Inflation er udtryk for ubalancerne og råddenskaben i den globale imperialistiske økonomi

Hvad er inflation? Svaret fra EU´s centralbank forholder sig alene til, hvad det betyder rent teknisk. De skriver at inflation er et tal for hvordan priser på vare og tjenester udvikler sig generelt, ikke bare en enkelt varer hen over en weekend. Inflation er, når priserne stiger, altså når man kan købe mindre for 100 kr. i dag end man kunne i går.

Sandheden er, at inflation i praksis er en mekanisme for udbytning af arbejderklassen, fordi prisen på arbejdskraften konstant halter bagefter de stigende leveomkostninger. Inflation er en af borgerskabets redskaber til at læsse statens gæld, oprustning og krigens udgifter over på arbejderklassens skuldre, mens profitterne øges. Inflation er udtryk for ubalancerne og råddenskaben i den globale imperialistiske økonomi.

Bliv klædt på til kamp

Vil du vide mere om prisstigninger og inflation har magasinet Enhed og Kamp, og Kommunistisk Politik på Nettet udgivet en stribe artikler som du kan dykke ned i.

Læs flere artikler om inflation her: Inflation | KPnet

Prisen

Prisen på vare i kapitalistisk økonomi er bestemt af udbud og efterspørgsel. Prisen udtrykkes i penge der kan siges at være en ”måle enhed”, prisen er ikke det samme som værdien af en vare. Hvad der påvirker udbuddet af varer, kan være alle mulige forhold i produktionen eller i forsyningslinjerne. Mangel på chips og andre centrale komponenter til industrien har de seneste år påvirket udbudssiden. Efterspørgslen hænger nøje sammen med købekraften, det vil sige at forbrugerne skal have råd til at købe vare samt have behov for og vilje til at købe.

Værdi

En vares værdi bestemmes af den gennemsnitlige mængde samfundsmæssigt nødvendigt arbejde, der er gået til at producere den. Prisen svinger med udbud og efterspørgsel omkring denne værdi.

Penge

Pengene kan som sagt siges at være en måleenhed for bytteforholdet mellem vare, penge er legemliggørelsen af det samfundsmæssige arbejde. Det var tidligere guld og sølv der fungerede som penge, der er varer i sig selv, men penge er med tiden forvandlet til rene tal der ikke har en værdi i sig selv. End ikke nationalbanken vil garantere at penge kan veksles i et fast forhold til noget af reel værdi.

Dette skal vi vende tilbage til om et øjeblik.

Arbejdskraft

Arbejderne lever af at sælge deres arbejdskraft. Arbejdskraften er altså en vare i sig selv, men prisen for denne vare svinger ikke dag til dag med udbud og efterspørgsel. Aflønningen af varen ”arbejdskraft”, forhandles i Danmark ved overenskomster og sættes groft set efter de generelle leveomkostninger.

Som Karl Marx afdækkede, er tendensen under kapitalismen at arbejdskraften betales til under dens værdi, også i relativt velstillede lande, mens borgerskabet lægger beslag på langt hovedparten af væksten i samfundsøkonomien.

Derfor må arbejderklassen til en hver tid kæmpe for at deres løn følger de generelle prisstigninger, så købekraften af lønnen fastholdes, og derudover at lønnen vokser så den afspejler den generelle vækst i samfundsøkonomien.

Krig

Krig vil altid betyde problemer med udbuddet af varer. Dels fordi logistik-kæderne går i stykker, markerne bliver ikke dyrket og høstet, og maskiner, råvare og arbejdskraft går til at producere våben og til slagmarken.

Man siger at krig presser inflationen op, fordi staten på den ene side bruger flere penge og på den anden side, at der er pres på udbudssiden. Staternes krige finansieres gerne gennem lån, der optages direkte gennem nationalbanken, staten ”trykker” så at sige penge og sender ind i økonomien samtidig med, at der er varemangel. Det kan skabe en relativ permanent ubalance, der betyder at priserne forbliver høje.

Staten og monopolerne bestemmer

Staten og de store virksomheder, der har monopol, påvirker udbuds og efterspørgsels mekanismer på utallige måder. Monopoler dominerer markedet, og de sætter priserne op, når det går godt eller sætter priserne relativt lavt, når kapitalismen rammens af de tilbagevendende overproduktionskriser for at udkonkurrerer andre virksomheder. Energimonopoler og råvareproducenter kan høste de største profitter gennem regulering af priserne og kan påvirke økonomien i hele regioner.

