Frankrig: Protester mod politibrutalitet og mord

I Frankrig fortsætter protesterne mod politibrutalitet og mord. De danske medier har fokuseret på demonstranternes vold og slet ikke hæftet sig ved politiets brutalitet og voldelige fremfærd. Her følger tre små beretninger fra aktioner og demonstrationer sidste weekend.

Paris: Demonstration den 8. juli på Place de la Republique for “Retfærdighed for Nahel, retfærdighed for Adama” blev en succes

Udgivet af PCOF den 9. juli 2023

Mødet og demonstrationen til støtte for komitéen “Sandhed og retfærdighed for Adama” samlede omkring 2.000 mennesker.

Den 95. politipræfekt havde forbudt komiteens march, der finder sted hvert år i Ermont Beaumont siden mordet på Adama, en march, der blev efterfulgt af en fest, hvor indbyggerne i kvarteret deltog. I sin kommunikation annoncerede præfekturet i Val d’Oise mange vejkontroller, lukning af stationen … kort sagt en politilukning for at forhindre enhver samling og for at isolere byen.

Marchen blev derfor flyttet til Place de la Republique. Men også Præfekten i Paris forbød samlingen og demonstrationen. Flere organisationer appellerede i demonstrationsfrihedens navn til den administrative domstol, men uden held.

Hundredvis af mennesker samledes på Place de la Republique for at forsvare retten til at demonstrere og for at udtrykke deres støtte til fællesskabet “Retfærdighed for Adama”, dets kamp og kampen mod politivold, for at råbe “Retfærdighed for Nahel, retfærdighed for Adama” og alle ofre for politiets kugler.

Demonstranterne lyttede til taler, blandt andet fra Adamas søster og LFI-parlamentsmedlem E. Coquerel og andre organisationsledere. Politiet fra Brav-M og gendarmer begyndte nu at omringe demonstranterne. Der blev foretaget anholdelser, hvoraf flere blev filmet: Politiets brutalitet blev nok engang udøvet mod demonstranterne. Den måde, hvorpå Brav-M-betjentene kastede Adamas bror til jorden ved at bruge den samme “back tackle”-teknik, som var blevet brugt mod Adama, blev filmet, og videoen cirkulerer vidt og bredt, ligesom videoer af vold mod fotografer, der var til stede på stedet gør.

Politibrutaliteten fortsatte foran statuen på Place de la Republique, og derefter gik mødet over i en demonstration på Boulevard Magenta, som voksede, efterhånden som marchen skred frem. De råbte slogans mod politivold, for retfærdighed “Ingen retfærdighed, ingen fred” og “Zied, Bouna, Theo, vi glemmer ikke, vi tilgiver ikke!”. Demonstranterne stoppede op for endnu en gang at lytte til Adamas søster, der sad på taget af et busskur. Da politiet blokerede boulevarden og truede med at bruge tåregas, opfordrede arrangørerne til at opløse demonstrationen.

Dette møde og denne demonstration var en succes, der viste, at det er muligt at modstå de antidemokratiske beslutninger, der er blevet truffet siden mordet på Nahel.

Regeringen besluttede at retsforfølge Assa Traoré for at have indkaldt til et forbudt møde, selvom mere end hundrede organisationer viderebragte opfordringen til dette møde!

Paris, Nanterre: 500 mennesker for Alhoussein i Angoulême

Denne lørdag, den 8. juli, organiserede vennerne til den unge guineanske arbejder, der blev skudt af politiet under en almindelig kontrol af papirer, en demonstration efterfulgt af en march, der hverken var “hvid” eller stille. Denne tragedie fandt sted 13 dage før Nahel i Nanterre, som udløste oprør blandt den folkelige ungdom i hele landet, og alligevel var der “radiotavshed” om Alhoussein! – Ingen medier omtalte demonstrationen.

Denne unge mand med indvandrerbaggrund var meget værdsat, socialt perfekt integreret bl.a. gennem sit arbejde på den regionale Intermarché-base et par kilometer fra centrum, han spillede fodbold i CS Leroy d’Angoulême, som derfor mistede en stor spiller og en klubkammerat, der var tæt knyttet til sine holdkammerater.

