Højere løn NU

Første nummer af et nyhedsbrev til fagligt aktive, arbejdskammerater &
kolleger har set dagens lys. Nyhedsbrevets idé beskrives i en intro:
Udgangspunktet for brevet er det sammenhold, vi har fået skabt gennem de seneste
overenskomster på det private og offentlige område. Med udgangspunkt fra OK18 til
Sygeplejestrejken sidste år. Vi har rigtig gode erfaringer fra den kamp og dem må vi bygge videre på. Nyhedsbrevet er også et resultat af en række faglige netværksmøder, APK har været vært for gennem de sidste 2 år.

Under sygeplejerskestrejken blev der holdt jævnlige netværksmøder sammen med pædagoger, SOSU-hjælpere og andre der støttede strejken. De møder var meget nyttige og vil blive genoptaget i det nye år med nye emner. Også det vil nyhedsbrevet informere om. Vi hører meget gerne om dine forslag til emner, kommentarer til artiklerne osv.

LEDER, Fagligt nyhedsbrev, 1

Vi har så mange gange hørt at vi skal være tilbageholdende. Det kommer fra regeringskontorer, fra fagtoppen, fra vismænd, bankerne. Ja fra hele borgerskabets ekkokammer lyder samme sang.

Vi skal være tilbageholdende når der er fremgang for ikke at overophede økonomien. Og tilbageholdende når der er krise. Lige meget hvornår vi ønsker at få den del af samfundskagen der retteligt tilkommer os, så vil det slå økonomien under fode. Så vil virksomhederne flygte til andre steder i verden med billigere arbejdskraft, eller de vil bukke under for konkurrencen og dreje nøglen om.

Men lad os da lige se på nogle tal. Inflationen er lige nu omkring 10%. Langt højere på fødevarer og energi og boligleje/lån. En gennemsnitlig familie må forvente at betale 40–50.000 kr. mere for de samme varer i år end de betalte sidste år. Og det er der mange der ikke kan. Så de sparer og køber mindre end sidste år. Og skal alligevel betale mere. Selv om folk har skåret ind til benet er antallet af husstande der er gået fra at have højere udgifter end indtægter steget fra 20% til 25%. For hverken løn eller ydelser er fulgt med denne dyrtid.

Dyrtidsreguleringen der fra 1940erne til 1980erne sikrede, at dyrtid ikke alene blev betalt af arbejderne, blev med fagtoppens hjælp afskaffet. Så når medier bliver ved med at sammenligne inflation og prisstigninger med 1980erne så er det i virkeligheden usammenlignelige perioder. I 1980erne var der automatisk dyrtidsregulering. Og der var også store skattefradrag på renter.

Men hvordan ser det ud for de store virksomheder. De tjener penge mens vi andre må holde for, og mindre virksomheder, med stor betydning for lokalsamfund må lukke og slukke pga. abnormt store elregninger.

Mærsk. Blandt verdens største Shippingfirmaer. Betaler 4% i skat i Danmark. De første 6 måneder af 2022 havde de et rekordoverskud på 112 mia. kroner. Der kommer i halen af sidste års rekordoverskud på 117 mia. kroner. Og Ørsted, Danmarks største energiselskab, delvist ejet af den danske stat, forventer et overskud på 20–22 mia. kroner i år. Novo nordisk havde sidste år et overskud på 48,7 mia. kr. Og Danske bank havde et overskud på næsten 13 mia. kr.

For monopolerne er der kun et sted at hente pengene til deres formuer, og det er hos os, den arbejdende befolkning. Vi er mono- polernes og de riges pengetræer som de plukker uanset om der er op- eller nedgangstid i økonomien. De finder altid en vej til profit. Og mere profit til virksomhederne er færre penge til os. Profitten hentes i praksis ved at du arbejder ulønnet en stor del af din arbejdsdag.

I virkeligheden findes løsningen ikke inden for det kapitalistiske økonomiske system. For systemet er ikke i ligevægt. Der bliver suget penge ud af det økonomiske værdiskabende kredsløb og der produceres varer, der sælges dyrere end de, der har lavet varen, får i hånden. Hvilket betyder at der er tilbage- vendende kriser med produktionsnedgang, virksomhedslukninger, arbejdsløshed. Hvilket vi også oplever nu. Vi har slet ikke set de fulde følger endnu.

Fordi det altid er et problem når vi vil have mere i løn, og vi ikke kan redde systemet fra sig selv, heller ikke med tilbageholdenhed, så findes der ikke et bedre tidspunkt at kræve lønstigninger på end nu. Mens de fleste af os fortsat har tag over hovedet og kun fryser på tæerne. Det gælder alle uanset ansættelsessektor. Det er familiernes økonomi der er ramt.

Og det er ikke tiden til at skelne mellem privat og offentlige ansatte i denne forbindelse. Vi må stå sammen.

Regeringen byder kun på løsninger, hvor det er arbejderklassen der betaler. Enten i form af lån med renter til den enkelte i betalingsnød eller ved at stjæle penge fra andre arbejdere, via skat og moms, eller som i tilfældet er med deres forslag til huslejedeling mellem beboere i den almene sektor, ved at tage fra landsbyggefonden.

Fagbevægelsen er særdeles tavs når det kommer til konkrete tal. Hvis vi vil løftes ud af det igangværende reallønsfald, så skal vi kompenseres minimum med 20% for 2021 og 2022. Fremtiden er svær at spå om, men intet tyder på at prisstigningernes himmelflugt på basale varer er på vej ned. Eller stagneret. Rentestigningerne er end ikke slået igennem endnu. Periodiske dyk i priser, ændrer ikke på den samlede kraftigt opadgående tendens.

Derfor må vi rejse krav om fuld dyrtidsregulering af lønnen også fremadrettet i den kommende overenskomstperiode på vegne af alle ansatte. Vi kan ikke vente med at handle i tro på, at fagtoppen kommer ud med mere end krummer. Som de nok skal forsøge at sælge som konditormesterværker. Fagtoppen har en lang historik i at holde hen, svigte og forråde for at sikre arbejdsgiver profit og den nødvendige ro med klassesamarbejde.

Vi må bygge på egne kræfter, solidaritet og klassekampens vej!

Vi hører meget gerne om dine forslag til emner, kommentarer til
artiklerne osv.

Stærke faglige hilsner
Karna Larsen, Lisbet Bonde og Kristian Kaa
Medlemmer af Arbejderpartiet Kommunisterne

Mail: info@oktobernet.dk eller
lisbetbonde@gmail.co

SE DET FAGLIGE NYHEDSBREV HER