NEJ til EU er så vigtigt i dag som i 1992 – Tro ikke på påstanden om at situationen er helt ny og forandret

Verden er forandret siden 1992, og det er politik i sandhed også. Vi hører tit fra Ja-siden i debatten op til Folkeafstemningen om EU-forsvarsundtagelsen, at verden er forandret de sidste par måneder og vi derfor må glemme vores argumenter mod Unionen fra 1992. Men der er god grund til at stå fast mod deres krigsophidselse. Selvom meget har ændret sig, er de grundlæggende modsætninger i verden og i imperialismen de samme.

NEJ til EU er så vigtigt i dag som i 1992 – Tro ikke på påstanden om at situationen er helt ny og forandret

Interview med Franz Krejbjerg, medlem af APK i Århus, aktiv i Folkebevægelsen mod EU

KPNET: Rigtig mange unge, der begynder at interesserer sig for politik i dag, kan af naturlige grunde ikke sætte sig helt ind i situationen for politiske græsrødder dengang Danmark stemte Nej til unionen. Hvad husker du fra den tid.

• For politisk aktive var 80erne en dramatisk tid med atomtrusler og den neoliberale politiks indtog. Der sad en skuespiller i Det Hvide Hus, østblokken faldt fra hinanden og det var begyndelsen til enden for den revisionistiske blok med Sovjetunionen i spidsen, der officielt lukkede i 1991. Den antikommunistiske koldkrigspropaganda kørte i højeste gear og venstrefløjen i Danmark var stærkt påvirket af situationen. DKP blev splittet i flere fraktioner og deres avis Land og Folk gik ind i december 1990.
• Arbejderen, der blev udgivet af det daværende revolutionære DKP-ml overlevede som kommunistisk dagblad. Det havde siden sin start ført en konsekvent linje mod alle imperialistiske lande, og blokke. Det var en tid før Internettet, derfor er mediebilledet vigtigt at forstå. Der var en virkelig massiv koldkrigsmur af borgerlige aviser og på TV dominerede Danmarks Radio og det relativt nye TV2. Kun Ekstrabladet var erklæret modstander af Unionen. Information var delt. Til gengæld var der mange frivillige lokalradioer og de havde dengang lov til at tale om politik og nyheder.

KPNET: Hvilke nej partier eksisterede i 1992

• I Folketinget var SF det største og eneste venstreorienterede parti tilbage. Men de havde kastet den konsekvente EU modstand overbord, og forlod Folkebevægelsen mod EU i 1991. Socialdemokratiet var delt, og det var de Radikale også den gang. Det daværende Fremskridtspartiet var til gengæld modstander af mere EU. Enhedslisten var først under konsolidering og nåede ikke over spærregrænsen ved valget i 1990. Til gengæld havde EU modstanden fået omkring en halv mio. stemmer, og 4 ud af Danmarks 16 medlemmer i EF-parlamentet, ved valget i1989. Dengang var der kun 12 medlemslande i EU, og 518 medlemmer i parlamentet. I dag har unionen 27 medlemslande, Danmark andel er reduceret til 14 ud af 705 medlemmer.
• I virkeligheden var Folkebevægelsen mod EU, og mange forskellige bevægelser og unge aktivister den vigtigste kraft i at gøre modstanden mod EU til en folkesag. Der blev lavet et kæmpe arbejde af frivillige. Dertil kom traktaten i sin helhed ud på tryk i masseoplag. Det ser man ikke i dag, tværtimod gemmes EU’s tekster lagt væk i debatten.

KPNET: Hvordan fandt EU-modstandere hinanden den gang?

• Det var som sagt en tid før internettet, men i Århus kunne man sagtens finde hinanden. Der var en lang række bemandede beboerhuse, og flere folkeværtshuse og spillesteder. Herunder Æsken, og Fronthuset i Mejlgade 53, og Husets Musikteater. I dag eksisterer kun Mejlgade 53, som Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligt drevne cafe.
• Dengang gav kommunen også støtte til politiske foreninger ved at anvise lokaler, et af disse steder var Fredscenteret i Århus, der lå centralt i Guldsmedgade, her havde også Folkebevægelsen til huse. Og der var portostøtte til udgivelse af medlemsblade. Og selvom kopimaskiner var relativt sjældne var der et billigt offset trykkeri på Huset. Siden er kommunen holdt op med at støtte græsrødderne. Der er stort set ingen bemandede beboerhuse tilbage, der er mødelokaler der kan lejes. Der er slet ikke relevante lokalradioer i Århus.
• Nogle fagforeninger og biblioteker var også mødesteder, og steder der havde opslagstavler med plads til politisk og kulturelt materiale. Det er også forsvundet med det nye Hovedbibliotek, der samtidig er kommunekontor og valgsted. Der vil de skam ikke have politiske materialer liggende, og påstår frækt, at det skam er imod lovgivningen om valgmateriale på valgsteder.

