Siden december sidste år har de ansatte i det britiske sundhedsvæsen aktioneret og strejket for højere lønninger og bedre arbejdsvilkår. Kravet er en samlet lønstigning på 19 %. Hvilket i realiteten blot er en lønforbedring i forhold til den britiske inflation og ikke en reel lønstigning.
Strejken i december, som involverede tusindvis af personer, var den største i Royal College of Nurses (RCN) historie, og der har også været flere strejker i år. Den største fagforening for offentlig ansatte, Unison, varslede nye strejker for sine medlemmer på Arbejderkvindernes Internationale Kampdag 8.marts. De blev efterfølgende suspenderet efter at regeringen kom med løfter om reelle penge på forhandlingsbordet
Den britiske regering forsøger samtidig at stoppe de offentlige ansattes strejke med lovgivning mod strejkeretten. Regeringen har lanceret en ny strejkelov i januar for, som de kalder det, at “garantere et minimumsniveau af offentlige tjenester” i visse sektorer herunder plejesektoren.
“Loven vil betyde, at arbejdere, der demokratisk og lovligt stemmer for at strejke i en række sektorer – herunder sundheds- og uddannelsessektoren, hvor der arbejder en overvægt af kvinder – kan blive tvunget tilbage på arbejde og fyret, hvis de ikke følger den,” hedder det i en appel underskrevet af forskellige kvindeorganisationer og den faglige landsorganisation TUC (Trade Union Congress).
Ligesom i Danmark er den offentlige sektor i Storbritannien stærkt kvindedomineret. 77 % af landets sundhedspersonale er kvinder, 75 % af lærerne – og 89 % af støttepersonalet i skolerne – er kvinder. Arbejdende kvinder, især ikke-hvide kvinder, er hårdest ramt af krisen i forbindelse med de stærkt stigende leveomkostninger. Derfor kræver de højere løn og anstændige arbejdsvilkår.
Den offentlige sektor er, som i resten af den kapitalistiske verden, hårdt ramt af nedskæringer med mangel på plejepladser og hospitalssenge, for ikke at nævne personalemangel. Presset i sundhedsvæsenet har også i Storbritannien ført til en stigning i antallet af voldshandlinger, seksuelle overgreb og racisme.
For Arbejderpartiet Kommunisterne, APK er det klart at kvindekamp og klassekamp ikke kan skilles ad, når det gælder arbejderkvinderne og de hårdt pressede lavt- og ulige lønnede kvinder i den offentlige sektor.
Vi opfordrer til at gå på gaden 8.marts på Arbejderkvindernes internationale kampdag og indbyder alle interesserede til at komme og hører om APKs kvindearbejde og politik: Torsdag d. 23.marts – Kvindekamp er klassekamp: stop nedskæringer, lavtløn og den imperialistiske krig – Online.
8.marts:
8. Marts – Kvindeoprør – program for dagen i København, Aarhus og Odense
8. Marts – Kvindeoprør – program for dagen i København, Aarhus og Odense
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
