Kald til den faglige ungdom!

Af Frederik Rosenkilde Andersen, ufaglært

Hvad må der gøres, når fagtoppen ikke lytter til den faglige ungdoms krav?

Det er spørgsmålet samtlige unge aktive i fagbevægelsen lige nu, og i fremtiden er nødt til at stille sig selv.

Fagtoppen, som sidder til forhandlingerne, negligerer de kollektive krav om blandt andet en lønstigning der indhenter det udhulede lønniveau, som faldt i forbindelse med finanskriser, Covid-19 og inflationen, hvor arbejdsgiverne i mens har skovlet kæmpe profitter ind på arbejdernes altid solide indsats. Negligeringen af dette går ikke kun udover de udlærte, men i den grad også udover lærlingene.

Undervejs i overenskomstforhandlingerne og frem til præsentationen af de første resultater, er det en kendsgerning, at fremtiden for den faglige ungdom ligger i deres egne hænder, og ikke hos den fagtop, der angiveligt skulle forhandle på deres vegne. De små individuelle forbedringer og forventningerne om at tillidsmænd alene skal forhandle gode lokale aftaler hjem, taler fagtoppens og arbejdsgivernes sag, ikke arbejdernes. Det værste er, at man ikke kalder en spade for en spade og indser, at fleksibilitet blot betyder retten til nedslidning og usikre forhold omkring den faste ansættelse af arbejdere, manglen på en reel lønstigning gør udfordringerne med social dumping sværere.

Arbejderklassen står stærkest i forhandlingerne, hvis man under de centrale forhandlinger kan få presset de kollektive krav igennem, og det bør være i enhver branche.

Men er den faglige ungdom alene om at måtte kæmpe?

Så absolut ikke, for hver dag der går under OK23, vokser mængden af kammerater, som siger nej, samt grunden til, at stemme nej til de centralt forhandlede resultater vokser også. Faglige klubber, lokale fagforeninger og fagpolitisk engagerede kammerater fra andre dele, af den bevægelse de fagligt aktive er en del af, står bag arbejderklassens unge, når deres krav ikke høres.

SLUT OP OM AT STEMME NEJ TIL OK23!

Det eneste sprog, de i fagtoppen forstår, er mobilisering og protest. Når de glemmer på hvis vegne de sidder til forhandlingerne, bliver det for let at give efter og stille ringe krav, simpelthen fordi det ikke påvirker dem fra fagbevægelsen der sidder til forhandlingerne.

Nøgleordet for at kunne stå imod dette, er solidaritet, og det skal praktiseres på tværs af brancher og fag.

Samtlige lærlinge, må være i stand til at se, at et angreb på en lærling, er et angreb på alle, og mobiliseringen af den faglige ungdom over en bred kam er nødvendig for at fagtoppen forstår, hvorfor de sidder hvor de gør.

Det er tid til at udfordre den måde vi i Danmark tænker om fagforeninger på. Starte debatten om at en fagforening skal være en kamporganisation, som effektivt kan sætte arbejdsgiverne til vægs, når de vil rive grundlaget for almindelige menneskers liv væk, for at score en ekstra profit.

Den faglige ungdom må sige fra og handle, når fagtoppen lader arbejdsgiverne ødelægge deres fremtid.

UNGDOM VI FORTJENER BEDRE, STEM NEJ TIL OK23!