DR overgår sig selv i 3. episode af “Skyggekrigen”. Den skal forestille at være en dokumentar, men ligner nærmere en pompøs spillefilm, idet den er lavet på et absolut minimum af holdbare påstande, tykt akkompagneret af dramatisk strygermusik, der skal bidrage med den faretruende stemning, som DR’s “afsløringer” ikke giver i sig selv.
DR’s “Skyggekrigen” er så stort et makværk, at hvis ikke den var et eksempel på, hvordan fatalt tyndt dokumenterede påstande rent politisk kan sætte en hel masse i gang, så ville det næsten være sjovt.
En del af episode 3 går ud på at udstille og karaktermyrde nogle enkeltpersoner, som kritiserer en række af Statens beslutninger, hvad angår krig og USA-politisk partiskhed. Normalt er det god presseskik at lade folk vide hvilken slags programmer, de medvirker i, men det har DR tilsyneladende glemt i produktionen af denne ellers langtids-udarbejdede “dokumentar”. Men her vil jeg undlade at kommentere, hvordan DR gør sig umage med at konstruere fjendebilleder på baggrund af folk med en anden mening end Statens.
I stedet vil jeg bare udpege nogle af de svært grinagtige minutter i den pompøse “dokumentar” Skyggekrigen.
1) Det er rimeligt sjovt at de underbygger deres eget narrativ om, at vestlig presse værner om demokratiet med kildevalget i form af en PET-chef, som praktisk talt indrømmer, at PET ikke vil have debat i samfundet (se 46:45).
…Flot… Men hvem eller hvad er så en trussel for demokratiet?
2) Det er rigtig sjovt at de faktisk kommer til at udstille deres egen metodik i forsøget på at at tilbagevise et perspektiv på krigen, som de tilsyneladende ikke kan fremføre reelle beviser imod. Henimod slutningen af episoden kommer så følgende citat, hvor DR beskriver egen pressevirksomhed (se 42:16):
“De bedste løgne er ikke bare løgn. Man tager en del af en sandhed og blander den med løgne eller falske påstande. Når man så brygger det sammen til en historie, som virker troværdig, er det meget sværere at se løgnen. Sådan spreder løgnehistorien sig, den er iklædt et skær af sandhed, men er faktisk propaganda.”
…LOL… Lige til Cavling-prisen (or not)
Men det, som er hylende morsomt ved denne pompøse triologi, er, at man i ramme alvor har lavet en slutning af hele molevitten her i episode 3, hvor:
3) Dataen, som ligger til grund for DR’s “afsløringer”, er så tynd, at selv ikke deres egne udvalgte eksperter vil bruge det, og drage konklusioner på hvem der stod bag sprængningen af gasledningerne i Østersøen.
…Sikke et antiklimaks… Men hvorfor i alverden har vi så i ugevis skulle høre flere timers daglig radio om lanceringen af denne “dokumentar” – når de i tredje og sidste episode så ender med at afsløre, at den ikke beviser noget?
Er det en joke eller hvad?
På et eller andet tidspunkt må man som seer på den slags TV spørge sig selv, om journalisterne i DR mon selv tror at de laver journalistik, eller om de faktisk godt er klar over at de er viklet ind i skødesløs USA-politisk kampagneføring (?)
Det mest oplagte spørgsmål at stille ifht. DR’s og deres såkaldte “eksperters” karaktermord på de udstillede kritikerne af Statens krigspolitik, er, – Hvem får høje lønninger for at sige det, de gør? Og hvem tjener overhovedet ikke noget på at sige det, de gør?
De gamle grækere vender sig i graven ved tanken om at Danmarks Radio skulle forestille at være en “demokratiets vagthund”.
Det er så pinligt, at det er sjovt. Men det er ikke helt så sjovt at vi årligt giver 4 milliarder kroner til mediestøtte over skatten for at blive fyldestgørende informeret om hvad der foregår, når vi i stedet ender med at betale for fjendebilleder, frygtpropaganda og bagvaskelse.
En idé: Lad os droppe mediestøtten til DR indtil de bestemmer sig for faktisk at lave journalistik.
Af Line Lauridsen
Send et læserindlæg til KPnet: Skriv til redaktion@kpnet.dk
Se andre læserindlæg
Synspunkterne i læserindlæg deles ikke nødvendigvis af KPnet
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
