Leder
Håndslag 1, 2023

Om at vise samfundssind

Den internationale shippinggigant A.P. Møller-Mærsk tjente sidste år over 203 milliarder kroner, hvilket var det bedste resultat nogensinde for dansk erhvervsliv. De kan købe det meste af den danske banksektor for de penge. Heraf betalte rederiet blot ca. 3%. Den almindelige selskabsskat er på ca. 22 pct. af den skattepligtige indkomst. En arbejders skatteprocent ligger på omkring det dobbelte af den almindelige selskabsskat.
Så nu kan A.P. Møller-Mærsk både bryste sig af at have rekorden for det danske erhvervslivs bedste resultat nogensinde og betale et minimum i skat.
Sådan et samfundssind må ligge i firmaet gener.

Tilbage i 1999 kunne fire journalister fra Berlingske Tidende afsløre, at A.P. Møller som indehaver af ca. en tredjedel af aktierne i Dansk Industri-Syndikat, i daglig tale kaldt Riffelsyndikatet, havde kontrollen over firmaet. Det fremstillede våben og solgte dem til Hitlers krig. Det viser sig, at A.P. Møller bl.a. udviklede nye våbentyper og lagde sig i selen for at forøge produktionen. Efter krigen undgik A.P. Møller – ligesom mange andre store firmaer – en tiltale for værnemageri, men blev dog tvunget til at betale en del af den »usømmelige« fortjeneste tilbage.
Danske skibsredere med Mc-Kinney Møller i spidsen havde i begyndelsen af Anden Verdenskrig afvist at sejle for de allierede og lagde den store flåde af moderne motorskibe op i USA. USA så sig i 1941 nødsaget til at vedtage en særlov og beslaglægge den »døde« tonnage.
Og da Sydafrikas folk kæmpede sin vanskelige kamp for frihed og menneskerettigheder, var Mc-Kinney Møller at finde på den modsatte side. Rederiet brød f.eks. FN-boykotten af olie til Sydafrika og var således med til helt unødigt at forlænge Apartheid og hele undertrykkelsesregimet i det martrede land.

Krig er en frygtelig ting. Og for nogle er den en frygtelig indbringende ting!
Dansk industri og dansk landbrug omstillede under Anden Verdenskrig produktionen til den tyske krigsmaskines behov – og tjente store profitter derved. I danske ministerier planlagdes profitable danske andele i ‘østrummet’. Danske monopoler tjente som de tyske monopolgiganter på brugen af slavearbejde i de besatte områder – som f.eks. F.L. Schmidt de baltiske lande, som tyskerne nyindrettede med dansk bistand.

Når vi ser på den danske stats beslutninger og prioriteringer står det ganske klart: Danmark ruster sig til storkrig! Det betyder at en stadig større del af samfundsøkonomien investeres i krigsindustrien, der på sin side høster enorme profitter. Krigens køb­mænd kan næsten ikke få armene ned.
Og også i dag føres der krig for ‘østrummet’. Regeringen er allerede langt ifht. aftaler for danske virksomheder om »genopbygning og investeringer« i det Ukraine, de håber at vinde gennem krigen.
For denne og kommende kriges skyld er samfundet sat i undtagelsestilstand, hvor der overflyttes penge til oprustning og omfordeling til fordel for de private virksomheder på bekostning af de almindelige levevilkår og sociale hensyn.
Videnskab og teknologisk udvikling bruges i stadig mindre grad til samfundsmæssige (og menneskelige) fremskridt og nye opfindelser – forskningspengene går til krig og metoder og midler til at udslette liv og natur.
Og nu vil regeringen indføre værnepligt for kvinder og en helt ny gymnasielinje, der skal sluse unge ind i militæret er skabt – krigsmaskinens behov for soldater er umætteligt.

Alt dette er gennemført under dække af krigen i Ukraine med en presse, der effektivt underbygger krigens fortælling om nødvendigheden af oprustning til fingerspidserne, nye, bedre, flere våben. Koste hvad det koste vil.
De sociale budgetter, det offentlige sundhedsvæsen, skolerne og daginstitutionerne, lønninger, overførselsindkomster skal ofres for »Ukraines frihed«.

Tilsyneladende går planen strygende. Og dog.
Regeringens planlagte tyveri af Store Bededag for at skaffe midler til krigen i Ukraine som begrundelse har mødt kraftig modstand. Modstanden blev synliggjort. Mere en halv mio underskrifter for bevarelsen af fridagen er indsamlet til nu. Mere end 50.000 mødte op foran Christiansborg.
Fagbevægelsens tale må være klar og tydelig. Vi vil ikke være med. Det er ikke vores krig. Stop oprustningen. Stop med at forgylde de store monopoler. Stop våbenleverancerne. Stop krigen.

Se også

Håndslag -Tidsskriftet mod fascisme og krig – Nyt nummer udkommet

Håndslags hjemmeside – hvor du bl.a. kan læse de sidste mange års numre af det  antifascistiske tidsskrift Håndslag, eller endda downloade bladet.