere, kolonnearbejdere, vikararbejdere, eller fastansatte.

”Konkurrence evne” er et begreb, der hives frem for at banke løn og arbejdsforhold tilbage, så storkapitalen kan stoppe mere profit ned i lommen. Om et slagteri lukker ned eller flyttes til udlandet, handler altså i sidste ende om, hvordan man kan knække rygge på arbejderklassen. Hvis man tror, at danske arbejdspladser bliver bevaret ved at fyre alle de fastansatte, tager man fejl.

Bevægelsen med udflytning af arbejdspladser til lande med dårligere løn af danske grise mod Polen og Tyskland vil fortsætte, fordi de egentlige ejere både ser en fordel i at deres støre produktionsanlæg opretholder produktionen, og fordi de har flyttet produktionen til lande, hvor løn er lavere og arbejdsforholdene er dårligere og arbejdstiden længere.

Læs også: Danish Crown slagtede de 800 arbejdspladser i Sæby af rene profithensyn | KPnet


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater