Et land på krigsfod – våbenproduktionen boostes i Danmark

Der postes uendelige mængder af skattekroner i våben og våbenproduktion gennem staten, EU og NATO, mens producenterne bæres på hænder og serviceres – også af fagtoppen, som vi netop har set det med Metals og 3F’s opbakning til en ny aftale om krigsskibe for 40 milliarder. Kapitalkræfterne forbereder nye krige for markeder og råstoffer og der er hurtige profitter at hente i våben. I dagene omkring d. 22. august afholder våbenindustrien igen sin årlige salgsmesse og industridag i samarbejde med regeringen.

Artiklen har været bragt i Håndslag 3,2022, tidsskriftet mod fascisme og krig
Af TSO

I regeringens ”Strategi for dansk forsvarsindustri” fra 2021, senest opdateret 26. juli 2022 sættes våben lig med sikkerhed, jo flere våben jo bedre. På alle måder er stormagternes krig om Ukraine siden blev udnyttet af den vestlige imperialisme som en kærkommen lejlighed til et kæmpemæssigt boost af militariseringen af samfundet og forstærkede krigsforberedelser. Herunder en stærk offentlig støtte til våbenproducenterne gennem den danske stat, EU og NATO. Danske våbenproducenter støttes angiveligt ud fra et princip om ’national selvforsyning’ og ’ståen op for egen sikkerhed’. De forsvarer ikke den ikke-eksisterende danske selvstændighed. Tværtimod gennemføres projekterne i et tæt samarbejde med EU’s og USA’s store våbenproducenter.

Dansk våbenproduktion er i årevis blevet båret frem og serviceret af statsapparatet. Men nu er der tilsat en stærk moralsk manipulation, hvor det at sende våben, producere våben, opruste, militarisere, investere i våben med Ukraine-krigen i ryggen fremstilles som heltemodigt og positivt – våbendonationer og indblanding i en igangværende krig fremstilles som en retfærdig frihedskamp, som stod vi alle i en demokratisk kamp mod en fælles fascistisk fjende. Opgør mellem imperialister lyves om til en retfærdig folkekrig.

Rammerne om dansk våbenindustri

Rammerne for den danske våbenindustri bygges op af tiltag fra NATO, EU og regeringen/statsapparatet. Der postes milliarder i forskning og militærbudgetterne bugner.

Med ”Det nationale kompromis” om det kommende militærbudget vil Danmark i 2033 bruge 53 milliarder kroner årligt på militæret. I aftalen indgår også løfter til danske våbenproducenter om nye muligheder – styrkelsen vil ske “med fokus på dansk forsvars- og sikkerhedsindustris mulighed for at bidrage”.

Alt sker i en rivende hurtig udvikling – med Ukraine-krigen som omdrejningspunkt og påskud.

Et aktuelt eksempel er donorkonferencen #CopenhagenUkraine2022, der afholdes i København d. 11. august. Konferencen er et initiativ under den amerikansk ledte koalition for militær indblanding i Ukraine-krigen ´Ukraine Defence Contact Group´. Her er den danske regering vært ved en konference for flere og stærkere våben til Ukraine.

EU

EU er i fuld gang med sin militære opbygning og fremme af våbenindustrien spiller naturligvis en stor rolle. Der er opbygget mekanismer og støtteordninger til at fremme forskning og produktion af våben. Nye beslutninger har gjort det muligt også at eksportere våben til lande i krig.

EU har skabt et fælles militært budget og et budget for støtte for våbenindustrien. Der er udviklet et program (European Defence Industrial Development Programme (EDIDP) med en ”EU’s forsvarsfond” til udvikling af våbenprojekter, oprettet i maj 2021.

Tidligere var det enkelte EU-lande der var stor eksportører af våben, men EU’s opbygning som unionsstat betyder også at EU træder ind og skaber statslige mekanismer for at handle som én stat.

EU satte i deres budget for 2021-27 et beløb af på 13 milliarder euro til forskning og udvikling af våben under Den Europæiske Forsvarsfond. Danmarks bidrag er sat til 1,9 mia. kr.

