Lønrapport designet til at skabe splid

Af Dorte Grenaa, APK, Arbejderpartiet Kommunisterne

Rapporten fra Lønstrukturkomiteens er designeret til at skabe splid mellem de offentligt ansatte her op til overenskomstforhandlingerne i 2024. Hvem skal have et lønløft på bekostning af de andre? Det er hvad formålet er og hele tiden har været.

Lønstrukturkomiteen var et resultat af det socialdemokratiske regeringsindgreb i sygeplejerskestrejken i 2021. Den var allerede blevet nedstemt sammen med løfter om nye ligelønspuljer som ren syltekrukke og afledning. Og det er, hvad der er at sige om dens resultat  i dag.

Rapporten siger ikke noget om de reelle lønforhold. Om det stadig større efterslæb og faldende realløn. Om den store uligeløn og meget lave kvindeløn. De 176 sider grafer, regnestykker og modeller er lavet præcis så ugennemskuelige og vildlede som muligt for at sætte de forskellige faggrupper op mod hinanden.

Rapporten er et led i de snævre faggruppekampagner som de forskellige offentlige forbund som BUPL, FOA,  m.fl. allerede er i fuld gang med at mobilisere deres tillidsfolks- og medlemmer til. ”Vi skal kun kæmpe for vores egen faggruppe”.

Skal lønnen hæves, så det kan mærkes – og ikke mindst lavt-og uligelønnen, så er det præcis det modsatte der er brug for. Nemlig at alle de store lavtløns faggrupper kæmper sammen, solidarisk, og bruger den fælles styrke.  Ingen faggruppe kan sikre dette alene, den erfaring har mange allerede gjort sig.

Kampen for reelt højere løn til de lavtlønnede kvindefag sikres af klassekampen, ikke ved puljer, komiteer, politikere eller ved at stole på de samme forhandlere, der har bundet sig til trepartsløsninger med arbejdsgiverne og regeringen. Både fagtoppens og  arbejdsgivernes tunge folk har deltaget i at lave rapporten og står bag drejebogen for det kommende offentlige overenskomstforløb.

Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal Lønstrukturkomitéen give arbejdsmarkedets parter et solidt fælles fundament at stå på til de kommende  overenskomstforhandlinger, der starter op i løbet af efteråret, og når de fremover drøfter spørgsmål om udviklingen af lønstrukturerne i den offentlige sektor.

Det der er opgaven nu, er at bygge og sikre et fundament for en fælles solidarisk kamp blandt de offentligt ansatte. Og bygge på de mange positive som negative erfaringer er vundet.

For at skabe stadig større samling er det nødvendigt at gå en anden vej end den socialdemokratiske klassesamarbejdspolitik med arbejdsgiverne. Der skal løsninger på bordet. Og det bliver nødvendigt at sprænge de økonomiske rammer. Fagtoppens opsplitning og indbyrdes kiv mellem faggrupper med fælles interesser må helt afvises.

Kampen står om hele det offentlige såkaldte velfærdsområde. Der er de samme problemer overalt – alle områder bliver udsultet. Lige nu betyder regeringens og politikkerne uansvarlige politik, at man nedlægger uddannelsespladser til de velfærdsfag, hvor der mangler allermest personale og skubber den offentlige sektor længere ud mod kanten. Den har klart demonstreret at den  står for at lade milliarderne rulle til militarisering og krigsindustrien.

Vores krav brug milliarderne til opruste den offentlige sektor – til gavn for ansatte, brugere og samfundet.

Link: Ligeløn – afgøres hverken ved trepartsforhandlinger eller på Christiansborg – ENHED og KAMP