Partierne kappes om at overbyde hinanden med deres ‘løsninger’ for det nedsmeltede sundhedsvæsen. Onsdag kom Socialdemokratiet så med ’udspil for ekstra lønpakke til offentligt ansatte’.
Igen er der udtrykkeligt ikke tale om et generelt løft. Nogen skal have, andre ikke. Og ifht de tal, der er lagt frem, kan der blive tale om en ramme, der f.eks. vil give en lønstigning på 2000 kr mdl før skat for 235.000 ud af 800.000 offentligt ansatte eller evt 3.000 kr for 155.000 offentligt ansatte.
Enhver kan se, at det forslår som en dråbe i havet og intet løser.
Oveni købet er det planen at holde folk hen i årevis. Rammebeløbet skal først diskuteres i trepartsforhandlinger og derefter udmøntes i løn til OK24!!
Kun fagpamperne kan juble over penge mellem hænderne engang i fremtiden.
Flere og flere drager konsekvensen, at ingen af de opstillede partier byder på en vej frem, at der ikke er nogen ved dette valg at give sin stemme.
Hvad er svaret så? Ikke passivitet og opgivenhed, men at slås hver dag året rundt for en bedre fremtid.
Dorte Grenaa fra APK udtrykker det meget klart:
– Svaret er at gå sammen og stille de ansvarlige partier og politikere i Folketinget til regnskab for hvad de rent faktisk har gjort og undladt at gøre. Nægte at stemme på et eneste af dem. I stedet gå sammen og kæmpe for lønkrav der dækker inflationen nu -og sikring af løn- og arbejdsforhold i den offentlige sektor. Det bliver kun værre hvis vi ikke slår tilbage.
– Vi må stille krav her og nu – for højere løn og ydelser – fuld kompensation for inflation og dyrtid. Ikke vente på OK24, hvor vi allerede har fået den helt utilstrækkelige ramme tegnet op.
– Og vil fagforeningerne ikke rejse kravet og kampen, men skyde det til hjørne til en kommende overenskomstforhandling, må det rejses udenom dem på tværs af arbejdspladser og klubber.
Se Hvem er det FOA fagtoppen forsvarer i valgkampen?
Akutpakken til sygehusene bygger først og fremmest på
1: ganske få penge
2: individuelle tillæg og præmier. Der skal gives ekstratillæg for overarbejde, natarbejde og weekendvagter.
3: tyveri af andre landes arbejdskraft, så den generelle løn kan holdes nede på en discountpris. Her skal autorisation af udenlandske sygeplejersker op i tempo.
Ligesom med ’Arnepensionen’ er princippet at skære ned og sabotere på de store linjer – og derefter smide en lille bitte redningskrans ud til nogle få og tro det kan føre til redning – ikke af den offentlige velfærd – men af Socialdemokratiets taburetter og fortsatte regeringsmagt.
Arne-pensionen blev til på baggrund af en slagtning af efterlønnen og en vanvittig forhøjelse af pensionsalderen. Dvs sorte fremtidsudsigter for ’den 3. alder’ med knoklen, nedslidning og fattigdom for rigtig mange, dvs alle arbejdere uden store private forsikringer. Dem med penge kan derimod snildt trække sig tilbage når de har lyst. På den baggrund havde Mette Frederiksen frækheden, at kaste nogle smuler tilbage til nogle få, først og fremmest deres egne kernevælgere.
Regeringen havde ellers parkeret de horrible løn- og arbejdsforhold i det offentlige i en lønstrukturkommission, der først skulle komme med et udspil i løbet af november. Men de påtrængende problemer, harmen over forholdene med hele nedsmeltningen af det offentlige sundhedsvæsen – og ’velfærdsområdet som sådan – har ikke kunnet holdes ude af valgkampen, så nu kappes alle partier om at overbyde hinanden med ’løsninger’ – der har det til fælles, at de intet grundlæggende løser – det er hold kæft-bolsjer og valgflæsk.
Socialdemokratiet har fremlagt en såkaldt akutplan for sundhedsvæsenet og en angiveligt langsigtet plan for velfærden.
Hvem kan tro på ’gode intentioner’ fra partiet der nedlagde sygeplejerskernes strejke?
Hvorfor bakkede regeringen og staten som arbejdsgiver ikke op, da sygeplejerskerne gik i strejke for højere løn og en løsning på sygeplejerskeflugten?
Af rigtig mange grunde.
Socialdemokratiet ønsker ikke generel forbedring for alle, ikke en højere grundløn. De satser på ’del og hersk’-modellen og midlertidige, små tillæg, der kan fjernes igen. Nogle få kan få en smule. De store penge skal stadig gå til erhvervsstøtte og krig.
Kampen skal tages ud af overenskomsforhandlingerne. Det må ikke lykkes at opnå noget gennem strejke, OK-systemet skal 100% holde alle indenfor forhandlingens og klassesamarbejdets ufarlige rammer.
Tror S-regeringen – og de andre partier med lignende udspil – at vi hopper på limpinden og giver dem en stemme?
Læs også
Sundhedspersonale – en global handelsvare
En revolutionær vej ud af krisen
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