Denne støtte går fortrinsvist til de største europæiske våbenproducenter, som tidligere stod for den nationale produktion og salg. Det viser sig da også, at netop de 5 største våbenproducenter i Europa har været drivende i udformningen af EU’s politik på området.

EU-kommissionen nedsatte i 2015 en ekspertgruppe, ”Group of Personalities on Defence Research” (GoP) , der skulle komme med et strategisk input. Våbenfirmaerne udgjorde 7 ud af 16 medlemmer. 2 medlemmer repræsenterede private research virksomheder indenfor våben. Civilsamfundet var ikke repræsenteret.

Konklusionen fra gruppen var en opfordring til at ”styrke EU’s militære position og at danne en fond på 3,5 mia. euro.” Opfordringer blev kopieret direkte ind i EU-kommissionens The European Defence Action Plan fra 2016.

Europas førende våbenfirmaer, Airbus, Leonardo, Thales, Dassault Aviation Indra Sistemas er beliggende i de fire EU-lande: Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien. Firmaerne er alle delvist statsejede, Airbus i et konsortium mellem Frankrig, Tyskland og Spanien – dels er de ejet af amerikansk baserede kapitalfonde. Kapitalfonde der på tilsvarende måde investerer i amerikansk våbenproduktion.

Desuden er firmaerne viklet ind i hinanden med indbyrdes ejerskaber – og oven i købet indgår de i fælles projekter – der støttes af EU. F.eks. i projektet Eurodrone, hvor EU har indskudt 98 ud af 290 Euro. Det er et fælles projekt mellem Airbus (Frankrig, Tyskland og Spanien), Dassault (Frankrig) og Leonardo (Italien).

Det er præcist de samme lande, der i fællesskab fremsatte forslaget om at oprette PESCO, Det permanente strukturerede samarbejde i 2017. PESCO blev skabt ud fra Lissabon traktatens retning mod et fælles EU-militær. Med det formål at give EU’s medlemsstater mulighed for at arbejde tættere sammen på det militære område. I henhold til Lissabon traktaten kan en gruppe EU-lande styrke deres samarbejde på området ved at oprette et permanent struktureret samarbejde.

Og det var præcist disse firmaer, der i 2015 indgik i arbejdsgruppen i EU, der skulle udstikke retningen for hvordan EU skulle nå frem til at udvikle sin militære side.

Og det er også præcist disse firmer, der har modtaget den største del af EU’s støtte til våbenproduktion (75%).

Her ses f.eks. den amerikanske kapitalfond Blackrocks investeringer i både de store europæiske våbenfirmaer og de amerikanske.

Den Europæiske Fredsfacilitet:

EU fik i 2021 etableret en mekanisme, der gør det muligt at sælge våben til tredjelande, også i konflikt eller krig. Det drejer sig om Den europæiske fredsfacilitet. Igennem denne startede EU sit våbensalg til Ukraine få dage efter krigens start.

”Den Europæiske Fredsfacilitet blev etableret af Rådet i marts 2021 efter tre års forhandlinger. Det er et finansielt instrument, der har til formål at styrke EU’s profil som en relevant, global udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør. Faciliteten har et budgetloft på omkring 5,7 milliarder euro (løbende priser) for perioden 2021-2027 fordelt på to søjler: Én til finansiering af fællesudgifterne til EU’s egne militære krisestyringsoperationer og -missioner og én, der kan finansiere bistandsforanstaltninger til opbygning af militære kapaciteter i tredjelande samt militære aspekter af fredsbevarende operationer, som ledes af regionale eller internationale organisationer eller tredjelande, herunder gennem leverancer af forskellige former for våben og militært udstyr fra medlemsstaterne”.

Kilde: ”EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde og det danske forsvarsforbehold” Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet


I forordet til ”Strategi for dansk forsvarsindustri” står:

”Danmarks sikkerhed afhænger af forpligtende fællesskaber med andre lande, men i sidste ende er Danmarks suverænitet og selvstændighed vores eget ansvar. Derfor skal Danmark opretholde og udvikle konkurrencedygtige industrielle kompetencer og kapaciteter på områder med strategisk betydning for varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser”.

