Kampen om kvinders ret

Der er en voldsom stigning i kvindekampen over hele kloden i disse år, og samtidig ser vi en reaktionær strømning, der forsøger at udradere begrebet kvinde. Men hvis der ikke findes kvinder – hvem skal så kæmpe for kvinders rettigheder og mod kvindeundertrykkelsen. Artiklen kommer rundt om en række vigtige kvindekampsspørgsmål og anbefalinger af bøger.

Af Lisbet Bonde, APK

Der er en kraftig strømning i disse år for at trække glemte kvinder frem og give dem deres plads i historien tilbage. Det er videnskabskvinder, forfattere, malere, komponister m.fl. Blandt mange eksempler har man lige kunnet se maleren Bertha Wegmann på Hirschsprungs Samling i København. Sommeren over har P2 præsenteret en række kvindelige komponister gennem et 2 timers program.

Det sker samtidig med en voldsom stigning i kvindekampen over hele kloden. Især koncentreret om kravet om ligeløn, om en ordentlig betaling. F.eks. kæmper sygeplejersker i mange lande for dette. Og koncentreret om at stoppe volden mod kvinder, hvor der finder kæmpe demonstrationer sted i mange lande. Samt retten til egen krop og sikkerhed med kampen for fri abort og kampen mod den nedværdigende og farlige sexisme.

Stik mod denne så vigtige fremgang for kvinders krav og rettigheder er der en reaktionær strømning, som sigter på at afskaffe ordet kvinde og bl.a. hermed afvæbne kvindekampen

Folketinget vedtog i februar Lov 56, hvori der i stedet for ”moderen” nu står ”den der har født barnet.” Kvinden er reduceret til en ”den”.

Samme fravalg af ordet kvinde kan opleves på hospitalerne, i videnskaben osv.

I Århus lykkedes det trods stor modstand at afskaffe Kvindemuseet og erstatte det med KØN, Gender Museum. Her har de opstillet en stor statue af en mand, der ammer et barn.

Flere forskere gør opmærksom på, at mens ordet kvinde mere og mere udgår af det danske sprog, er der ingen der forsøger at afskaffe ordet mand.

I Enhedslisten har de brugt talerlister, hvor man opdeler i to lister: Mænd og Ikke-mænd. Man vil ikke bruge ordet kvinde fordi man mener, det ekskluderer binære og transkvinder.

I visse angiveligt progressive kredse, er dette også argumentet mod at bruge ordet kvinder.

Et helt centralt spørgsmål er: Hvis der ikke findes kvinder – hvem skal så kæmpe for kvinders rettigheder og mod kvindeundertrykkelsen.

Som professorerne Mikkel Wallentin og Claus Højbjerg Gravholt skriver i en kronik i Politiken 30.1.22. ”Vi har brug for ord for biologiske mænd og kvinder.” ”Hvis vi ikke har en definition af, hvad en kvinde er, giver det ingen mening at kæmpe for kvinders rettigheder og heller ikke for transkønnedes. Om vi siger mand/kvinde, hankøn/hunkøn eller X/Y, er ikke afgørende. Det afgørende er, at vi reserverer ord til den biologiske distinktion, fordi den er vigtig som reference for alle andre samtaler om køn.”

Også derfor er det så positivt, når der bliver udgivet bøger som vedkender sig at handle om kvinder, og når det er spændende, vigtige bøger fortjener de omtale.

Jeg vil fortælle om ”Usynlige kvinder” skrevet af Caroline Criado Perez.

Men først skal også nævnes Birgitte Possings stærke bog, Argumenter mod Kvinder, samt Gry Jexens Kvinde Kend Din Historie.

Begge meget læseværdige.

Possing citerer mænd, som med deres udsagn om kvinder har umyndiggjort og nedgjort kvindekønnet med den hensigt at holde kvinder undertrykt, holde dem væk fra uddannelse, indflydelse osv. Det er gamle historiske udsagn, lige frem til helt aktuelle.

Jexens bog har korte kapitler om kvinder gennem historien både meget kendte og helt almindelige som forfatterens egen mormor, også kvinder som Clara Zetkin er omtalt. Hvert portræt er fulgt af et smukt billede.

Usynlige Kvinder

Caroline Criado Perez skriver om, hvordan alt i samfundet besluttes ud fra en mandlig norm. Altså helt uden at tage kvinder i betragtning. I beregninger og standarder tæller kun mænd med.

Hendes eksempler er talrige – lige fra at standard kontortemperaturer i alle lande er fastlagt efter mænd, hvilket betyder at kvinder fryser på alle kontorer rundt omkring, da de har brug for 3 graders højere varme. Til de fatale konsekvenser af at meget medicinsk forskning også udgår fra den mandlige norm. Til usikkert sikkerhedsudstyr til forskellige jobfunktioner.

Der ligger en umådelig stor research bag bogen, som er spækket med henvisninger og oplysninger fra mange dele af verden og tilsvarende af talrige helt konkrete eksempler.

Selv om det også er omtalt, har bogen ikke fokus på, at der mangler kvindelige chefer og politikere. Bogens eksempler er i stort omfang hentet fra arbejderkvinder og fra de fattigste kvinder rundt om i verden.