KPNET: Siden 1992 er Arbejderklassen forsvundet fra brokvartererne hvordan ser det ud i Århus

• I 1992 havde Århus stadig nogle store industriarbejdspladser inde i byen, f.eks. Flydedokken, et skibsværft med flere hundrede ansatte.
• Det er jo meget anderledes i dag hvor havnen er vokset ud af byen, og de tidligere arealer er brugt til dyrt spekulationsbyggeri. I takt med at boligpriserne er vokset og industriarbejdspladserne er flyttet, er arbejderklassen flyttet med. Og det betyder rigtig meget for det liv, der er tilbage.
• Men lad mig også nævne en anden ting som er vigtigt at have med. I 1992 kunne man som arbejdsløs lave frivilligt arbejde ind i mellem man blev sendt ud i aktivering, hvis man ikke kunne finde eller blev anvist et arbejde. Det gav græsrødderne i kulturlivet og det frivillige politiske miljø et boost, det betød også at det ikke kun var professionelle lønnede politikere som i dag, der havde noget at skulle have sagt.

KPNET: Efter sejren og det folkelige nej til unionen var borgerskabet i sjok, det var en lussing til Schlütter regeringen og den EU begejstrede udenrigsminister Ellemann, som den slet ikke havde set komme. Hvordan skete forræderiet mod det danske NEJ.

• Stort set dagen efter Folkeafstemningen om Unionen i 1992 sker der en splittelse i EU-modstanden. tre af fire parlamentsmedlemmer stifter JuniBevægelsen og erklærer sig som de fakto unionstilhængere. Det sammen med Folketingspartiernes forræderi betyder at folkeafstemningen om unionen kan omgøres i 1993, og de fire undtagelser indføres.
• Hvor stor en utilfredshed, der var med SF efter forræderiet, kan ses af, at Enhedslisten fik sit parlamentariske gennembrud ved det næstkommende valg i 1994. Stem på en unionsmodstander var et gennemgående tema for alle bevægelser.
• Stiftelsen af JuniBevægelsen bliver begyndelsen på en stribe slag der sættes ind mod EU modstanden gennem de 30 år, der er gået. Folkebevægelsen taber sit sidste mandat i EU-parlamentet til Enhedslistens selvstændige opstilling i 2019, partiet der kom ind båret på unionsmodstanden har selv bevæget sig efter SF og de andre.
• Men det er vigtigt at opholde sig ved et særligt afgørende år. I 1997 bliver DKP-ml splittet og trækker mod højre, og Arbejderen, det sidste røde dagblad, bliver tabt til revisionismen. Den splittelse skaber et brud også i Folkebevægelsen og i Ungdomsbevægelsen Rød Ungdom. Enhedslisten bliver her foræret en stort set fri bane til at tegne venstrefløjen. 1997 var også året hvor Internettet slår igennem til lidt bredere kredse.

KPnet: Hvordan har den politiske situation udvikles sig.

• I praksis har verden været i en permanent krigstilstand hvor USA har spillet en hovedrolle. Siden den første Golfkrig mod Irak, fulgte terrorkrigene mod Afghanistan, Irak, Libanon, Syrien og Libyen.
  Tyrkiet har gennemført konstante angreb mod kurderne.
  Israel har igen og igen angrebet Palæstina.
  Saudi-Arabien har støttet den ene side i borgerkrigen i Yemen.
• I Sydamerika har der været oprør i gaderne mod reaktionens valgsvindel i Ecuador, Bolivia, Brasilien, Haiti, osv. osv..
• I Afrika er historien den samme. I Algeriet udbrød en borgerkrig i 1992 efter at valget blev aflyst. Først i 1994 væltede apartheid i Sydafrika og landet er stadig ikke kommet sig ovenpå europæernes mange årtiers overgreb. Adskillige lande oplever en konstant krig godt hjulpet af USA og Frankrig og andre stormagter. Selvom borgerkrigen i Rwanda fra 1990-1994 nok er en af de mest kendte, har der været mange flere krige på det afrikanske kontinent, der kan føres tilbage til imperialisternes indblanding.
• I nullerne var der en stribe forsøg på at vælte regeringer, der havde et samarbejde med Rusland. Herunder i Ukraine, Georgien, Kirgisistan og Hviderusland. Det har siden vist sig at disse begivenheder var støttet af både EU og USA både åbent og skjult økonomisk. I Ukraine kommer det i 2014 til et kup mod en Ruslandsvenlig regering, et kup direkte støttet af EU og USA, det udløste en blodig borgerkrig. Det imperialistiske Rusland står ikke tilbage for at lancerer krig, Bl.a. har Rusland været i krig mod befolkningen i Tjetjenien flere gange. Og Rusland startede som bekendt en invasion i Ukraine i februar 2022, der har kostet et ukendt antal civile livet.
• Terror og de konstante krige har virket som baggrund for et konstant reaktionært pres på venstrefløjen og arbejderbevægelsen. Kapitalismens elite puster til fordomme, der kan splitte folk eller få folk med på deres argumenter: Krig for ”civilisationen” eller for ”demokratiet” eller andet løgn og latin.

