Lærlingeoprør!

Dyrere materialer og stigende energipriser er kun den seneste krise for tekniske skoler, efter år med nedskæringer og faldene elevoptag og corona-nedlukninger.

Lærlinge fra hele landet samlede i maj hundredvis af eksempler på, hvordan uddannelserne er ved at falde fra hinanden med mangel på plads, materialer og moderne værktøj. Det er kun gået én vej siden Bertel Haarder blev minister for afvikling af faglærte uddannelser i Danmark i 80erne.

Det er bare ikke godt nok!
Lærlingeuddannelser rammes hårdt af økonomisk krise

Prisstigninger på energi, brændstof og materialer som metal, træ og mursten er vokset dramatisk de seneste år. Men det beløb som de tekniske skoler har til undervisningsmaterialer er slet ikke flugt med.

– Kort fortalt er udfordringen ikke blevet mindre. Materialepriserne er forsat med at stige specielt inden for metal- og byggefagene. Og så er energipriserne også steget voldsomt. Med store bygninger betyder det virkelig noget, forklarer direktøren på EUC Nord A. Neil Jacobsen.

– Vi havde budgetteret med et stigende energiforbrug i det nuværende budget, men vi havde ikke lige forestillet os, at der kom en krig i Ukraine oven i. Energi i første kvartal 2022 endte således med at blive 1 million kroner dyrere – 25 procent mere end budgetteret.

Samtidig oplever flere erhvervsuddannelserne fortsat en dalende optagelse af elever. Optaget til grundforløb 2 var i januar det laveste, siden grundforløbet kom til i 2016.

Den farlige cocktail af dyrere drift og færre elever har efterladt flere af landets erhvervsskoler i en kritisk økonomisk situation her knap halvvejs inde i 2022. Ikke mindst fordi taxameter-tilskuddet pr. elev ikke er fulgt med prisstigningerne. Normalt pristalsreguleres taxameter-tilskuddet pr. elev en gang årligt, men virkeligheden har jo langt overgået det normale, og det betyder i sidste ende at der lukkes for indkøb der fyres undervisere..

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) fortæller, at mange skoler lige nu sidder med benhårde prioriteringer for at få økonomien til at slå til.

På Learnmark Horsens forventer direktør Niels Yde, at skolens energiomkostninger ender med at løbe op i 6,6 millioner kroner i år, hvilket vil være en stigning på 3 millioner kroner.

Og selvom underviserne gør en masse for at genanvende endnu flere materialer, end det i forvejen var tilfældet, så er forventningen også, at der ryger en halv million kroner mere til materialer end sidste år.

Hos Tradium i Randers er de særligt udfordret af stigende priser på træ, metal og brændstof. På for eksempel smedeuddannelsen er udgifterne til materialer fordoblet på tre år.

Fælles for EUC Nord, Learnmark Horsens og Tradium er, at alle investeringer i form af renoveringer og indkøb af nyt udstyr eller inventar, som ikke er strengt nødvendigt, sættes på pause.

Fokus er mere rettet mod overlevelse end udvikling, og det sætter sit præg på blandt andet værkstederne. Her hives søm ud af allerede anvendt træ, og de konstruktioner, eleverne skal bygge i undervisningen, skaleres ned, så der spares bedst muligt på materialerne.

Det er bare ikke godt nok!

Nicolai Krølbøll Markussen, næstformand i Blik og Rør Ungdom, skriver i et læserbrev i Horsens Folkeblad om, hvordan de prioriteringer opleves som lærling:

”- Jeg møder ind mandag morgen på min erhvervsskole. Vi skal i gang med vores grundforløbsprøve. En prøve, der på vvs- og energiuddannelsen består i at opsætte en skifertagside og i at lave en rørinstallation. Det er egentligt en fed opgave at skulle i gang med, men da jeg får udleveret mine materialer, bliver mit humør alt andet end godt.

De plader, vi skulle bruge til vores tagside, er flere år gamle og er blevet opsat adskillige gange. De er fyldt med huller, og rørene til installationen er fyldt med bidemærker fra gud ved hvor mange tængers tænder.

Når en del af bedømmelsen er udseendet, hvordan skal man så have en jordisk chance for at få sig en god karakter?

Jeg er langtfra den eneste, der i løbet af min tid på en erhvervsuddannelse har mødt grelle eksempler på, at skolerne på ingen måde har den finansiering bag sig, som er nødvendig for at uddanne morgendagens håndværkere.

Forleden hørte jeg om en kollega, der blev sendt hjem i en uge, fordi hans skole led under pladsmangel. Overalt hører jeg om lærlinge, der på grund af skolernes slidte værktøj er nødt til at medbringe deres eget værktøj. Og det undervisningsmateriale, der bliver brugt på flere skoler, er helt tilbage fra 90’erne. Det er bare ikke godt nok! ”

Lærlingeoprøret har ulmet længe

I maj skrev flere hundrede elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne et opråb om situationen, og rettede kritik af de mangelfulde forhold og det slidte materiel på erhvervsskolerne. Men det er ikke kun den aktuelle situation, der har fået lærlingene til at rejse en bevægelse. Selvom akut kompensation for stigende priser er nødvendigt, bunder den egentlige krise i det totalt forfejlede taxameter system, fejlagtige karakterkrav og den lange rækker af nedskæringer og angreb på faglige uddannelser og de tekniske skoler siden begyndelsen af 80ernes.

Kombineret med dansk byggeri og industris uvilje mod at oprette det nødvendige antal praktikpladser, mens landet oversvømmes af billig udenlandsk arbejdskraft.

Gå med i lærlingeoprøret!