Der er nærmest ikke den side af de utallige udtryk kvindeundertrykkelsen har, som ikke er omtalt i bogen.

Dansk ghettolovgivning kunne have været med i bogen, som bl.a. beskriver det kæmpe tab og problemer det har skabt for især kvinderne, at man i Brasilien har flyttet folk ud af favelaerne i Rio, som ligger lige ved offentlig transport og kvindernes arbejdspladser. Nu bor de i den fjerneste udkant i boliger, hvor der er timelangt til alting, og hvor det så oveni er forbudt at have hjemmearbejdsplads.

Perez budskab er, at det på høje tid at kvinder bliver taget i betragtning i alle sammenhænge. At samfundet, arbejdspladserne, inventar og alt andet også skal indrettes til kvinder. At kvinder skal have samme ret og ligeværd med mænd.

Og i øvrigt at kvinder kan alt, at kvinder er lige så kloge og dygtige som mænd.

Kvinders ubetalte merarbejde

Den kolossale mængde ubetalt omsorgsarbejde kvinder yder over alt i verden, er et andet spørgsmål som fylder i bogen og hvor forfatterens harme dirrer ud af opremsningen af tal og statistikker – og omtalen af de sundhedsmæssige konsekvenser det har for kvinderne.

Manglende ligeløn og meget uretfærdige pensionssystemer – i nogle lande helt groteske i disfavør af kvinderne.

På baggrund af det meget gratis arbejde, manglende ligeløn og pensionsindbetalinger lever flere millioner gamle kvinder i ekstrem fattigdom. Bl.a. i Europa er det et stort problem.

”Data fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Tyrkiet viser, at selv korrigeret for de sociale ydelser, hvormed nogle lande anerkender kvinders ulønnede omsorgsarbejde, tjener kvinder mellem 31% og 75 % mindre end mænd i løbet af et liv.” s. 95.

”I Skotland viste en statistik i 2016….hvis man sammenlignede fuldtidsansatte mænd og deltidsansatte kvinder var lønforskellen 32 %.” s.94.

Rigtige ligestillingsinitiativer og forkerte

Perez viger ikke tilbage for at pege på løsninger, som tager særskilt udgangspunkt i kvinder.

Bl.a. omtaler hun at i Wien og i Malmø, blev man klar over, at det stort set kun var drengene, der brugte de områder der var indrettet til børn og unge og ligesådan med idrætsområderne. Ved at tale med pigerne/de unge kvinder fandt man ud af, at der skal skabes mere tryghed, mindre rum, flere indgange. Og det virkede.

Og hun fnyser når det, at der skal skabes ligestilling, bliver til at mænd får endnu mere ret end kvinder.

Et af hendes eksempel kender vi også herhjemme: Toiletter i mange bygninger gøres til unisex toiletter. Det har flere negative konsekvenser for kvinderne, dels føler mange sig utrygge på et toilet, hvor der også er mænd. Hvor en reel løsning vil være, at der blev bygget flere toiletter til kvinder, så giver man i stedet mænd endnu flere muligheder. Helt grotesk er det, når et mandetoilet erklæres for alle samtidig med at kvindetoilettet også bliver for mænd. Ingen kvinder vil gå ind, hvor der er et pissoir.

Hun har andre eksempler, f.eks. fra universitetsverdenen, hvor et universitet tildelte alle PHd-studerende,der fik barn, et år mere til arbejdet, i erkendelse af at kvindelige studerende havde sværere vilkår. Men konsekvensen blev, at de nybagte fædre nu fik et år mere at markere sig i, mens kvinderne jo havde nok at gøre med babypleje, så de var nu endnu ringere stillet i ”konkurrencen” med de mandlige forskere.

Perez har mange eksempler på – med mine ord – kapitalismens kortsigtede perspektiv.

Når halvdelen af de offentlige toiletter i London er sparet væk, finder forfatteren tal og undersøgelser som dokumenterer, at det giver større udgifter for staten p.gr. af øgede underlivsproblemer, øget vold og voldtægter.

Det samme gælder m.h. til fraværet af udendørs muligheder for piger, som medfører øgede sundhedsudgifter. Osv. osv.

Vold mod kvinder

Bogen beskriver den omfattende vold og seksuelle overfald der begås mod kvinder. I hjemmene, på arbejdspladser, i det offentlige rum.

Manglen på kønsopdelte beskyttelsesrum, toiletter, baderum osv. betyder mange dødsfald og meget vold mod kvinder.

Det gælder i høj grad i flygtningelejre. Og i asylcentre i Tyskland og Sverige.

I Bangladesh, hvor der er beskyttelsesrum mod cykloner, går kvinder slet ikke derned.

”Efter cyklonen og oversvømmelsen i 1991 var dødstallet fem gange så højt for kvinder som for mænd – simpelthen af mangel på kønsopdelte foranstaltninger.”

Der er utallige eksempler at hente fra bogen, oprørende, alarmerende eksempler.

Kvindekampen er en helt afgørende og vigtig del af arbejderklassens kamp.

Læs også

Da ordet kvinde igen blev farligt
Af Dorte Grenaa, Arbejderpartiet kommunisterne, APK
Enhed og Kamp 3,2021