Når uret bliver ret – bliver modstand en pligt

På Almen Modstands grundlovsmøde i Gellerup talte Alex Young Pedersen om hvordan forskelsbehandling er blevet en udemokratisk svøbe. Og giver sit bud på hvordan det er kommet så vidt i dagens Danmark, at vi stiltiende accepterer myndighedernes inhumane behandling af sagesløse. Alex Young Pedersen er beboerformand i Bispehaven i Århus, hvor beboere i øjeblikket bliver tvunget ud af deres lejligheder for give plads til bulldozerne. På den baggrund er der ikke så meget at fejre på en dag som burde være festlig. At forsvare grundloven betyder, at man må kæmpe mod den nuværende lovgivning, der er i strid med grundlovens paragraf 70, der skulle beskytte alle borgere mod statens overgreb.

Alex Young Pedersen påpegede i hans grundlovstale hvor reaktionært og fuldstændig illegitimt systemet er, når enkelte naboers eventuelt manglende uddannelse, arbejdsløshed eller herkomst bruges af myndigheder som grund til tvangsflytninger og nedrivninger af deres hjem.

Det seneste år har Århus igangsat massive nedrivninger af velfungerende almene boliger i Gellerup og Bispehaven. Det sker med en stiltiende accept af statsracisme, hvor menneskers herkomst er det afgørende kriterium for tvangsflytninger og nedrivning af hjem. En form for racisme, som er den værste gift, der findes.

Århus er den eneste kommune, der udelukkende bruger nedrivning som løsning på et problem, man selv har defineret og skabt. Andre kommuner bruger langt mindre destruktive løsninger som frasalg af lejligheder.

Med to vidnesbyrd fra beboere i Bispehaven beskriver Alex Young Pedersen hvordan det fungerer i praksis. Det første er fra et ældre ægtepar, der skal forlade deres lejlighed. Det andet vidnesbyrd kommer fra Hannelore, en ældre dame, der efter 38 år i Bispehaven blev tvangsflyttet.

Alex Young Pedersen slutter sin taler med en opfordring til modstand:

-”Den 29. marts i år deltog jeg i Hannelore Fuhrs bisættelse på Vestre Kirkegård. Hun nåede at bo otte måneder i sin nye lejlighed. Hendes søn er ikke et øjeblik i tvivl om, at tvangsflytningen var hovedårsagen til hendes død. Hun var så nedtrykt og nedbrudt af den nedværdigende og ydmygende behandling, at det blev hendes endeligt.

Til alle jer, der kæmper mod denne inhumane, uretfærdige og grundlovsstridige lovgivning, vil jeg slutte med at sige:

Når vi mangler overskud eller er ved at miste modet, skal vi huske, at vi kæmper en retfærdig kamp. Jeg bruger bevidst ordet “kamp”, for ingen social retfærdighed er opnået uden kamp. Vi kæmper for konkrete mennesker som det pensionerede ægtepar, for Hannelore og hendes søn. Vi kæmper for gyldigheden af den danske grundlov, hvor paragraf 70 lyder: “Ingen kan på grund af deres trosbekendelse eller afstamning fratages den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt”.

En af de vigtigste borgerpligter er efter min mening at forsvare Grundloven, der danner rammen for vores fælles liv og principielt burde beskytte alle mod statens overgreb. Kampen for menneskers værdighed og rettigheder fortsætter.”

Læs hele talen her:

Vi skal fortsætte med at kæmpe for en kvinde som Hannelore: Racisme er den værste gift, der findes | stiften.dk

Læs også:

Dansk statsracisme gennemsyrer lovgivning som ghettopakken og starthjælp | KPnet