Han var lige på vej på arbejde, tidligt om morgenen! Det er svært at godtage politiets såkaldte “nægtelse af at efterkomme”, da Alhoussein netop stoppede ved et rødt lys efterfulgt af politiet. Det rejser spørgsmålet om racisme og politikontrol, spørgsmålet om loven fra februar 2017, der skal ophæves hurtigt, for ikke at nævne hemmeligholdelsen af RIO-nummeret og aktiveringen, i princippet obligatorisk, af video fra enhver politistyrke før enhver intervention.

Plakaterne og mange andre rejste flere spørgsmål, f.eks. om de offentlige midler, der bruges til nye detentionscentre, mens de populære kvarterer mangler mange basale ting til det sociale liv. Råbene “politimordere!”, “ingen retfærdighed, ingen fred”, “retfærdighed for Nahel”, “retfærdighed for Alhoussein” … ledsagede de gående.

Processionen bestod af arbejderfamilier, unge og gamle, alle under diskret politiovervågning, hvis hovedaktivitet var at fotografere deltagerne! I slutningen af marchen, under talen, forsøgte gendarmerikommissæren at tale… men råbene og afvisningerne forhindrede ham i det! Morderen, politimanden, er nu blevet anklaget for uagtsom drab, men vil retfærdigheden sejre? Og hvornår? Vi husker alle “Sandhed og retfærdighed for Steeve” for 4 år siden, stadig uden retslig respons!

Tiden er inde til at skaffe konkret materiel støtte til at bringe hans lig hjem til Guinea, og især til at finde den rigtige advokat, der kan varetage offerets og hans families rettigheder, for i denne sag er der intet kamera eller vidne: kun fakta tjener som bevis. Derfor kravet om at ophæve loven om “global sikkerhed” og derefter “om separatisme”, som forbyder ethvert foto af en politibetjent i aktion (den berømte artikel 24 gik fra en lov til en anden efter den folkelige og massive protest i efteråret 2021).

De tilstedeværende organisationer var Lutte ouvrière, NPA, PCOF, LFI inklusive en stedfortræder, UJR, deltagere i June Pride March, foreninger til forsvar for uledsagede unge mindreårige, Baobab og Aadmie, RESF … såvel som mange mennesker, der allerede var til stede mod opløsningen af Earth Uprisings for et par dage siden. En koordinering er ved at blive etableret.

Strasbourg, demonstration den 8. juli

Arrangementet “I sorg, i vrede”, der blev annonceret under 48 timer før demonstrationen fandt sted lørdag den 8. juli. Den blev først forbudt på grund af nogle dele af ruten, som præfekturet havde afvist, men arrangørkollektivet lod sig ikke kue.
Demonstrationen fandt sted langs en alternativ rute. Den samlede mellem 700 og 800 mennesker, fra alle generationer, fra pensionister til unge studerende, og optoget sluttede sig til Place de la Bourse under slagordene “Politi overalt, retfærdighed ingen steder”, “Retfærdighed for Nahel”, “Nationalt politi, hovedstadens milits”. “Sorg og vrede.”
Mange af de tilstedeværende var aktivister og gav udtryk for behovet for at samle sig mod den nuværende skadelige atmosfære. For mange skal den systemiske racisme hos politiet bekæmpes ved at konfrontere de modbydelige holdninger hos dem, der, som Macron, foreslår en “republikansk front”.
Alle deltagerne hilste på de godt hundrede politiske partier, fagforeninger og sammenslutninger, der var samlet for at underskrive denne tekst i løbet af få dage.
Antifascistiske slagord rungede i Strasbourgs gader. De vil ikke passere.
I slutningen af mødet blev den nationale tekst læst op efterfulgt af flere andre indlæg, bl.a. fra en LFI-repræsentant, som fordømte en racistisk folder fra en fascistisk gruppe, der blev uddelt i Mulhouse med hagekors og symboler fra det 3. rige.