Og

”Endelig er samarbejdet mellem myndigheder og industrien på forsvarsområdet afgørende
for Danmarks forsyningssikkerhed. Covid-19-pandemien har tydeliggjort vigtigheden af at råde over nationale forsyninger af kritiske ressourcer. Det er særligt vigtigt på forsvarsområdet. I krisetider kan Danmark ikke forlade sig på, at andre lande vil stille kritiske industrielle kapaciteter til rådighed for danske styrker, før egne nationale styrkers behov er dækket ”

Det er det rene vrøvl, at fremstille det som om Danmark på egen hånd bygger sit eget forsvar og bruge det som argument for at have en national våbenproduktion. Hvordan Danmark opbygger sit militær og hvad der indkøbes er i stadig højere grad styret gennem NATO og nu også EU. Dansk våbenproduktion er først og fremmest underleverandør til udenlandske våbenfirmaer i EU eller i USA eller arbejder med specialiserede delopgaver til NATO’s militære opbygning.

Efter at vi har mistet vores forsvarsforbehold i EU vil EU’s Forsvarsagentur hvert år gennemgå også Danmarks ”forsvarskapabiliteter” (CARD), der lægger op til beslutninger om konkrete projekter inden for både Den Europæiske Forsvarsfond og PESCO. Dette er igangsat i 2019/2020. Der vil blive samordning, fælles indkøb og prioriteringer gennem EU – i tæt koordinering med NATO.

NATO

Også NATO spiller naturligvis en kæmpe rolle i at fremme oprustning og våbenproduktion, og Danmark er med i kernen af oprustningen.

”På NATO topmødet i 2021 besluttede NATO’s stats- og regeringschefer at iværksætte arbejdet med to centrale byggesten, der skal styrke NATO’s arbejde med teknologier: NATO Innovation Fund og Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA).”

På NATO topmødet juni 2022 tilsluttede statsminister Mette Frederiksen Danmark til disse initiativer og allerede i april var Danmark blevet udvalgt af NATO til opstille et acceleratorsite og testcenter, der skal arbejde med udvikling af kvanteteknologier.

Dette vil foregå på Niels Bohr Instituttet og trække økonomisk på de allerede sparsomme midler til civil forskning.

Industrien sætter selv de politiske rammer

Den danske strategi for fremme af våbenindustrien er som EU’s skabt i tæt samarbejde med industrien selv. Alt er bygget op i et net af offentlig-private organismer, hvor der som en rød tråd gennem strategi og praksis løber sammenfletningen af og samarbejdet mellem stat og våbenindustri.

Som det står i forordet af regeringens strategipapir:

”Regeringen lægger vægt på, at forsvarsindustrien har gode forudsætninger for at gå udviklingen på området i møde til gavn for vores fælles sikkerhed. I dialog med danske forsvarsindustrielle aktører har regeringen udvalgt syv indsatsområder, der skal styrke dansk forsvarsindustri nu og i fremtiden, så industrien fortsat kan levere et stærkt bidrag til varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser.”

Rammerne sættes af industrien og industrien er flere steder udpeget som repræsentanter for Danmark, f.eks. i EU-sammenhænge.

I udvikling og forskning arbejdes der ud fra princippet tripple-helix, dvs et system hvor den private industri benytter sig af forskningsinstitutionerne og sætter deres dagsorden.

I forordet roses produktionen af F-35 kampfly, hvor Danmark allerede fra planlægningsstadiet bandt sig til den amerikanske Lockheed Martin, verdens største våbenproducent og deres kampflyproduktion og postede store pengesummer i den. Og endte med at købe flyene i en fingeret frit valg-proces.

Her er ikke mindst Terma sikret en årrække med underleverancer til flyene.

Systemet kaldes ”Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA” og begrænser sig ikke til produktion af F-35.

