Fagtoppens loyalitet overfor arbejdsgiverne og deres profitter er et lige så stort problem i Danmark som i Norge. Det systembevarende kor om tilbageholdenhed lyder både når der er fremgang af hensyn til “overophedning” og når der er krise, mens kapitalen går fri. Der må stilles lønkrav, ikke uddeles fif til at spare på husholdningsbudgettet.
Artiklen er oversat fra den norske netavis Revolusjon
LO-økonom vil ikke gribe ind overfor markedskræfterne eller rejse lønkrav
Har vi en fagbevægelse, der kæmper for sine medlemmer – eller er LO blevet et rådgivende kontor for, hvordan man kan overleve på en stadigt lavere realløn?
Købekraften fordufter. Titusindvis af fagligt organiserede bider negle og spekulerer på, hvordan de får enderne til at mødes, når elregninger og boligudgifter æder hele lønnen og mere til. I Frankrig, Italien og Spanien har fagbevægelsen længe været på gaden med krav om lønkompensation og stop for den inflationsskabende krigspolitik. Sådanne krav rejses ikke fra norsk LO’s side. I stedet får vi anbefalinger til, hvordan alle bør affinde sig med tingenes tilstand.
Fri Fagbevegelse har bedt LO’s cheføkonom om ’gode råd’ i en situation, hvor kontoen er tom længe inden næste lønudbetaling. Hvis man tror, at Roger Bjørnstad vil opfordre klubber og fagforeninger til at gå til kamp og i aktion for højere løn, så det bliver muligt at betale regningerne, må man tro om igen.
– Oplever mange nu, at de har dårligere råd, eller er det kun de allerfattigste, spørger Fri Fagbevegelse.
– De aller, allerfleste vil nok opleve, at pengene rækker kortere nu, svarer Bjørnstad.
– Men at have dårligt råd er et relativt begreb, så det er lidt svært at sætte tal på, siger han.
For Bjørnstad er det nok ret relativt, da han har en årsløn, der ligger over LO-lederens.
Inflationen vil være højere end lønstigningen
Prisstigningen er nu på 6,9 procent, forklarer han videre. – Hvad udfaldet for 2022 bliver, er usikkert – men inflationen bliver højere end lønstigningen.
Her kan vi indskyde, at de tal, som Bjørnstad fremlægger, bekræfter, at inflationen allerede nu er dobbelt så høj som den lønramme, de lønførende fag aftalte i foråret. Den er på sølle 3,7 procent. Hvis Bjørnstad ikke kan lide klassekamp og den slags hæslige ting, kunne han for eksempel have gået ind for indeksregulering af lønningerne for at holde trit med priserne. Men det er åbenbart en helt fjern tanke.
– Vi har beregnet, at den internationale prisstigning alene vil fratage norske familier omkring 4 procent af deres købekraft set på lidt længere sigt, når det har spredt sig i Norge, fortsætter Bjørnstad. Derudover vil rentestigningerne tage 3,5 procent, tilføjer han og mener, at rentestigningerne er nødvendige, men at de sker for hurtigt.
Så hvad skal folk gøre? Et råd fra LO-økonomen er ”at forsøge at flytte forbruget til billigere varer”. Om han dermed slår et slag for First Price, eller om han mener, at vi skal droppe Jaguaren og hellere investere i en Toyota, er uklart.
– El og brændstof er blevet meget dyrere. Hvad skal myndighederne gøre ved det?
“Vi anbefaler ikke at gribe ind i prisdannelsen”
– Vi anbefaler ikke at gribe ind i prisdannelsen, lyder det kontante svar fra Bjørnstad.
Man kunne forledes til at tro LO ville røre ved markedskræfterne!
LO-økonomen vil hellere vente til ”markedet kommer i balance”. I mellemtiden kan støtten til el-udgifterne være en buffer mod de mest ekstreme udslag.
Endelig nærmer Fri Fagbevegelse sig det centrale spørgsmål:
– Er det muligt at få lønningerne hævet til næste overenskomst,så effekten af prisstigningerne ikke bliver så brutal for folk?
Det korte svar fra Bjørnstad er nej, for ”de internationale prisstigninger har gjort Norge fattigere, og det bliver svært for mange virksomheder at hæve lønningerne”.
Det er almindelige mennesker, der er blevet fattigere, ikke kapitalens ’Norge’
Vi kan ikke vælge en linje, hvor vi forhandler folks arbejdspladser væk, lyder meldingen fra cheføkonomen. Han ved selvfølgelig bedre end at Norge er blevet fattigere som følge af de internationale prisstigninger. Finanskapitalen, energiselskaberne, våbenindustrien og den norske stat er tværtimod blevet styrtende rige som følge af disse prisstigninger. Statens samlede nettopengestrøm fra oliedrift er anslået til 1169 milliarder NOK i 2022 og 1384 milliarder NOK i 2023. Det er næsten et helt statsbudget!! Estimatet for 2022 er omtrent 881 milliarder kroner højere end statens nettopengestrøm i 2021.
Det er almindelige mennesker, der er blevet fattigere. Ikke mindst på grund af LO’s systemloyale klassesamarbejdspolitik.
En fagbevægelse i egentlig forstand har som sit langsigtede mål at afskaffe kapitalens udbytning og lønarbejde, det vil sige et socialistisk samfund. Det mål smed LO i skraldespanden for generationer siden. Men selv en reformistisk og markedsvenlig fagbevægelse har til opgave at kæmpe for medlemmernes elementære økonomiske interesser. I langt de fleste tilfælde er disse interesser direkte på bekostning af kapitalens interesser. Levestandarden må ikke ofres for at redde kapitalisternes profit. Dette er elementært, selv for socialdemokrater af den gamle skole.
Men altså ikke for nutidens LO og cheføkonom Roger Bjørnstad.
Oversat fra
LO-økonom vil ikke gripe inn mot markedskreftene eller reise lønnskrav
Læs også
FAGLIGT NYHEDSBREV : HØJERE LØN NU
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
