Udtalelse fra CIPOML, Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer
I centrum for de igangværende angreb på befolkningen i Sudan står det midlertidige ”suverænitetsråd”, som har haft magten siden det andet militærkup i oktober 2021. Præsidenten og vicepræsidenten, der er baseret på to separate magtcentre i den regerende junta og kun er forenet om at gå mod folket, begyndte at støde sammen, da de ikke kunne opretholde deres forsoning. Sammenstødene, der begyndte den 15. april, fortsætter med at brede sig.
Det sudanesiske folk, der var organiseret som kræfterne bag erklæringen om frihed og forandring, var på nippet til at vælte det reaktionære al-Bashir-diktatur i foråret 2019. Det var statskuppet den 11. april 2019, der reddede diktaturet mod at blive overtaget af folket, hvis fire måneder lange demonstrationer blev til et oprør, ved at sætte al-Bashir i fængsel. De to ledere af kuppet var general Abdel Fattah al-Burhan og Mohamed Hamdan Dagalo (Hamideti), kommandant for de hurtige støttestyrker (RSF). De oprettede et midlertidigt militærråd og opfordrede folket til at dele magten med dem. Det var hovedsageligt højrefløjen i Friheds- og forandringsstyrkerne, der faldt for dette trick. Der blev dannet et militær-civilt blandet midlertidigt suverænitetsråd under ledelse af Burhan.
De folkelige modstandskomitéer gik sammen med fagforeningerne og anerkendte ikke denne aftale. Aftalen, hvis bedrageriske karakter hurtigt blev afsløret, varede ikke længe. I oktober 2021 begyndte militærjuntaen, som fornyede det midlertidige suverænitetsråd ved at fordrive de civile med et nyt statskup, at angribe de mennesker, der ikke accepterede aftalen.
De to ledere af rådet, Burhan og Hamideti, fortsatte hånd i hånd “Bashir uden Bashir-ordren”.
Burhan var Bashirs hærchef og angreb folket på hans ordre. Hamideti var leder af al-Bashirs milits, Janjawiderne. Han er en fjende af folket, som angreb folket for at undertrykke demonstrationer.
Da Burhan forhandlede med de folkelige styrker, sagde han, at RSF ville slutte sig til hæren. Det skete ikke, men Hamideti tolkede det som en “likvidering”, og der opstod problemer mellem de to reaktionære kommandanter.
I Sudan er mange industrier og virksomheder kontrolleret af hæren. Især produktion og markedsføring af olie og guld. Hamideti har nøglepunkterne i denne mørke økonomiske aktivitet. De to kommandanter, som er enige om konfiskeringen af folkets rigdomme, er uenige om fordelingen af rigdommene og indlemmelsen af RSF i hæren.
I sidste ende blev striden løst under pistolskud. Opgøret mellem de reaktionære kræfter i Sudan er begyndt. Uanset hvordan konflikten udvikler sig, er det sikkert, at ingen af parterne vil være til gavn for det sudanesiske folk.
Parterne siger, at de ikke vil gå på kompromis, og kampene har spredt sig til andre byer i landet. Luftvåbnet bomber RSF-baser. RSF angriber lufthavnen i Khartoum og præsidentpaladset.
FN, imperialisterne og de regionale reaktionære rådgiver parterne om at udvise tilbageholdenhed og opfordrer dem til at “nå frem til en national aftale”.
Befolkningens holdning, som har lidt mange tab i sammenstødene, vil være afgørende.
Det er afgørende for Sudans fremtid, at befolkningen og den del af friheds- og forandringserklæringens kræfter, som blev splittet og opsplittet under de to kup, især de folkelige modstandskomitéer, ikke splittes denne gang og støtter en af de to reaktionære militærchefer. De mindste forventninger om juntaen og de kriminelle bander har fatale konsekvenser. Afviklingen af juntas og RSF-bander og folkets initiativ til at gribe til våben, reorganisere hæren som en folkehær og etablere folkelig suverænitet er den eneste vej frem for Sudan.
Det sudanesiske folk kan efter to kup ikke længere acceptere, at en af de to reaktionære bander vinder eller at de forsoner sig med hinanden for at fortsætte undertrykkelsen og tvangen mod folket. Store dele af befolkningen har gennem deres egne erfaringer indset, at det er umuligt at åbne vejen til folkets magt ved at indgå kompromiser med juntacheferne og militserne.
Sloganet for det modstandsbevarende folk var “Ingen forhandlinger, ingen kompromiser, intet partnerskab!” Tusind gange sandt.
Ned med den sudanesiske reaktion!
Længe leve folkets herredømme!
19. april 2023
Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer, CIPOML
Koordinationsudvalget
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
