Kapitalismens mange sammenfiltrede kriser og marxismens svar

“Det er jo tankevækkende at man i vores moderne tider, der netop har sendt et nyt rumteleskop i kredsløb, der kan registrere om der er vand på planeter i andre solsystemer, ikke kan komme op med de data der kan vise hvordan samfundsøkonomien hænger sammen. Man forklarer, at det er markedskræfternes usynlige hånd der bestemmer – for det er den bedst til – og imens forbliver det hemmeligt hvordan værdierne skabes og hvem der gør det, og hvordan de koncentreres i hænderne på en lille elite.”

Af Franz Krejbjerg – Uddrag fra oplæg på APKs sommerlejr 2022

Covid-19 pandemien har kostet, og koster stadig verden dyrt i liv og fattigdom, mens medicinalindustrien har tjent kassen på vaccinepatenter og på at produktionsmetoder fortsat er holdt hemmelige af vestens monopoler. Nedlukninger, og senfølgen af krisen ses alle steder fra fortsat afbrudte forsyningskæder til problemer i rejsebranchen.

Dertil kommer den nye energikrise, og den imperialistiske stedfortræderkrig om Ukraine, der af regeringen – og hele EU – er blevet brugt som anledning til at låne milliarder af euro til oprustning og sætte turbo på opførelsen af en ny militariseret zone tværs ned gennem Europa. Ukraine-krigen er en prøve på en ny imperialistisk storkrig som forberedes som mulighed. I en konfrontation mellem USA-blokken, med Nato og EU på den ene side, mod Rusland og Kina på den anden, vil Danmark sammen med resten af Norden og Østersøområdet få en dødelig hovedrolle som opmarchområde og bombemål. Det er den fremtid som Danmarks krigsbegejstrede politikere hjælper med at organisere, mens der skal spares på velfærden.

Klimaforandringer og de ødelæggende hedebølger og tørkeperioder har igen i år ramt store dele af verden. I år er store dele af Sydeuropa, Mellemøsten og det nordlige Afrika ramt. Danmark oplevede i denne uge et par dage med rekord temperaturer oppe omkring 30 grader, hvilket var slemt nok. I Sydeuropa og Mellemøsten og Afrika har der først været mange måneder med tørke og derefter flere hedebølger med temperaturer helt op til 40 grader. Ved så høje temperaturer kan det være farligt at være udenfor i solen og natur og afgrøder er flere steder brændt af.

FAO og Verdensfødevareprogrammet (WFP) advarer om at årets tørke betyder at akut fødevareusikkerhed sandsynligvis vil forværres. 193 millioner mennesker står overfor krise, og op til 49 millioner mennesker i 46 lande står i fare for hungersnød eller er allerede i nød: Etiopien, Nigeria, Sydsudan, Somalia, dele af Uganda, Yemen, Afghanistan og flere steder.

Krigen i Ukraine har ikke gjort tingene bedre, men det er langt fra kun denne krig der spiller ind. Saudi-Arabiens krig mod Yemen, Etiopiens borgerkrig, USA-alliancens kaotiske afslutning på 20 års krig mod Afghanistan er nogle af de mange konflikter i verden. Som vi hele tiden har sagt skal disse krige ses i deres sammenhæng, og det bliver stadig tydeligere at ingen krise eller konflikt kan ses løsrevet fra de imperialistiske stormagters skærpede rivalisering.

Tæt forbundet med klimakrisen, er også biodiversitets krisen. Når store arealer med skov brændes af, enten som følge af klimaforandringer eller som følge af rovdrift og udpinte jorde, så forsvinder den naturlige fauna også. Dette gælder i særlig grad, når den oprindelige regnskov brændes. De mange år med intensivt landbrug med overdreven brug af kunstgødning og sprøjtegift har ødelagt al andet dyre- og planteliv og reduceret naturens egen evne til at modstå klimaudsving.

