Carsten Rasmussen, Bogense og aktiv i Folkebevægelsen mod EU agiterede kraftig for et NEJ til at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni. Læs hans tale på Rød 1. maj i Munke Mose i Odense her:
Tak for invitationen. Tak for at jeg må komme her og tale på Rød 1. maj i Odense som aktiv i Folkebevægelsen mod EU.
Nu hvor Corona efter flere år næsten har sluppet sit tag om Danmark og det meste af verden
Og vi troede vi kunne begynde på en frisk vågner vi op til en ny virkelighed med krig.
Med krigen i Ukraine er verden forandret.
En voldsom krig med vilkårlige bombninger og drab på civile. En territorial krig mellem to lande vi troede hørte fortiden til. Men det sker endda lige her i Europa.
Selvom verden er forandret så er EU og den danske EU-politik ikke forandret.
I EU skal enhver krise udnyttes til at nå målet om en stadig snævrere union, som det er beskrevet i Romtraktaten. Og de danske politikere er klar til med skræmmekampagner og frygt at nå dette mål.
Få dage efter den russiske invasion af Ukraine stillede en række danske partiledere og statsministeren op til et pressemøde. Med krigen som dyster baggrundsbillede skulle krisen endnu engang udnyttes til at få mere EU.
Nu var lejligheden der til at få afskaffet forsvarsforbeholdet, og det på trods af at de samme politikere ikke kan pege på hvordan det danske forbehold afholder os fra at hjælpe Ukraine og den ukrainske befolkning. Som om det ikke skulle være nok at spille på krigsfrygten. Nu får danskerne tilmed at vide, at vi skal stå sammen i EU og hvis man ikke stemmer ja, vil man skabe splittelse og gå Putins ærinde.
Dette er næppe særlig beordrende for debatten at danskere som ikke ønsker mere EU, skal sættes i bås med Putins vilkårlige bombninger og drab på civile.
Et af de afgørende argumenter for ja-siden er at i forsvars- og sikkerhedspolitik er der veto-ret.
Til dette er der 3 tinge at sige:
For det første så ved vi, at de danske regeringer uanset farve og i øvrigt flertallet i Folketinget er meget mere EU-positive end den danske befolkning og de er villige til at gå rigtig langt.
I nytårstalen fik vi ligefrem at vide at Danmark skulle være i kernen af EU. Og det på trods af at danskerne flere gange har sagt Nej til mere EU.
Derfor vil det bedste være, at der vedbliver med at være et folkets forbehold og ikke regeringens eller Folketingets veto-ret.
For det andet, at vi har vetoret er ingen garanti mod at Danmark ikke kan ende med at acceptere EU-tiltag på det militære område, som vi ellers kunne være holdt udenfor, hvis vi havde vores forbehold.
Et eksempel: Da statsministeren i sommeren 2020 tog til Bruxelles for at forhandle nyt EU budget var det med klart mandat fra Folketinget. De danske politikere ønskede ikke at budgettet skulle vokse. Med en mindre union hvor Storbritannien havde meldt sig ud, måtte budgettet også blive mindre. Det samme mente flere andre lande bl.a. Sverige og Holland. Tyskland og Frankrig hade gjort det klart inden forhandlingerne, at de ønskede et større budget, og således blev det.
Dermed blev Danmark underlagt beslutningen og måtte acceptere at det danske bidrag steg med 4,5 mia kr. årligt.
Danmark betaler nu 24,2 mia kr om året til EU, og det på trods af at Danmark under hele forhandlingsforløbet havde mulighed for at nedlægge veto, da budgetvedtagelse kræver enstemmighed. Men statsministeren turde ikke bruge sin vetoret.
Vi ved også at både Tyskland og Frankrig er fortalere for en egentlig EU-hær.
Så at tage folkets forbehold og ændre det til regeringens veto ret, er et spil som Danmark kan ende med at blive den lille igen, som vi blev i budgetforhandlingerne.
Det tredje argument om vetoret i forsvars – og sikkerhedspolitik er at Ja sådan er det nu, men hvordan er det om to fem eller ti år.
EU udvikler sig hele tiden. Målet om en stadig snævrere union, som der står i Romtraktaten, gør at det EU vi har i dag er noget helt andet end det EF som Danmark blev medlem af i 1972.
EU får hele tiden nye områder og kompetencer. Ændrer beslutningsprocesser ”for at gøre EU mere handlekraftig. Da man med Lissabon traktaten i 2009 valgte at gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser på 19 områder, fik den danske befolkning ikke lov til at stemme om traktaten. Svaret var: At vi allerede havde givet EU magten på de områder og derfor behøvede politikerne ikke at spørge befolkningen.
Så nu ved vi altså: At hvis vi overgiver forsvarsområdet til EU, så bliver vi ikke spurgt igen, hvis EU om få år ønsker at styrke deres magt på det militære område.
Så det er sidste chance for at sige fra.
Stem NEJ d. 1. juni
Tak for ordet og fortsat god 1. maj.
Se flere artikler fra 1. maj 2022
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
