Nej til chauvinistiske provokationer og krigsophidselse på Balkan!

Udtalelse fra de europæiske partier og organisationer i CIPOML

I den seneste tid er det serbiske borgerskabs ønske om et “Storserbien”, som altid har været dets historiske ambition, blevet genoplivet. Det serbiske borgerskab anser det konfliktmiljø, der er skabt af Ruslands invasion af Ukraine, for at være gunstigt for at tage skridt i retning af dette mål, og søger derfor sammen med Vucic-regeringen et nyt eventyr.

Det forlyder, at spændingerne er blevet nedkølet, idet Vucic har erklæret, at serberne i det nordlige Kosovo er begyndt at fjerne nogle af de barrikader, de havde sat op, men situationen har ikke ændret sig fuldstændigt, da årsagerne til konflikten har stærke rødder.

Vucic synes at have rettet blikket mod Kosovo, hvor de racistiske chauvinistiske serbiske nationalistiske serbiske bander, tjetnikkerne, stadigt er aktive. Han begyndte at skabe spændinger med Kosovo ved at indsætte tropper ved grænsen. Det serbiske borgerskab, som har gode forbindelser med Ungarns Orban og den ekstreme højrefløj i Italiens nye regering – som også har øjnene rettet mod dele af det tidligere Jugoslavien – går ud fra, at det ved at annektere dele af Kosovo og andre lande på Balkan kan skabe et “Storserbien”. Vucic forsøger at realisere det serbiske borgerskabs drøm skridt for skridt sammen med reaktionære kræfter i Montenegro, Kroatien og Bosnien.

Selv om Serbien er et magtfuldt land på Balkan, skal det serbiske borgerskabs nationalisme og ønsket om “Stor-Serbien” ikke undervurderes. Denne orientering af det serbiske borgerskab, som i særlig grad udviklede sig før 1. verdenskrig, har konstant udgjort et alvorligt problem på Balkan. Det serbiske borgerskabs nationalistiske glød, som blev genindført af Tito umiddelbart efter Jugoslaviens befrielse, fortsatte med undertrykkelsen af de nationer, der var forenet i landet, og som han trak ud af den forening mellem landene, der er kendt som folkedemokratier.

Den moderne revisionismes dominans åbnede vejen for Sovjetunionen, Jugoslavien, efterfulgt af alle Balkan- og østeuropæiske lande, bortset fra Albanien i nogle årtier, til åbenlyst at overtage den kapitalistiske udbytningsorden, hvilket førte til disse revisionistiske landes sammenbrud og opløsning. Mens borgerskabet i Balkanlandene, først og fremmest det serbiske borgerskab, der anså samarbejde med USA’s, Europas, Ruslands og Kinas imperialister for en løsning, fremprovokerede rivaliseringer og konflikter mellem nationerne og spredte fjendskab blandt folkene ved at fremprovokere nationale forskelle for at styrke deres hegemoni i regionen.

I 1990’erne under betingelser af national undertrykkelse fra det serbiske borgerskab, der fremmede nationalisme og nationale forskelligheder var NATO’s bombning af Jugoslavien, der førte landet ud i ødelæggelse let men blodig. Den serbiske aggression under ledelse af Milosevic og Jugoslaviens opløsning førte til en forværring og udvidelse af rivaliseringerne og de nationalistiske konflikter mellem borgerskaberne på Balkan.

Balkan må ikke igen blive et område med konflikter og krig. En krig, som uundgåeligt vil påvirke alle europæiske arbejdere og folk.

Borgerskabet i Balkanlandene, især det serbiske borgerskab, i samarbejde med imperialisterne og med støtte fra resterne af revisionismen, må forhindres i at trække befolkningerne ind i en ny nationalistisk strid. Balkan er endnu en gang et konfliktcentrum mellem de imperialistiske magter. USA/NATO “beskytter” Kosovo for deres egne interesser – ikke for albanske og andre folkeslags frihed i Kosovo – og mange stater på Balkan er i dag medlemmer af NATO og det imperialistiske EU, som udnytter og uddyber konflikterne og fremmer pro-vestlige imperialistiske kræfter i regionen. Den russiske imperialisme forsøger at bevare og udvide sin indflydelse ved at give næring til konflikter og støtte og fremme serbisk chauvinisme.

Ansvaret ligger hos arbejderklassen og befolkningerne på Balkan, hos deres kommunistiske, revolutionære og progressive organisationer.

Som de europæiske partier i Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (ICMLPO) bekræfter vi, at vi står sammen med Balkans befolkninger og revolutionære, som vil rejse kravet om fred og broderskab mod chauvinisme, krigsførelse og fascisme.

Løsningen ligger i socialisme mod kapitalisme, reelt uafhængigt politisk demokrati mod fascisme og lighed for nationale rettigheder og arbejderklassens og folkenes internationale enhed og solidaritet mod den borgerlige nationalisme og al imperialisme.

ICMLPO’s europæiske partier og organisationer

Organisation for opbygningen af Tysklands kommunistiske arbejderparti (Arbeit Zukunft)
Albaniens Kommunistiske Parti
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK, Danmark
Frankrigs Arbejderes Kommunistiske Parti, PCOF
Kommunistisk Platform, Italien
Arbejderpartiet (EMEP), Tyrkiet,
Kommunistisk platform – marxister-leninister, Norge
Serbiens revolutionære arbejderalliance
Spaniens Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk)
Bevægelsen for genopbygning af det kommunistiske parti i Grækenland 1918-1955 (Anasintaxi)