Alle disse problemer skyldes ikke individuelle fejl hos den enkelte forbruger eller mindre landmand, eller fisker. Fejlen er en del af det kapitalistiske system. I Holland har landmænd protesteret de seneste måneder imod tvangsmæssig reducering af brug af kunstgødning, og de har den rigtige pointe, at jorden er belånt i forhold til et bestemt udbytte, og omlægning til økologi er dyrt, for det vil tage en årrække før jorden genvinder sit naturlige liv, det vil sige en årrække med lav produktion, hvor man ikke kan betale afdrag. De eneste der vinder, er de multinationale kapitalfonde der står på spring til at overtage landbrugsjord fra konkursbo.

Sanktioner og sult er en del af krigens våben

En del af skylden for sultkrisen er lagt på Ruslands invasion i Ukraine, fordi det har medvirket til højere brændstofpriser og manglende eksport af kunstgødning og korn fra sidste års høst; spørgsmål krigens parter forhandler om i disse dage. Det er dog kun en del af sandheden. Eksporten er ramt af vestens sanktioner, og Ukraine har fået masser af våbenstøtte, men ingen hjælp til at flytte deres kornlagre. Det er Rusland og alle parter i krigene der bruger blokader og fødevarer som et våben. Det ses også i Yemen, hvor Saudi-Arabien har blokeret for nødforsyninger, det ses i Etiopien og i Afghanistan.

Samtidig har krigen været en guldrandet forretning for spekulanter i fødevarer og for verdens olie- og våbenfirmaer. Mægtige økonomiske kræfter taler derfor for krigenes fortsættelse imod befolkningernes interesser.

Jord, klima, vandressourcer – alt hvad der giver grobund for liv – er altså sat på spil af kapitalistisk profitlogik. Overudnyttelse af ressourcerne, manglende handling for miljø og klima, til gengæld oprustning og krig. Resultatet er sult og nød som følge af svig.

Således er den internationale politiske virkelighed og så har endnu et fænomen ramt kapitalismen igen, nemlig inflationen. Det fænomen som de neoliberale økonomer lovede at få til at forsvinde, for altid, i 80erne, da de indførte privatiserings- og spareregimerne vi har levet under lige siden.

Videnskaben om økonomi

Første skridt er at forstå, at videnskaben om samfundsøkonomi er en af marxismens landvindinger. Det var Marx der først sammenfattede og udviklede det fælles sprog for arbejde, værdi og profit. Hans værk Kapitalen viser nøjagtigt hvordan det herskende samfundssystem fungerer. Men det gør meget mere, det giver et redskab til at forstå alle samfund. Marxismens metoder er altså fuldt ud gældende i dag og i fremtiden.

Marx viser, at man kan bruge de naturvidenskabelige metoder til at undersøge samfundet, altså afdække verden og dens enkeltdele og deres bevægelsesformer, ved at undersøge den, og ikke lade sig nøje med mystiske forestillinger om hvordan tingene hænger sammen.

Ved at følge videnskaben viser Marx, at man kan løsrive tanken fra gamle dogmer, og sætte sig i stand til at tænke frit, og det uanset om man undersøger arternes evolution eller kapitalismen. Det handler om at bortkaste tro og erstatte det med viden. Og Marx sætter trumf på, da han ikke længere kun forklarer verden, men også viser hvordan den ændres. Og han viser, at for at gøre ideen om socialismen virkelig, må arbejderklassen organisere sig og stå i spidsen på vejen frem mod en verden uden privat ejendomsret, undertrykkelse, udbytning og klasser i det hele taget.

Den empiriske videnskabelige metode, har sine begrænsninger hvis man holder sig til sine egne sanser, men videnskaben har vist, at det enkelte menneskes evner kan overkommes ved arbejdsdeling og ved at bygge stadig mere avancerede instrumenter og gennem dataindsamling.

Gennem de mere end 150 år der er gået siden Marx udgav første bind af Kapitalen, har grundforskning indenfor alle andre videnskaber udviklet sig dramatisk, og bliver fortsat stadig mere detaljeret og mere nøjagtig og bygger på større mængder af data, der er bredt funderet. Men hvad der mangler, er deling af viden til den brede befolkning. Som eksemplet med vaccineproduktion, så er deling af viden stærkt begrænset.