KPnet: hvis verden har været i en permanent krigstilstand, hvad er så det nye i situationen lige nu.

• Ruslands røveriske overfald på Ukraine fungerer som en slags moderne Cuba-krise, USA og EU har skjult deres egen rolle i krigen om Ukraine og puster til en frygt for hvad Rusland kan finde på. Tænk nu hvis de smider bomben. Ukraine har kopieret Reagan årerne og valgt en skuespiller som præsident, med våbenindustrien som sengekammerat. Intet er nyt, selvom der er nye lande og nye personer i hovedrollerne, det er samme kapitalgrupper, der trækker i trådene og bestemmer, hvad der skal ske. Det er en imperialistisk krig, og vi kan ikke støtte den ene eller den anden imperialistmagt. Det var sagen i 1992 og det er sagen i dag. Det er oprustningen og krigsmagerne i vores eget land man bør være bekymret for, og gå sammen om at bekæmpe.

KPnet: hvad med historiens afslutning og den evige fred og velstand der blev lovet ved afslutningen af den kolde krig, hvordan er det gået med den krisefri kapitalisme og historiens endeligt.

• Det er et godt spørgsmål at slutte på. Det er jo ikke lykkedes at opfylde nogen som helst af kapitalismens løfter, og heller ikke EU har leveret den lovede velstand til befolkningerne, tværtimod.
• De store finanshuse og kapitalismen har sendt verdensøkonomien ud i konstante kriser, f.eks. it-boblen i 2000, og finanskrakket i 2008, og nu med corona-pandemien, klimakrisen og energikrisen og inflationen.
• Udvidelsen af EU fra 12 til 27 lande, har betydet at mange hundrede tusinde relativt fattige migrantarbejdere konstant konkurrerer om arbejdet i de rigeste EU-lande. I Danmark har migranter en brøkdel af den timeløn der står i overenskomsten, og mange eksempler på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og krav til indkvartering og hviletid.

KPnet: Hvordan ser du på muligheden for et NEJ den 1. juni

• Selvom det er lykkedes at få banket græsrøddernes muligheder tilbage, er borgerskabet ikke sluppet af med unionsmodstanden, den viser sig i alle lande, der får tilkæmpet sig retten til at afholde Folkeafstemninger. Argumenterne mod storkapitalens unionsplaner er kun blevet mere rigtige i takt med vi har set, hvor EU tiltager sig mere og mere magt.
• Det politiske miljø er forandret, men det er først og fremmest forandret fordi der har været en stigende ulighed, og de store industrivirksomheder er flyttet fra storbyerne nogle gange helt ud af Danmark i jagten på profit.
• Det altså rigtigt at vi lever i en ny tid, en ny situation, der kræve nye svar, vi er kommet til en periode hvor kapitalismens mange kriser for alvor er brudt ud i en åben stormagtskonflikt, og hvor vi kan se ind i et inferno der kommer til at løbe de næste mange år.
• Men desto mere man kigger efter vil man kunne se, at udviklingen ikke er ny, den har været der hele tiden. Og EU er en primær aktør i at skærpe udbytningen og krigene for ressourcer.
• En ny situation ja, en af de værste kriser i nyere tid, men bestemt ikke grund til at give mere magt til storkapitalens EU. Det er i stedet en tid til at tage løfte ansvaret, som de tidligere generationer har givet videre til i dag. Det er tid at tænke over, hvordan vi en gang for alle kan slippe ud af EU og slippe af med det system der kronisk vil blive ved med at omgå folkets vilje.