I går fredag gik tæppet for 1. akt i en intern magtkamp om formandsposten i FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, med Lizette Riisgaards krænkelsessager. Hvad den egentlige magtkamp i FH-toppen drejer sig om er endnu ikke kommet frem.

Af Dorte Grenaa, Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

I går gik tæppet for 1. akt i en intern magtkamp om formandsposten i FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation med Lizette Riisgaards krænkelsessager.

Først blev den lækket anonymt til pressen, så et Hovedbestyrelsesmøde der besluttede en ekstern advokatundersøgelse og forsat opbakning bag formanden. Så gik det største forbund, HK ud og trak støtten, derefter Teknisk Landsforbund og Kost- og Ernæringsforbundet. Dermed var der skabt grundlag for at kunne indkalde til en ekstra ordinær kongres i FH til at afsætte Lizette Riisgaard om nødvendigt. Samme aften opfordrede Danmarks Lærerforening så Lizette Riisgaard til frivilligt at gå af. Hvorefter hun meddelte, at hun nu går på frivillig orlov indtil den eksterne advokatundersøgelse, er afsluttet. Dermed scenen sat for 2. akt.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at uanset køn er udnyttelse af sin magtposition til seksuelle krænkelser ikke i orden. Heller ikke selvom man er formand for FH. Men at alt dette nu sker for at værne om den gode moral er mere end svært at tro på. Det er ikke noget, der ligefrem kendetegner magteliten, heller ikke i fagtoppen.
Vi har aldrig haft tillid til FHs formand og hun burde i den grad sættes fra posten -også uden en fed pension og diverse ben. Men det er først og fremmest på grund af den arbejdergivervenlige politik, hun har ført og står for. Hun og hele fagtoppen burde fyres på gråt papir for striben af de trepartsforlig om dårligere arbejdsforhold, længere arbejdstid og højere pensionsalder og minus-overenskomster. For at have handlet direkte mod arbejderklassens og fagforeningsmedlemmers interesser. Men det er ikke imod fagtoppens moralkodeks. Her er de alle sammen på linje med hinanden.

Hvad den egentlige magtkamp i FH-toppen drejer sig om er endnu ikke kommet frem. Eller hvorfor den kommer nu på dette tidspunkt.

FH-toppen har lige kørt endnu en minus-overenskomst med vidtrækkende konsekvenser igennem og sikret regeringen ro til at gennemfører Store Bededags tyveriet. Tilsyneladende til et 12 tal hos regering og storkapitalen. Men der er ingen tvivl om, at regeringen og arbejdsgiverne stiller endnu større krav til fagtoppen om fremtidig rakkertjeneste, hvis den skal bevare sin rolle.

Samtidig er det med til at uddybe utilfredsheden og frustrationen blandt fagbevægelsens egne medlemmer og til at uddybe fagbevægelsens krise med stadig lavere organisationsgrad. Det løses ikke med en afledningsdiskussion om formanden og fagtoppens moralske opførelse eller ved at skifte den ene ud med den anden. Det kræver et nødvendigt opgør med fagtoppens klassesamarbejdspolitik og aktiv handling på arbejdspladserne for krav og rettigheder. Og sikre en ny kompetent ledelse i fagforeninger af kampvillige arbejdere fremfor betalte pampere.

Læs også
Link:
APK: Partiets arbejde i arbejderklassen, på arbejdspladser og i fagforeninger