Staten kan regulere efterspørgslen på forbrugersiden direkte gennem tvangsopsparing eller ved at gøre lån dyrere gennem nationalbankens renteforhøjelser. Begrænsning af efterspørgslen kan også ske ved at holde penge tilbage til renovering og ombygninger eller ved at skære ned i den offentlige service.

Skatter og afgifter

En anden måde staten regulere sine egne indtægter, og markedsmekanismerne, på er gennem skatter og afgifter. Men moms og afgifter på energi rammer i praksis alle almindelige forbrugere bredt som en ekstra skat, der samtidig giver staten flere indtægter når inflationen vokser.

Spekulation og svindel

Monopoler og finanskapitalen får en stor del af deres indtægter gennem spekulation gennem at de kan kontrollere markedet for værdipapirer og ejendom, og gennem svindel og skatteunddragelser. Det er med til at kapitalismens kriser forstærkes med spekulationsbobler. Dramatisk stigende huspriser eller aktiekurser er spekulationsbobler der ofte forvarsler krise og inflation.

Pengemængden

Men tilbage til pengene. Staten og finanskapitalen har under kapitalismen ret til at bestemme over pengemængden i samfundet, hvilket sker gennem lovgivning og nationalbankens rentepolitik. En lav rente er med til at sikre billige forsyninger af penge, mens en høj rente er med til at gøre penge dyre. Der er til en hver situation brug for en given mængde penge til at få samfundsøkonomien til at fungere, men ved at justerer på renten kan der samtidig justeres på udbud af penge, og dermed på hvad de er værd.

Rente

Man kan se på rente som en slags tyngdekraft for lån, desto højere rente desto mindre lån, hvilket får direkte betydning for efterspørgslen. Renten har også en påvirkning på opsparing, således vil en minusrente styrke en tendens til mindre opsparing og øge efterspørgslen.

Hvis private virksomheder eller det offentlige skal låne penge til større investeringer, så ser man på hvor lang tid, det tager at betale lånet tilbage, og som hovedregel skal lånet være betalt ud, mens der stadig er sikkerhed for lånet i den vare der er købt. Høje renter vil altså betyde, at der ikke er råd til at låne så meget. Man kan se dette i praksis: sidste års renteforhøjelser er øjeblikkeligt slået igennem i form af lavere hus- og bilpriser.

Så hvad er inflation? Rent teknisk er det et tal for den generelle gennemsnitlige prisudvikling over tid i et konkret land. I Danmark beregnes inflationen ved hjælp af et indeks som EU har bestemt, hvor alle leveomkostninger tages med i betragtning med forskellige vægte. For den enkelte kan disse tal være skudt helt ved siden af, f.eks. er priser på basisfødevarer steget langt mere end “inflationen”, men da det antages at den gennemsnitlige familie i Danmark kun bruger omkring 11,5 procent af den disponible indkomst på mad, så tages det med i betragtning når man vægter, hvordan det skal tælle i tallet for inflation. Også selvom studerende og folk på overførsel bruger langt mere af deres indkomst på basale fødevarer.

Inflation er når man kan købe mindre for 100 kr. i dag end man kunne i går. Pengene bliver simpelthen mindre værd. Det er ikke godt for nogen måleenhed, hvis den skrumper konstant. Her handler det om at din families indkomst skrumper fra dag til dag. Selvom du får det samme beløb, så rækker det altså ikke til det samme.

Som sagt. I praksis er inflation en mekanisme for udbytning af arbejderklassen, fordi borgerskabet helt bevidst udhuler pengenes købekraft, og fordi at prisen på arbejdskraften halter konstant bagefter de stigende leveomkostninger. Inflation er et tal, der viser hvordan statens gæld, oprustning og krigens udgifter læsses over på arbejderklassens skuldre, mens dødens købmænd forgyldes. Og det er et tal for ubalancerne og råddenskaben i den globale imperialistiske økonomi.

Svaret på inflationen er fælles kamp, stå sammen om at stille krav til regering og borgerskab og overenskomstforhandlere. Hæv lønninger og overførselsindkomster for alle. Betal efterslæbet fra 2022 og de foregående år. Vi vil ikke betale for jeres krige, kriser og voksende ulighed.

Find flere artikler om inflation her: Inflation | KPnet

Kilde:

NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2021 – Danmarks Statistik (dst.dk)