Kampen forsætter for højere løn og arbejdsvilkår

Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

Overenskomstresultatet på det private arbejdsmarked, OK23 blev et rent arbejdsgiver- og fagtop diktat. Kravene blev ikke indfriet, nu må de kæmpes igennem. Det kræver en kollektiv kampkraft på en klassekampspolitik. 

Endnu engang blev der kørt hen over et nej i mange faggrupper med de udemokratiske og forhadte sammenkædningsregler ved urafstemninger, der skal forhindre et nej i at slå igennem.  

Lønstigningerne dækker ikke engang inflationstabet. Og en stor del af dem er blot en fugl på taget. Fagtoppen har fralagt sig ethvert ansvar og skubbet det ud til individuelle lokalforhandlinger, hvor hver mand og hver arbejdsplads står alene om at løfte en højere løn. 

Det samme gælder ansvaret omkring at gøre op med social dumping. Mindstelønnen har ikke fået det nødvendige løft. I stedet skal hver enkelt arbejdsplads sikre, at arbejdsgiverne ikke fusker med udbetaling af midlertidigt ”boligtillæg” til migrantarbejdere. Hvilket batter som en skrædder i helvede.   

Arbejdsgiverne har fået deres ønske om mere fleksibel arbejdstid opfyldt – der betyder forværrede og urimelige arbejdsvilkår. Regeringen fik sat arbejdstiden op med en ekstra arbejdsdag til at betale de stigende krigsudgifter. Hvad var fagtoppens modkrav? Ingenting – de lagde sig fladt ned i klassesamarbejdets navn. De levede op til deres titel som arbejderaristokrati, der bliver betalt med millionlønninger og helt andre løn-og pensionsforhold.

Mange arbejdspladser, klubber og fagforeninger har sagt nej og vreden er stor. Manglen på en militant fagopposition, der kunne stille sig i spidsen for at mobilisere en kollektiv landsdækkende afvisning af det uacceptable resultat har været til at få øje på. Først 11 dage for urafstemningens afslutning blev der indkaldt til et fælles tillidsmandsmøde for et nej – og vedtaget en aktions dag med lokale aktioner.

Udløs den kollektive kampkraft og styrk en klassekampspolitik

Arbejderklassens kollektive kampkraft, den der kan rykke og forandre med en kollektiv modstand og fælles kamp blev taget som gidsel og sat ud af kraft. Det er afgørende for at opnå forbedringer og få indfriet vores krav, at der tages skridt til at styrke og organisere en klassekampslinie mod arbejdsgivernes, regeringens og fagtoppens diktater.

Vejen frem er ikke en fagbevægelse med service og privilegier til dets medlemmer. Men en fagbevægelse der vil kæmpe for at kompensere faldet i reallønnen, sikre mod inflationen og sikre arbejdsforhold og rettigheder. Den må opbygges nedefra, fra arbejdspladser og klubber og fagligt aktive. 

Nej ‘et denne gang var også et solidarisk nej fra manges side. Solidarisk med de lavtlønnede, de offentligt ansatte og alle dem udenfor arbejdsmarkedet. Overenskomstresultatet her ved OK23 har nemlig vidtrækkende konsekvenser. Det lægger en snæver ramme for de offentligt ansattes overenskomstresultat næste år, da de offentlige lønstigninger ikke må overstige de privatansattes. Det lægger en endnu snævrere ramme for hvad de offentlige ydelser som folkepensionen må stige med om 2 år.    

Over hele Europa ser vi, hvordan arbejdere griber til strejke og aktioner for at forsvare sig mod forringelser af løn-, arbejds- og pensionsforhold, for at kræve højere løn, der kan dække inflationen. Og som siger stop for krigen og nej til at betale krigens og oprustningens stigende udgifter. 

12. april 2023 Arbejderpartiet Kommunisterne, APK