Hvem er det FOA fagtoppen forsvarer i valgkampen?

FOA’s forkvinde Mona Strib forsøger ihærdigt at dreje fokus væk fra Socialdemokratiet og fagtoppens egne handlinger og løfter og over på, at det bliver værre med ”blå blok”. Fagbevægelsens socialdemokratiske top kæmper en brav kamp – ikke for højere løn eller bedre arbejdsforhold for arbejdere og ansatte – men for at ”rød blok” og Socialdemokratiet skal vinde Folketingsvalget.

Af Dorte Grenaa, APK, Arbejderpartiet Kommunisterne

Fagbevægelsens socialdemokratiske top kæmper en brav kamp – ikke for højere løn eller bedre arbejdsforhold for arbejdere og ansatte – men for at ”rød blok” og Socialdemokratiet skal vinde Folketingsvalget.

Hele fagkoncernens medie- og pengeapparat er i fulde omdrejning. Men der skal også meget til for at føre en regering frem, der ikke har tøvet med at poste milliarder ud til erhvervslivet og øget krigsdeltagelse og militære oprustningsbudgetter, mens den brede befolkning og arbejderklassen må betale omkostningerne med galopperende prisstigninger, inflation og forringelser.

FOAs forkvinde Mona Strib er en af dem, der virkelig har forsøgt at dreje fokus væk fra Socialdemokratiet og fagtoppens egne handlinger og løfter og over på, at det bliver værre med ”blå blok”.

Derfor så vi også FOAs forkvinde pludselig stille sig op som forsvarer af muslimske kvinders ret til at bære tørklæde i hjemmeplejen og være ”dybt chokeret” over blå bloks forslag om, at borgere kunne vælge personale med tørklæde fra. Hvilket unægtelig klinger hult, når hendes eget partis ”kommission for den glemte kvindekamp” tilbage i august foreslog tørklæder forbudt i Folkeskolen.

For og imod tørklæder og racistiske udtalelser og angreb er altid godt for højrefløjen, borgerlige politikere og fagpampere at smide ind som afledning i en politisk debat eller kamp.

Og denne gang fik Mona Strib ikke alene spalteplads i dagbladet Arbejderen, hun fik opbakning med fuld udrykning af en af Kommunistisk Parties (KP) landsledelsesmedlemmer, Jan Mathiesen. Ikke bare var der ros til Mona Strib, men linen blev kørt helt ud med en opfordring til ”landets social- og sundhedshjælpere og assistenter om at nedlægge arbejdet i protest mod hetzen mod de muslimske kollegaer.” Som en politisk markering overfor blå blok.

Klart. Der skal siges fra overfor den slags og al reaktionær hetz. Der skal siges fra overfor al den klasseforagt, der hældes ud over plejepersonalet i øjeblikket. Vi skal arbejde for at skabe enhed på tværs af alle skel – også religiøse og påklædning – for at kunne skabe et stærkt klassesammenhold og fællesskab, der kan gå op imod den politik.

Men KP’s opfordring, hvor ”militant” den end måtte lyde, er et tomt slag i luften, der venstre om skal holde hånden under den socialdemokratiske fagtops valgkamp.

Hvorfor ikke en fælles kamp mod de helt uacceptable løn- og arbejdsforhold, som samme fagtop har godkendt ved overenskomster og trepartsforhandlinger? FOA’s fagtop vil igen spise sine medlemmer af med en kampagne for højere løn i 2024 – om 2 år! og større andele fra lokallønspuljerne, der heller ikke dækkes af den hurtigt voksende inflation. Hvorfor skulle vi pludselig tro på alle de fine valgløfter om højere løn til offentligt ansatte i sundheds-og velfærdssektoren inden da?

Hvad er vigtigt lige nu

Hvad vil være vigtigt at mobilisere og rejse en kamp omkring lige nu – ikke bare for personalet i ældresektoren, men for hele arbejderklassen?

Det vil være at sikre, at vi ikke skal vælge imellem at betale el -og varmeregningen eller købe mad sidst på måneden – uanset hvem vi er, eller hvilken religion vi har.

Ligesom i de øvrige europæiske lande må fagforeningerne og arbejdspladserne stille krav om lønstigninger med fuld inflationsdækning nu. Og vil fagforeningerne ikke rejse kravet og kampen, men skyde det til hjørne til en kommende overenskomstforhandling, må det rejses udenom dem på tværs af arbejdspladser og klubber. At det går direkte imod den socialdemokratiske fagtops valgkamp, politik og OK-drejebog er en forhindring, der må mobiliseres på trods af.

Og – vi står ikke bare i en valgkamp og en kommende overenskomstrunde, vi står på randen af en økonomisk krise i Europa og Danmark, vi står midt i en krig i Europa, hvis konsekvenser krigens parter både i Rusland, Ukraine, USA, NATO og EU-landene lader folkene betale for. Det drejer sig derfor ikke kun om løn og arbejde, men også om at sende en politisk protest og signal om at stoppe krigen nu. Stoppe at den danske regering sender penge og militær til at forlænge krigen – et politisk signal om at vi ikke vil betale krigens omkostninger.

Hvad så med valget? Hvem kan man stemme på?

Man er nødt til at sige det, som det er – der er ingen partier ved dette folketingsvalg, der står for et reelt opgør med den nedskærings- og krigspolitik, der føres af skiftende regeringer. Så stem blankt. Reelt findes der ikke en ægte rød blok og en blå. Der findes i det danske folketing flere forskellige varianter af borgerlig politik, der alle lader arbejderklassen og den lille mand betale for at redde profitten, når det kommer til stykket.