Der er brug for et paradigmeskifte i fødevareproduktionen

Et meget velbesøgt og velafviklet valgmøde i Århus om klima, miljø og biodiversitetskrisen, gav i sidste ende ikke de fremmødte andet svar på opgaven med omstillingen væk fra fossile kilder end flere afgifter til forbrugeren. Hverken de grønne organisationer der organiserede valgmødet eller de politiske partier, anerkendte omfanget af den nødvendige samfundsforandring der er behov for.

Mere end 100 mødte op til et alternativt valgarrangement i sidste uge i Århus, med en debat mellem et panel af grønne organisationer overfor et panel af politikere. De grønne organisationer havde på forkant sendt deres oplæg med krav og punkter til en ny politisk kurs til politikerne, der så havde fået til opgave at svare på udvalgte konkrete forslag. Ideen var ikke dårlig og gav i hvert fald organisationerne betydelig mere taletid end politikerne.

Den grundige forberedelse betød dog også, at helt afgørende spørgsmål kunne fejes under gulvtæppet, så ingen spurgte politikerne, om de kunne forklare, hvordan de ville gennemføre alle deres valgløfter, så længe magten er hos EU og markedskræfterne. EU var slet ikke inde på lystavlen, og samfundets reelle magtstrukturer blev stort set ikke nævnt.

Tager man ikke højde for samfundets klassekarakter, kan man intet ændre

De grønne organisationer i panelet havde sat sig grundigt ind i deres fagområder, men tager man ikke højde for samfundets klassekarakter, kan man intet ændre.

Det blev eksemplificeret af Niels Aagaard, en vidende oplægsholder i panelet, der kom fra netværket ”Det Fælles Bedste”. Han forklarede, at han ikke kunne forstå, hvorfor klimakrisens alvor ikke var højere på Folketingets dagsorden. Samtidig kunne han konstatere, at både ministerier og Danmarks Meteorologiske Institut skam havde oversat og formidlet indholdet i de seneste rapporter fra FN’s klimapanel. Altså viden om alvoren er ikke problemet.

Den gode mands løsning var selv at skrive en sammenfatning af de alarmerende rapporter fra FNs klimapanel og sende den til alle folketingspolitikerne… Men, som han måtte konstatere, kun en fra Alternativet havde svaret.

Problemet er, at breve til Folketingets politikere ikke er en effektiv strategi for forandring. Politikerne kender godt problemerne, men taler udenom. Partierne har fastlagt deres politik ud fra klasseinteresser, så der skal andre ting til for at presse rigtige beslutninger igennem, – som en stærk bevægelse med kontante krav, uden illusioner og tillid til vage løfter om handling engang i fremtiden.

Velmenende ”grønne ambitioner”

Den sidste del af valgmødet handlede om klima og biodiversitet, og det blev hurtigt forstemmende når alle problemer kædes sammen, og klimaafgifter på fødevare på magisk vis holdes frem som eneste løsning. De velmenende ”grønne ambitioner” lyder i virkeligheden mere som afvikling af dansk landbrug, eller i hvert fald havde enkelte den indstilling at både produktionen og arealanvendelsen, skal reduceres til næsten ingenting.

Alle kan blive enige om at der er brug for at give mere plads til naturen og et sted at starte kunne være at afvikle alle EUs direktiver, og kræve genopretning af de 1000vis af naturlige vandhuller og vådområder landbruget har fyldt op på deres marker. Men fremtiden for landbrug og fødevareproduktionens egentlige problem handler først og fremmest om samfundets økonomiske strukturer.

I praksis kan krav til grøn omstilling landbruget gradbøjes til det direkte modsatte, fordi bedrifter ofte er dybt forgældede og banken ikke giver økonomisk råderum til at køre med et lavere udbytte nogle år. Konkurser kan føre til at storkapitalen får frit spil til at overtage resterne, og bag dem står de store internationale fødevarekoncerner klar. Fordi de ved at kontrol med jorden betyder ret til at bestemme hvad der skal dyrkes og produceres og hvad det skal koste.

De to sider af diskussionen om grøn omstilling

Helt konkret er verdens industrielle animalske fødevareproduktion ansvarlig for omkring en femtedel af samfundets energiforbrug. Der går energi til i hele kæden fra produktion af kunstgødning og pesticider til marker med foderafgrøder, traktorer, stalde, medicin, slagterier, kølehuse og transport. Langt det meste af dette energiforbrug kan i princippet elektrificeres., med strøm fra vedvarende kilder.

Den anden del af diskussionen handler om alle de andre uheldige effekter for mennesker, natur og samfund ved den intensive kapitalistiske landbrugsproduktion. Marker, der dyrkes intensivt, ødelægger muligheder for vilde dyr, insekter og fugleliv. Foderproduktion fylder mere og mere. Sprøjtegift og overgødskning forurener vandløb, søer, fjorde og hav, med konsekvenser som iltsvind og fiskedød. Rester af sprøjtegifte findes også i foder til dyrene og i maden og drikkevandet og kan påvirke helbredet, fordi giftstofferne ofte er skabt til at forstyrre signalstoffer og andre styringsformer i levende organismer.

Industriel produktion af svinekød betyder også hurtig fravending og opfedning, hvilket giver sygdomme, der bekæmpes med antibiotika.

Alle opremsede problemer er kendte forhold der for længst er detaljeret beskrevet af dygtige landmænd og økologer. Også i Danmark er der en stærk græsrodsbevægelse, der konstant har råbt op om at naturen er presset ud over grænsen med udpining og overforbrug af ressourcerne. Politikerne ved det godt, men de taler udenom.

I sidste ende er fødevareproduktion også et internationalt spørgsmål, fordi det kræver god landbrugsjord at brødføde verdens befolkning, og den er Danmark rig på. Teknologisk fiks som flere tilsætningsstoffer til fødevarer og foder eller kunstig produceret protein på kemiske fabrikker kan ikke erstatte landbrugsjord.

Løsningen på biodiversitet og klimakrise, sult og underernæring og alle de af kapitalismen skabte problemer i fødevareproduktionen kan ikke ske uden et totalt paradigmeskifte, hvor viden og videnskab om jorden og husdyrene kommer før kortsigtet profitmaksimering. Hvilket vil sige, at omstilling og udvikling af landbruget må ske i kamp mod markedskræfternes kontrol.

Læs også udtalelse fra cipoml: ‘Grøn’ kapitalisme løser ikke klimakrisen