Artikel af Arbeit Zukunft, Tyskland
Da de første nyhede om Silicon Valley Banks (SVB)´s misligholdelse brød ud, trådte skarer af politikere, “finanseksperter”, “valutavagthunde” frem for at sige, at dette absolut var et særtilfælde. At dette ikke kan overføres til den europæiske finansverden eller endda til de tyske banker. Finansminister Lindner forsikrede, at alt var godt i Tyskland.
Da den anden amerikanske bank svigtede og blev sat under statslig tilsyn, trådte den amerikanske præsident frem og erklærede, at alle opsparinger var sikre og garanteret af den amerikanske stat. Hvordan kan en stat, der selv er stærkt forgældet og konstant på randen af konkurs, garantere dette det står skrevet i stjernerne! Finansminister Lindner (FDP) forsikrede igen, at alt var sikkert i Tyskland.
Sådan fortsatte det, da børskurserne på bankerne gik ned på verdensplan og en af verdens største banker, Credit Suisse tiggede om et statslån på 50 milliarder for at undgå at gå konkurs. Credit Suisses hovedaktionær, Saudi National Bank , var ikke længere med på at indskyde penge efter et tab i 2022 på 7,3 milliarder schweizerfranc og massive frasalg af 123 milliarder i klientaktiver. Profittrotterne forlader den synkende skude, og det arbejdende folk skal redde den.
Lindner gentog som en papegøje: ”Vi kan derfor sige meget klart: Det tyske kreditsystem – private banker, sparekasser, andelsinstitutter – er stabilt. Og det vil vi fortsat sikre.”
Samtidig har han fået støtte fra kansler Olaf Scholz, som meddelte, at der ikke var nogen fare.
Men ærgerligt, at Commerzbank samtidig måtte acceptere massive kurstab, og andre banker led også kurstab på børsen. Finanskrisen er nået til Tyskland på trods af Lindners og Scholz’ besværgelsesmantraer og fra “finanseksperterne” side! Og ligesom i USA rejser spørgsmålet sig, hvordan en stærkt forgældet stat, der lige nu skyder 100 milliarder euro ud til oprustning og krig og samtidig forvandler den sociale sektor, inden for uddannelse, miljø, sundhed , pleje, til et landskab af ruiner, at dette skulle forhindre en finanskrise ? Hvor skal pengene komme fra? Endnu mere gæld? Endnu flere risici?
Kapital er som en junkie – den har altid brug for flere stoffer
De ting, der beruser kapitalen, er endnu mere kapital. Pengekredsløbet skal holdes i gang hele tiden. For hver runde skal det blive til flere penge. Det afgørende er ikke, hvad der er nyttigt for samfundet, befolkningens behov. Det afgørende er, at penge bliver til flere penge.
Dette kommer ganske godt til udtryk i den såkaldte profeti fra Cree (navnet på en af de oprindelige nationer i Nordamerika):
” Først når det sidste træ er blevet fældet, den sidste flod forgiftet og den sidste fisk fanget, vil du indse, at penge ikke kan spises.”
Selvom den føderale regering, uanset hvilket parti eller koalition, leverer flere og flere stoffer til kapitaljunkierne er de mere og mere på stoffer. Sådan er det i øvrigt over hele verden.
Under bankkrisen i 2008 frigav den føderale regering den enorme sum på 500 milliarder euro. Samtidig donerede USA 700 milliarder amerikanske dollars til deres kapitaljunkier. Alle EU-lande stillede tilsammen 5 billioner euro til rådighed under bankkrisen.
Under eurokrisen i 2011 gav EU 750 milliarder euro til rådighed for finansiel kapital.
Så kom Corona-krisen, hvor mange milliarder af ny statsgæld også blev optaget for at ”redde virksomheder”, altså deres profitter. Koncerner som Daimler modtog statsstøtte og udloddede samtidig rekordstort udbytte til deres aktionærer. Det allervigtigste er, at profitten stemmer! Kun et par almisser blev der givet til arbejderklassen og folket, selvom de bar byrden af denne krise.
Med Ukraine-krigen fulgte inflationen og en ny runde med nedskæringer og outsourcing. Forarmelsen vokser. Samtidig voksede statsgælden til oprustning og krig. Våbenselskabernes, energimonopolernes og de store fødekæders profitter eksploderer.
Men for hver runde bliver det kapitalistiske system stadig mere ustabilt og asocialt! Uanset hvor mange penge der bliver kastet ned i halsen på systemet, så går det altid ud på afgrundens rand.
Allerede i november 2008 skrev vi i lyset af finanskrisen:
” Den “gode” markedsøkonomi bør ikke bære skylden, men grådigheden efter profit. Grådighed efter profit er bestemt en af grundene. Men det er en årsag forankret i kapitalismens system. Fordi kapitalismen grundlæggende er baseret på profit og konkurrence. Konkurrencen tvinger igen og igen til at maksimere profitten og dermed til lavere lønninger, rationalisering, fyringer. Konkurrence fører til overproduktion og regelmæssige kriser.
Under betingelserne for moderne produktion og imperialisme investeres en stadig større del af kapitalen i spekulativ forretning, fordi den tillader mere profit på kortere tid. Men kriserne er dog så meget desto kraftigere – som man nu kan se.
I sin grådighed efter profit, som er iboende i systemet, udplyndrer kapitalismen mennesker og natur: millioner af mennesker sulter, dør af helbredelige sygdomme; miljøet er ødelagt; Krige om råstoffer er anstiftet, og millioner af mennesker bliver myrdet. Med sin krise gør kapitalismen nu også livet i de industrialiserede lande mere og mere uudholdeligt for arbejdere, lønmodtagere, pensionister og deres familier.
Og da kapitalen ved dette, forbereder den sig ved løbende at afvikle demokratiske rettigheder og friheder eller ved at gøre det juridisk muligt at bruge Forbundshæren mod sit eget folk. Man forventer uroligheder og oprør!
Inden for det kapitalistiske system kan der kun være en kortsigtet løsning. Men de destruktive grundprincipper i dette system kan ikke sættes ud af kraft. Og når aktiemarkedet atter boomer, begynder det farlige spil ipåny – indtil det næste endnu større kollaps…
Derfor er der brug for en ny samfundsorden, der ikke bygger på profitprincippet: socialisme!
Det første forsøg på socialisme afslørede bestemt også svagheder og mangler. Men man kan lære af det. Som et samfundmæssigt princip blev hårdt tjente værdier aldrig tilintetgjort under socialismen, som de er blevet i kapitalismens nuværende krise. I socialismen er det muligt at producere efter samfundets behov uden konstant at ødelægge kapital og kaste folk ud i elendighed. Vi bør bruge denne mulighed for et humant samfund og kæmpe for det!
Socialisme er det eneste langsigtede alternativ!”
Bankenkrise: Kapitalismus immer am Rande des Abgrundes
Arbeit-Zukunft er avis og hjemmeside for Organisationen for opbygningen af et kommunistisk arbejderparti i Tyskland.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
