Franske arbejdere viser kampens vej

To millioner gik på gaden i Frankrig 19 januar, i en massiv masseprotest mod planerne om at hæve pensionsalderen. Det er et kæmpe slag i ansigtet på Macron- og Borne-regeringen. Fagbevægelsen i Frankrig har sat tirsdag den 31. januar som dato for nye manifestationer.

EU og regeringer over hele Europa kræver konstant højere arbejdstempo og længere arbejdsliv. I lande som Danmark og Norge, hvor fagtoppens klassesamarbejde bremser et hvert tilløb til masseaktion, har skiftende regeringer for det meste fået deres vilje. Pensionssystemet er blevet gradvist udhulet med nye optjeningsregler, højere pensionsalder med tilpasning til den gennemsnitlige stigning i levealder, og privat opsparing i arbejdsmarkedspensionsordninger.

I Frankrig, har borgerskabet mødt langt hårdere modstand, den generelle pensionsalder i Frankrig er 62 år. Præsident Macrons regering mener, at dette er for “dyrt” og ønsker at hæve pensionsalderen til 64 og 65 år. Siden begyndelsen af 2000’erne har franske arbejdere afvist gentagne angreb på pensionsordninger. Det har en samlet fagbevægelse tænkt sig at gøre igen denne gang. Og de har ungdommen med sig. De franske arbejdere viser at kamp åbner vejen til sejr.

Massedemonstrationerne over hele Frankrig den 19. januar omfattede to millioner mennesker. De er et kæmpe slag i ansigtet på Macron, regeringen, arbejdsgiverne og alle dem, der i ugevis har forklaret, at den lovbestemte pensionsalder skal hæves til 64 år, og at indbetalingerne skal hæves.

Et stort NEJ blev udtrykt gennem massive demonstrationer, stærkere end de foregående. Samtidig fandt strejker sted i mange private virksomheder, især i industribyer, men også på gymnasier og hospitaler.

Et kendetegn ved disse demonstrationer er frem for alt deltagernes beslutsomhed, uanset om de er erfarne klassekæmpere eller arbejdere, der “strejker for første gang.” I alle toner og i enhver form siger de nej til denne reform, der “vil have os til at arbejde, indtil vi dør.”

Unge, studerende og mange unge arbejdere sluttede sig til dem, der nærmer sig pensionsalderen og ikke ser sig selv arbejde endnu et år, dem, der er udmattede … Selv de mange pensionister, der ikke ønsker, at “vores børn, vores børnebørn, skal tvinges til at arbejde længere”.

Blandingen af generationer og arbejdere fra forskellige brancher – både offentlige og private – viser dybden af denne bølge af afvisning og vrede, der blev udtrykt den 19. januar.

Manifestationen var en stor succes takket være fagforeningernes fælles appel. De viste en fælles vilje til at modsætte sig regeringens antireform, især forlængelsen af pensionsalderen til 64 år og forlængelsen af indbetalingsperioden. Ikke kun CGT, men også den socialdemokratiske CFDT mobiliserede, hvilket naturligvis bidrog til, at manifestation var så enorm. Støtten fra CFDT afspejler et stærkt pres fra de menige medlemmer, “som ikke vil have 64 år.” Også engagementet fra Solidaires og dets forskellige forbund, især i Paris, var betydeligt og blev bemærket.

Ungdomsorganisationer har også mobiliseret, hvilket har resulteret i stort fremmøde af unge. De unge i L’Union des Jeunes Révolutionnaires (De Unge Revolutionæres Forbund, UJR) demonstrerede med deres paroler. Den burkinske studenterforening i Frankrig opfordrede sine medlemmer til at deltage i demonstrationerne. Organisationer og foreninger, sundhedsansatte, offentlige ansatte, feministiske organisationer … også mobiliseret.

Arbejdernes mobiliseringer i industribyer, især inden for metalindustrien, var stærk. Hvis nedslidningen i forbindelse med overudnyttelsen af arbejdskraften accelererer for alle, gælder dette især i den tunge industri, hvor virksomhederne konstant presser arbejdstempoet og nægter at indgå kollektive overenskomster.

I de diskussioner, PCOF havde ved demonstrationen den 19. januar, forklarede de, hvordan denne reform styrkede den kapitalistiske udbytning, og at den havde til formål at generere milliarder til monopolerne, især dem i den militærindustrielle sektor og den militære og civile atomlobby.

Bekræftelsen kom fra Macron selv den 20. januar under “præsentationen af ønsker til forsvaret” med meddelelsen om planer for yderligere 413 milliarder til oprustning, og omstilling af den franske hær.

Det “generelle klima” af vrede og mobiliseringer omkring lønninger, stadig hårdere arbejdsvilkår, hårdere kapitalistisk udnyttelse, som slider kroppe og hjerner, bidrog til succesen med denne indledende mobilisering. Mange af de strejkende var mødt op til protestdemonstrationerne.

Premierminister Elisabeth Bornes regering har på sin egen måde bidraget til succesen med denne massemobilisering, da den har udvist foragt og arrogance i sine påstande og løgne. Den har fodret mediernes slogans om reformens “retfærdige” karakter med Macrons udtalelser om dens “legitimitet” og gennem forsøg på at miskreditere modstandere af reformen. Indenrigsminister Darmanin har mangedoblet provokationerne og indsat en enorm polititilstedeværelse, især i Paris. Alt dette gav bagslag.

Fagbevægelsen i Frankrig har sat tirsdag den 31. januar som dato for nye manifestationer.

Uddrag af online artikel fra Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF) og La Forge. Se flere billeder fra protestfesten her: 2 millions ! – pcof.net

22 januar 2023