EU-mindsteløn vedtaget – endnu et redskab til løndumping

EU har udvidet deres diktater til også at gælde lønforhold, og en EU-mindsteløn er nu besluttet. En lav løn fastsat gennem EU-lovgivning vil ramme alle arbejdere i hele EU, og sænke niveauet for arbejdsløshedsdagpenge og andre ydelser. Den vil presse lønnen ned for alle, også selvom man er på overenskomst. EU er løndumping sat i system – derfor UD AF EU!

EU-parlamentet og Ministerrådets forhandlingsudvalg er blevet enige om en aftale om en EU-mindsteløn på 60% af medianlønnen. Hvilket skal forstås som 60 % af den løn man får i et givent fag. Eller minimum 50% af medianlønnen for alle arbejdere. Hvert andet år skal lønnen justeres efter udviklingen på det øvrige arbejdsmarked. Det kan give en timeløn på omkring 110 kr. som den nye standard, og altså et stykke under dagpengene.

Det lyder næsten som overførselsindkomst, bare for at gå på arbejde. Det er nu en ren formalitet at få aftalen vedtaget, og derefter vil medlemslandene få to år til at få aftalen implementeret.

Uanset i hvilken form det bliver indført, og om der vil komme en symbolsk undtagelse for de lande hvor lønnen fastsættes gennem kollektive overenskomster, vil det komme til at påvirke lønninger for de fleste i Danmark negativt. Det er samtidig stadig muligt at omgå reglerne ved at ansætte på fupkontrakter via polske datterselskaber.

Lavere løn fastsat gennem EU-lovgivning vil ramme alle arbejdere i hele EU, og sænke niveauet for arbejdsløshedsdagpenge og andre ydelser. Og presse lønnen ned for alle, også selvom man er på overenskomst.

EU’s mål er løndumping

Enhedslistens Nikolaj Villumsen demonstrerede i den forbindelse Enhedslistens linje for accept at EU og var straks ude med et absurd forslag om at sende sagen til EU-domstolen.

“Med aftalen tilraner EU sig magt over lønområdet. Det er ikke alene dybt bekymrende, det er også i strid med EU-traktaten. Det kan vi ikke acceptere.”

Og Enhedslistens Beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez fortsætter:

“I folketinget vil vi nu arbejde for, at regeringen går til EU-domstolen med sagen. Det må gøres klart at EU slet ikke har kompetence til at lave lønfastsættelse på denne måde. Det burde allerede være sket.”

At søge arbejderklassens ret i EU’s traktater er ren afledning. En sag ved EU-domstolen vil ikke fjerne direktivet, eller flytte et komma i forhold til det indre marked og den sociale søjle. EU-domstolen har altid dømt til fordel for at give EU mere magt, og for mere harmonisering af lovgivningerne i medlemslandene, fordi EU fungerer som et redskab for industrimonopolerne og storkapitalen.

Derudover er lovgivningen skruet sådan sammen at EU giver rammerne – medlemslandene skal selv implementere dem. Det er nøjagtig som da EU bestemte over barsel, eller at offentlige ansatte ikke måtte være “lønførende”, og mange andre forhold. De enkelte lande står selv med implementeringen og EU sætter bare retningen. Alle områder hvor der er medlemsflugt fra fagforeningerne har et ekstra problem, fordi det kræver et minimum af dækning for at opretholde retten til at tegne overenskomst på et område. Danmark har allerede forsøgt at indføre lovgivning om at minimumslønninger skal følge overoverenskomsten på chauffør området, men med den nye EU-lov kan den lovgivning blive kendt ulovlig ved EU-domstolen.

EU tager hele tiden mere magt – uanset tidligere forsikringer om at holde sig ude af f.eks. arbejdsmarkedsområdet. Det vil kræve meget mere end en ny undtagelse for Danmark at slippe udenom alle disse regler der kommer væltende på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område. Den eneste vej til at bremse storkapitalens EU-lovgivning er at melde sig helt ud.

Note:

I EU har 21 ud af 27 lande en lovbestemt mindsteløn, mens lønniveauet i de øvrige seks (Østrig, Cypern, Danmark, Finland, Italien og Sverige) fastsættes gennem kollektive forhandlinger. Udtrykt i euro varierer de månedlige mindstelønninger meget i EU, lige fra 332 € i Bulgarien til 2202 € i Luxembourg.