Som eksempel kan nævnes droneområdet. Samarbejdet foregår via UAS Denmarks testcenter ved Hans Christian Andersen Lufthavn. UAS Denmark er et partnerskab mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, Udvikling Fyn og Hans Christian Andersen Lufthavn på Fyn. Forsvaret samarbejder med UAS Denmark ved at udveksle erfaringer, deltage i UAS Denmarks Advisory Board samt ved at nyttiggøre den
kapacitet, som UAS Denmark stiller til rådighed. Også våbeneksporten gives særlig opmærksomhed:

”Afdækning af udenlandske anskaffelsesplaner og industrisamarbejdsmuligheder skal danne udgangspunkt for fokuserede erhvervsfremstød i samarbejde med The Trade Council. (FMN)

Der iværksættes en styrket indsats i regi af Udenrigsministeriet over for udenlandske
forsvarsindustrivirksomheder med henblik på at tiltrække flere investeringer til Danmark indenfor eksisterende danske styrkepositioner såsom robotter, kunstig intelligens og automatisering. (UM)

Fokus for F-35 partnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA udvikles for at positionere
danske virksomheder til at udnytte mulighederne relateret til vedligeholdsfasen for Danmarks nye kampfly. Derudover udvides indsatsen mod flere af de store amerikanske leverandører af
forsvarsmateriel og øvrige danske industrielle styrkepositioner udover traditionel forsvarsindustri. Endelig afsøges mulighederne for offentligt-privat samarbejde ift. F-35.

Den danske forbindelse til Arktis udpeges som en særlig mulighed:

”Interessen for etablering af et nyt tema om ’rum og forsvar’ under det Arktiske Rumpartnerskab vil blive afsøgt. Temaet vil samle forskere, virksomheder og myndigheder på tværs af rum- og forsvarssektoren. Fokus vil være på udvikling af teknologier og kompetencer mhp. at understøtte opgaveløsning i Arktis. (UFM+FMN).”

Udenlandske investeringer i dansk våbenproduktion er endnu et fokus:

”Der arbejdes for at tiltrække udenlandske investeringer i form af strategiske partnerskaber mellem udenlandske virksomheder og danske forskningsinstitutioner (såkaldt innovationssamarbejde). Udenrigsministeriet vil gå i dialog om rammerne for indsatsen med relevante danske forskningsinstitutioner samt øvrige relevante aktører såsom de nationale klynger.”

Universiteterne er i vid udstrækning overtaget af militære interesser – og af industriinteresser i det hele taget.

Den årlige våbenmesse

Den 23. august afholdes det årlige arrangement Danish Defence Annual Conference – DDAC , i samarbejde mellem våbenindustrien, dens lobbyister og den danske stat, universiteter og militæret. Det er en netværksmesse, der følges op af ’Industriens Dag’ arrangeret af Forsvarsministeriet, hvor varerne vises frem for statens indkøbere.

Arrangører af DDC er tre lobbyorganisationer, der alle er statsligt godkendte samarbejdspartnere, der repræsenterer våbenindustrien og samarbejdet privat-offentlig indenfor våbenbranchen.

F.eks er Dansk Industris DI Forsvar, dvs en lobbyorganisation indenfor dansk industri er indstillet af Forsvarsministeriet til at repræsentere Danmark i EU i Den europæiske Forsvarsfond som ‘National Focal Point’. Som National Focal Point skal DI Forsvar og sikkerhed blandt andet levere information og rådgivning til potentielle ansøgere til Forsvarsfonden.

På messen diskuteres ’nye indsigter’ indenfor Danmarks rolle i oprustningen, udviklingen i EU og NATO og dermed afsætningsmuligheder for våbenindustrien. Tale ved afslutningsmiddagen ved Lockheed Martin.

Våbenmessen holdes med deltagelse af ministre, ledende militærfolk osv som oplægsholdere.

Afslutning

Dødens købmænd høster kæmpe profitter i disse år, båret frem af de imperialistiske krigsmagere. At slå ihjel og gribe til krigens metode føres frem af regeringer verden over som helt legitimt og uundgåeligt. Angrebskrig fremstilles som forsvar for demokratiske værdier i forsøget på at skabe opbakning bag nye og større krige ført af USA, NATO og EU. Det stopper først når vi som befolkning siger stop og nægter at acceptere krige for profit, olie og bevarelsen af stormagtsimperier.

Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri 2021

Læs også
Militarisering gennemsyrer dansk økonomi
KPnet 28. december 2018