EU-staten som våbenhandler – dødens købmand

Den imperialistiske krig om Ukraine er blevet brugt som afsæt for at accelerere hele den militaristiske dagsorden i Nato og EU, og milliarderne ruller til død og ødelæggelse. I denne uge tog EU et nyt afgørende skridt og kan fremover kalde selve EU-staten for våbenhandler. Våbensalg er allerede big business i medlemslandene, det nye er at nu kan EU-kommissionen og EU’s forsvarsagentur bruge penge på våbenindkøb i medlemslandene selv. Indenfor 48 timer meddelte den danske regering at den forretning vil de også være en del af.

På et ministermøde den 20. marts blev EU-medlemsstaterne enige om en plan om at investere i en million artillerigranater til krigen i Ukraine, i løbet af det kommende år. Det nye er at man har givet EU magten til at stå for indkøb.

Aftalen er baseret på tre spor. Der bruges 7,5 mia. DKK på materiel fra lagre og yderligere 7,5 mia. DKK på fælles indkøb. Det tredje spor skal sikre investeringer i udvidelsen af medlemslandenes ammunitionsproduktion og styrke produktionen i landenes forsvarsindustrier, så krigen kan holdes i gang.

Medlemslandene skal komme med konkrete forslag til hurtigst muligt at støtte forøgelsen af produktionskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri, sikre forsyningskæder, lette effektive udbudsprocedurer, afhjælpe mangler i produktionskapacitet og fremme investeringer, herunder, hvor det er relevant, mobilisering af Unionens budget.

EU blev også enige om at overveje en yderligere forhøjelse af det samlede finansielle loft for Den europæiske Fredsfacilitet (EPF) med 26 mia. DKK.

På mødet underskrev en gruppe på 17 EU-lande, plus Norge, en erklæring der fastlægger mandatet for en fælles indsats for at købe ammunition under ledelse af EU’s Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Flere medlemslandene forventes at tilslutte sig, alt efter deres egne regler for at godkende overdragelse af beslutninger til EU.

Danmark var mandag slet ikke medlem af EDA, men det fik regeringen klaret i løbet af ugen som en ekspeditionssag. Efter sidste års fordækte lynfolkeafstemning kan regeringen skalte og valte og selv bestemme omfanget af overdragelse af magt til EU-statens militære del.

Beslutningerne markerer et vigtigt skridt i EU-integrationen, da indkøb af våben og militært materiel hidtil har været i hænderne på de enkelte medlemslandes regeringer.

Dette er det helt centrale: EU-staten har etableret sig som våbenhandler, og de vil bruge den magt til indkøb af alle typer af ammunition og våben som krigsherrerne siger de har brug for, og til udvikling af det militær-industrielle kompleks.

Det er endnu et skridt i retning af opbygningen af EU-staten som selvstændig imperialistisk supermagt.

Pengene kommer ikke ud af den blå luft, men hentes direkte ud af medlemslandenes budgetter. Det vil sige nedskæringer på velfærd, mens våbenproducenterne kan glæde sig.