I juli blev det centrale og sydlige Italien ramt af en lang hedebølge med temperaturer på op til 48° C på Sicilien, mens der i Norditalien har været orkaner med voldsomt regnvejr og kæmpe hagl. En klimatisk og social nødsituation, som regeringen og regionerne har et meget stort ansvar for.
Af Kommunistisk platform – for Italiens arbejderklasses kommunistparti
Nedbrud af strøm- og vandforsyning i Italien efter hedebølge skyldes ikke en “tropisk effekt”. Det er en kapitalisme-effekt!
Snesevis af brande har hærget Sicilien. Hele bydele i Catania og Palermo er uden vand og elektricitet. Kablerne, der er begravet under den brændende asfalt, er kollapset og har kortsluttet. En begivenhed, der let kunne have været forudset og undgået, ved blot at vande de berørte gader. På hospitaler burde nedbrud automatisk aktivere nødgeneratorer i sådanne tilfælde. I stedet dækker disse tjenester på hospitaler kun – i bedste fald – operationsstuerne, mens drikkevandspumpestationerne er helt uden backup.
Er driften af et helt hospital eller forsyningen af vand ikke essentielle tjenester? Er det så svært at identificere, hvor kabler er brudt sammen, og udføre nødreparationer? Hvorfor er der ikke indført nødplaner for vandtanke og tankvogne? Hvor lang tid tager det at genoprette Catanias lufthavn?
I nord har der været tornadoer og haglbyger i dagevis med tage, der er blæst af husene, biler, der er blevet beskadiget, der er flere døde og sårede. I Milano er hundredvis af træer blevet fældet af uvejret. I Romagna og Friuli er der nedbrud på jernbanelinjer, eller der må køres med lavere hastighed. Der er også dødsfald på vejene og på campingpladser. Alt dette var stort set forudsigeligt. Med vedvarende temperaturer over 35° og høj luftfugtighed er der garanti for disse fænomener – det er kun et spørgsmål om tid. Der skulle ikke meget til for at begrænse de dramatiske konsekvenser!
Den samme totale ligegyldighed udvises over for varmerelaterede sygdomme og dødsfald på arbejdspladsen. Der blev ikke gjort noget for at undgå at arbejde i værksteder og på marker med temperaturer som i en ovn, med sygdomme og dødsfald til følge, der kunne og burde have været undgået.
Det er nemt at slippe af sted med et par advarsler. Vi står midt i en klimakrise, som ministre, chefer og deres tjenere, der har travlt med at forsvare en døende verden, insisterer på at benægte. En krise, der føjer sig til kapitalismens økonomiske, sociale, sundhedsmæssige osv. kriser: uundgåelige konsekvenser af denne måde at producere og forbruge på, som borgerskabet i så mange år har flaget med og udbredt med begge hænder, som et tegn på kapitalismens velstand og “overlegenhed”.
”Det tropiske klima er også ankommet til Italien, og vi må tage dette til efterretning”, forklarede den italienske minister for civilforsvaret, Nello Musumeci, efter et møde i præfekturet om strømafbrydelser og den deraf følgende vandmangel i Catania.
Dette er ikke en “tropisk effekt”, kære hr. minister Musumeci, men effekten af kapitalismen, der plager naturen og samfundet!
I stedet for at få travlt med at mobilisere ansatte, midler og penge til at lindre befolkningens lidelser, tænker den nuværende regering på at slette ansvaret for dem, der skal håndtere nødsituationer, og sigter mod at redde skattesnydere. Til den imperialistiske krig i Ukraine, til den tunesiske autokrat, der lader migranter dø i ørkenen, finder man i stedet altid midler, ligesom til broen over Gibraltarstrædet og til højhastighedstoget.
Mens arbejdere og fattige mennesker betaler regningen!
Der er brug for genopbygning af jorden, og det samme gælder nødplaner. Men i et kapitalistisk regime betragtes investeringer i sikkerhed og fælles velfærd som spild af ressourcer, eller man går ind for løsninger som “grøn kapitalisme”, der kun er nyttige for monopolerne og ude af stand til at løse systemets modsætninger.
Den herskende klasse kan ikke opgive kapitalismen og dens lov om profit, ikke engang for at stoppe den eksistentielle trussel fra klimaforandringerne.
I takt med at temperaturen stiger, vil det, der er sket i denne sommer, ske igen, og det er hovedsageligt arbejderklassen, der vil lide under konsekvenserne. Men arbejderklassen bærer samtidig på løsningen, i spidsen for sine allierede. Kun socialismen kan give en reel mulighed for at vende udviklingen og på lang sigt genetablere en balance mellem mennesker og natur.
Når vi råber “Væk med bossernes, de riges og krigsmagernes regering!”, må vi ikke glemme, at forpligtelsen for enhver bevidst arbejder, der har forstået, at kriserne kun vil blive værre under det kapitalistiske regime, er at stå med den ene fod i massekampene og med den anden i kampen for genopbygningen af partiet.
Uden parti ingen revolution. Uden revolution ingen socialisme. Lad os forene os, lad os organisere os for at gøre en ende på det kapitalistiske barbari!
- juli 2023, Kommunistisk platform – for Italiens arbejderklasses kommunistparti
Teksten er et oversat uddrag fra denne artikel: “Effetto tropici”? NO, effetto capitalismo! – Piattaforma Comunista
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
