Interimperialistisk strid: Kina vs USA

Et af de nuværende kendetegn ved den internationale situation er konfrontationen mellem USA og Kina. Begge imperialistiske stater kæmper for dominans over den globale økonomi og kontrol over territorier og markeder.

Der er ingen tvivl om, at styrkelsen og væksten i den kinesiske økonomi i de sidste fyrre år har gjort denne imperialistiske magt til en konkurrent til USA, som har modtaget stærke økonomiske og militære tilbageslag i de seneste årtier.

Beijing og Washington har været hovedaktørerne i flere konfrontatoriske begivenheder, der i øjeblikket påvirker skakbrættet i verdens geopolitik. Det følgende er et resumé af de vigtigste konfrontationer mellem disse to imperialistiske magter.

Handelskrig

Donald Trump traf en række foranstaltninger på handelsområdet og indførte straffe for kinesiske virksomheder. Biden fortsatte de restriktive skridt mod disse virksomheder og pressede på sine allierede for en udvidet blokering af Huawei og andre virksomheder fra Kina i udrulningen af 5G-netværk, hvilket mindsker importen. I denne sammenhæng skal blokeringen af det sociale netværk Tik Tok på telefoner og tablets af embedsmænd i 19 stater i USA og medlemmer af Repræsentanternes Hus ses.

USA har brugt toldsatser, streng kontrol med kinesiske investeringer, kontrol med højteknologisk amerikansk eksport og regler for erhvervelse af amerikanske aktiver som led i sin strategi. Toldrestriktioner har mistet støtte inden for USA, både på grund af højere produktionsomkostninger og på grund af de toldrestriktioner, som flere eksportsektorer står overfor for at komme ind på markedet i Beijing, men de andre foranstaltninger og stramningen af toldsatserne har støtte i den lovgivende forsamling.

Konflikten i Det Sydkinesiske Hav

Der har været flere konflikter i Det Sydkinesiske Hav, som involverer den amerikanske og den kinesiske flåde.
Den asiatiske gigant hævder suverænitet over dele af dette hav, hvilket har ført til en strid med Filippinerne, Malaysia, Taiwan og Vietnam. I denne konflikt har amerikanerne påtaget sig rollen som forsvarere af den frie bevægelighed for skibe.

Halvdelen af verdens handelstrafik passerer gennem denne korridor, og det samme gælder størstedelen af den olie, som de asiatiske lande forbruger, så den, der kontrollerer denne søvej, kontrollerer en vigtig linje i verdenshandelen med kulbrinter.

Taiwan-konflikten

Den 14. september 2022 vedtog den amerikanske lovgivende forsamling en lov, der styrker forbindelserne med Taiwan og ignorerer den ét-Kina-politik, som Washington vedtog i 1978. Desuden besøgte Nancy Pelosi, formand for det amerikanske Repræsentanternes Hus, øen. I maj samme år havde præsident Biden allerede antydet, at USA ville gribe “militært” ind i tilfælde af en kinesisk invasion af Taiwan.

Blandt de seneste spændinger, der er opstået i Formosahavet, er
det stigende antal indtrængen af kinesiske fly i Taiwans selvudråbte luftidentifikationszone (ADIZ) og udtalelser fra Taiwans præsident Tsai Ing-wen, der indrømmer, at USA har en militær tilstedeværelse på øen.

Ukrainske krig

Kina har offentliggjort en meddelelse om en fredsplan for Ukraine. Den 24. februar 2023 lagde de en plan på bordet, der generelt opfordrer til respekt for territorial integritet, opfordrer til ophør af internationale sanktioner mod Rusland og foreslår blandt andet en våbenhvile. USA og dets europæiske allierede har på deres side erklæret, at de ikke har tillid til dokumentet. »Putin bifalder det, så hvordan kan det være godt?« sagde USA’s præsident, Joe Biden, da han blev spurgt om den kinesiske fredsplan på ABC News. Konfrontationen af beføjelserne reduceres ikke til pressemeddelelser; Det amerikanske handelsministerium tilføjede fem kinesiske virksomheder til sin sortliste, fordi de “bidrager væsentligt til Ruslands militære eller forsvarsindustrielle base.”

Latinamerika og gældsætning

Kina yder lån uden de traditionelle krav fra multilaterale aftaler, hvilket har fået flere lande til at tage disse kreditprogrammer til sig, hvilket Kina har brugt til at investere i den latinamerikanske region, hvilken USA har betragtet som sin baghave.

Kinas investeringer i denne region har hovedsagelig været rettet mod energi, infrastruktur og minedrift. Kina var blandt de største investorer i Latinamerika og Caribien med hensyn til fusioner og opkøb.

Det konfliktfyldte forhold mellem USA og Kina suppleres af, at begge magter har investeringer i deres modparter; For eksempel blev det i begyndelsen af dette år anslået, at Kina har omkring 870 milliarder dollars i amerikansk gæld.

Striden om kontrol over verdensøkonomien går hånd i hånd med striden om territorial indflydelse. Handelskonfrontationer og lokale konflikter tegner et scenarie af konfrontation mellem disse to imperialistiske magter, som vil skade verdens folk og arbejdere.

Oversat fra En Marcha nr. 2038 fra 1. -7. marts 2023

Centralorgan for PCMLE, Ecuadors Kommunistiske parti marxister-leninister.