Krigskurs udenfor diskussion

Det var en valgkamp, der helt undgik at diskutere den markante militarisering af samfundsøkonomien og hvordan den gennemsyrer hele samfundslivet, udhuler og mishandler alle velfærdsområder.

Leder
4-2022 Håndslag

Krigskurs uden for diskussion

Det blev et folketingsvalg og en valgkamp, der ganske symptomatisk undgik at debattere den kolossale involvering i den krigsoprustning og krigsøkonomi, der ruller for at opfylde stormagternes konkurrencekamp og krigsindustriens umættelige jagt på profit. For dem står statskassen pivåben. Tallene taler for sig selv. 100 milliarder bruges til de nye potentielt atombærende F35-kampfly, 18 milliarder ekstra årligt til militæret for at opfylde NATOs krav om 2 procent af BNP, byggeri af nye krigsskibe for 40 milliarder, foreløbig mere end 4 milliarder til våben til Ukraine, og så det hele ikke engang taget med her. Også EU kræver sit, til forsvarsfond og nye militære missioner, som Danmark nu trækkes ind i.

Det var en valgkamp, der helt undgik at diskutere den markante militarisering af samfundsøkonomien og hvordan den gennemsyrer hele samfundslivet.

Man kunne nok debattere den udhuling og nedskæring af velfærdsområderne, der har bragt et sundhedsvæsen i knæ, skabt haltende folkeskoler og trængte daginstitutioner. Men uden at den katastrofale mangel på sygeplejersker, pædagoger og sundhedsassistenter har ført til klare tilkendegivelser om at rette op på lønforholdene her.

Jo, jo – der blev leveret valgløfter, blev lovet nogen grupper nogle håndører om nogle år – til OK24 – måske. Nå? – og så kan flugten af kvalificeret arbejdskraft fra velfærdsområderne fortsætte ufortrødent. Men om selve prioriteringen – at poste milliarder i krig mens velfærden køres i bund – var tavsheden larmende

Alt i mens staten afholder våbenmesser og donorkonferencer og lover fuld støtte og mange ordrer til krigsindustrien, så måtte sygeplejerskerne aktionere og strejke gennem mere end et år, alene for at få opmærksomhed. Og til dato uden resultat.

Med krigen i Ukraine er militariseringen bragt et tigerspring frem. Krigsparathed og oprustning sætter nu dagsordenen.

Regeringerne gemmer sin reaktionære økonomi- og krigspolitik bag en maske af demagogi om »social fred og oprustning – der skal sikre økonomisk vækst og fred«. Men konsekvenserne af denne og af den imperialistiske krig i Ukraine bliver stadigt tydeligere – og ikke kun på varme- og elregningerne, som store dele af befolkningerne har svært ved eller ikke længere kan betale.

Krigen i Ukraine, startet af den russiske imperialisme, intensiveres. Det kan føre til både en langvarig krig og til at flere og flere lande bliver trukket ind i den. Rusland såvel som USA/NATO og EU er dybt involveret og begge sider taler om en mulig atomkrig. Det er en imperialistisk krig om omfordeling af indflydelsessfærer, udplyndring af råstofkilder, natur og arbejdskraft.

Inflationen er nu rekordhøj over hele Europa og alle indkomster udhules brutalt, mens profitterne, hos store virksomheder på samme tid slår rekorder. Men NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg vil ikke høre på ’Klynken og klagen’. Han kræver, at europæerne betaler prisen for at ’hjælpe Ukraine’, dvs. at krigen optrappes og forlænges. Det samme siger statsminister efter statsminister. – Folk er nødt til at acceptere, at det bliver en hård og dyr vinter.

Budskabet er, at dyrtid, inflation, rentestigninger er den pris, vi alle skal betale for at være ’solidariske’ med EU og NATO. Men det kan aldrig være vores – befolkningens – politik.

Solidaritet med ukrainere betyder derimod, at stoppe krigen i Ukraine, at kræve fred. Ikke at optrappe med våben.

I Europa ser vi, at protester mod krigspolitikken, våbenleverancer og dyrtid udvikler sig. I Italien marcherede 30.000 gennem Roms gader og krævede fred i Ukraine. – Nej til krig. Nej til at sende våben. »Giv freden en chance«, lød budskabet.

Liverpool havnearbejdere har netop sikret sig et lønløft på 15 procent og aftale imod inflationens reallønsundergravning efter månedlange strejkeaktioner.

Vi må overalt sige fra.

STOP KRIGEN –

Nej til våbenleverencer og krigsøkonomi

For højere løn, pensioner og sociale ydelser