Det ligner en EU-hær – den fungerer som en EU-hær – det er en EU-hær

I den korte og usædvanlige valgkamp vi har været vidne til op til folkeafstemningen på onsdag, har ja-siden forsøgt et cover-up, der skal få EU-hæren til at forsvinde. De store danske medier sammen med EU-ja-partierne, militæranalytikere, højtbetalte eksperter og jurister samt hele parnasset fra forsvarsindustrien til fagtoppen, har været enige om kun at tale om ligegyldigheder, og bagatelliserer eller fornægter karakteren af EU’s konkrete krige og unionsambitioner. Sagen er, at EU’s krige allerede er i gang, og set fra Afrika er der ingen tvivl om at EU-hæren er en realitet, uanset hvor meget danske politikere forsøger at gemme virkeligheden bag tæpper af løgn for at true og lokke befolkningen til at stemme ja eller blive hjemme.

Politikerne i Danmark har en lang tradition for at lyve om EU, og denne valgkamp er ikke anderledes end dengang Statsminister Poul Schlütter i valgkampen i 1986 udtalte: Unionen er stendød, når vi stemmer ja!

EU udvikler sig konstant i en eneste retning, der overtages mere og mere magt fra medlemslandene, på alle politiske spørgsmål. Det gælder også kontrol med landenes udenrigspolitik og forsvarspolitik og militære missioner. Altså nøjagtig det spørgsmål, der skal tages stilling til ved Folkeafstemningen den 1. juni.

Alle afstemninger gennem 50 år har handlet om at give EU mere magt. Det er det der skal tages stilling til, mere magt og mia. af kroner til storkapitalens EU. Det er der bare ingen ja-stemmer i, derfor lukker de EU-begejstrede politikere ned for virkeligheden og maler istedet et skønmaleri.

På spørgsmålet om EU-hæren kan det derfor heller ikke nytte at lytte til danske politikere. Sandheden må man søge i hvad EU-landene aftaler, hvad EU’s stormagter siger og hvad EU’s praksis rent faktisk er.

I Lissabontraktaten står der:

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. (Artikel 42 stk 2)

Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet (artikel 42, stk 3).

I Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, står det altså sort på hvidt, at det handler om at opbygge et fælles forsvar, og samtidig traktatfæster EU en forpligtelse til hele tiden at forbedre den militære kapacitet.

I det strategiske kompas der er vedtaget i år, udvides EU-kampgrupper til 5000 soldater, der skal kunne sættes ind overalt i verden på ganske kort tid, under en EU-generalstab der skal opbygges.

EU har gang på gang talt for udvikling af fælles udenrigspolitik og EU-hær

• EU-kommissionsformand Romano Prodi udtalte i 1999, at EU med tiden bør have en fælles udenrigspolitik – hvilket logisk set vil føre til en fælles forsvarspolitik og en fælles hær.
• EU-kommissionsformand José Manuel Barroso, udtalte i 2010: Målet er et EU der kan tale med én stemme, og definere og forsvare de europæiske interesser i verden.
• EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker opfordrede i 2015 til at der skabes en EU-hær, så EU kan blive taget mere seriøst. I 2016 sagde han, at det er uundgåeligt at der skabes en EU-hær.
• Frankrigs præsident Macron udtalte i 2018, at EU har behov for en rigtig EU-hær til at beskytte os mod Rusland, Kina og USA.
• Tysklands Merkel talte til EU-parlamentet i 2018 om perspektivet for at skabe “en reel europæisk hær“.
• EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skrev i sin State of the Union tale i 2021 at EU må tage skridtet videre og udbygge sin militære kapacitet.

I praksis er EU-hæren allerede i krig

EU-hæren er en realitet for befolkninger i Afrika som bliver tromlet af europæisk industri. Man kan se europæiske flådefartøjer patruljere ud fra kysten, og militære missioner understøtter den fortsatte udplyndring.

EU’s missioner sælges gerne som støtte og hjælp, som om afrikanerne ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Men når vi kigger nærmere på missionerne i Afrika, er det støtte til konkrete regimer som er venligt stemt over for EU-landenes fortsatte udplyndring. Våben og soldater kommer oppe fra EU landene og fungerer i praksis som en EU-hær og de der rammes kan være fuldstændig ligeglade med ja-sidens spidsfindige ordgejl.

De ser EU-hæren i funktion. Ressourcerne bliver stjålet og befolkningen undertrykt, udenlandske imperialistiske magter stjæler land til deres investeringer, deres miner og olieboretårne, og de udnytter jorden til højværdiafgrøder, og havets fiskeressourcer til salg til forbrugerne i EU.

Forsvaret af såkaldt ‘europæiske interesser’ er altid et flot udtryk for profitinteresser. Og helt konkret interesser i adgang til billige råstoffer. Og du må selv stille de rigtige spørgsmål hvis du vil vide hvad der egentlig er årsagen til alle disse krige og konflikter som EU har gang i: Hvorfor er det, at EU har militære missioner i Afrika?

Det er jo fordi imperialisterne ikke vil handle på fair vilkår. Det er fordi EU vil bestemme og vil have råstofferne billigt. Militæret sikrer altså ro til at EU kan udvinde råstofferne og kun skal betale en brøkdel af det som de er værd. Fra Afrikas side ser man EU-hæren som det den er: som en del af et plyndringstogt.

STEM NEJ TIL DELTAGELSEN I EU’s MILITÆRE UNION

Læs også

EU’s militærmissioner beskytter Vestens monopoler og deres profit på olie, gas og uran
KPnet 27. maj 2022

EU frygter at miste kontrol i Afrika
KPnet 28. maj 2022