Analysen af kapitalismens økonomi er langt fra fulgt med de naturvidenskabelige videnskaber, den forekommer faktisk endnu mere mystisk og forvirrende end før Marx. Og de ellers ret nemt tilgængelige data og statistikker holdes hemmelige. Til eksempel er det selv i et såkaldt oplyst land som Danmark tilsyneladende umuligt at vedtage en præcis videnskabelig funderet fattigdomsgrænse.

Alle kan i dag se, at inflationen har ramt ekstremt skævt, og den fattigste del af befolkningen nu skal vælge om de vil betale varme, mad, vand eller husleje. Ved at sløre omfanget af krisen, forsøger statsmagten at skjule den reelle fattigdom der hersker i Danmark, og gør sult og hjemløshed til et individuelt problem den enkelte selv er skyld i. Vi kan vise hvordan tingene hænger sammen, og forbinde det konkret til kampen for højere ydelser, og højere løn.

Det er jo tankevækkende at man i vores moderne tider, der netop har sendt et nyt rumteleskop i kredsløb der kan registrere om der er vand på planeter i andre solsystemer, ikke kan komme op med de data der kan vise hvordan samfundsøkonomien hænger sammen. Det er nærmere den okkulte fortid der fortsat regerer i banker og finansministeriets regnemaskiner. Man forklarer, at det er markedskræfternes usynlige hånd der bestemmer, for det er den bedst til og imens forbliver det hemmeligt hvordan værdierne skabes og hvem der gør det, og hvordan de koncentreres i hænderne på en lille elite.

Altså bortset fra at Marx allerede beskrev og forklarede alle disse fænomener i 1867.

Men, siger de borgerlige økonomer, Marx kunne nok forklare årsagen til kriserne, men ingen kan forudsige hvornår de kommer. Så lad mig supplere med et andet eksempel. Ethvert objekt der undersøges, er i en konstant form for bevægelse og interaktion med resten af verden, derfor er det rigtigt det er svært at forudsige komplekse systemer som f.eks. vejret. Ikke desto mindre har videnskaben også på dette felt fundet metoder til at aflæse de indviklede mekanismer og bruger, med relativt stort held, matematiske modeller som videnskabelig metode. Desto flere data der er, jo mere nøjagtige er forudsigelserne.

Videnskaben kan også anvise alternativer til det fortsatte svineri, f.eks. i forhold til dyrkningsmetoder eller energiproduktion i pagt med naturen, eller byer der kan tåle udsving i nedbør og temperaturer.

Men kapitalismen er ikke interesseret i fakta, derfor er alt et klassekampsspørgsmål.

Ændringerne sker ikke, fordi de økonomiske magtstrukturer under kapitalismen slet ikke har interesse i at ændre systemet. Destruktion og sult betyder profit.

Det vil kræve en revolution at ændre måden samfundet bruger og genererer energi på, det samme med landbrug, byggeri, infrastruktur og alle andre samfundsforhold.

Med udgangspunkt i marxismen og de data der er tilgængelige, er det muligt at sammensætte et billede af kapitalismens økonomi og dens mange sammenflettede kriser. Og det er muligt at konkludere at kriserne samlet set ikke kan løses permanent uden en socialistisk revolution, hvilket kan koges ned til et spørgsmål om klassekampens stilling.

Altså hvad det handler om for os er ikke kun at forklare og formidle vores syn på kapitalismen, men også at formidle og videregive marxismens metoder, der vil sætte arbejderklassen og alle arbejdende folk i stand til at forstå samfundsøkonomien og klassekræfterne. Og ikke mindst at forklare at der er en anden vej. Spørgsmål som privat ejendomsret og udbytning er ikke naturgivne, men udtryk for det kapitalistiske samfundssystem, og det er på høje tid at sende det på historien losseplads. Metoden er arbejderklassens organisering og forening for en socialistisk revolution.

Uddrag fra oplæg holdt på APK sommerlejr

21. juli 2022


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne