Ø-toppen lover demokratisk deltagelse i EU’s krige

Mens EU-modstanden går på gaden for et NEJ d.1.juni, forsøger Enhedslistens top at berolige tvivlerne om, at et Ja ikke behøver at være farligt. Sammen med Dansk Folkeparti foreslår de, at dansk deltagelse i EU’s krige skal ske med 2/3 flertal i Folketinget. Men vi vil overhoved ikke deltage i EU’s krige.

Af Dorte Grenaa, Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

Det er absurd når Mai Villadsen, ordfører i Enhedslisten, i fuld alvor foreslår at retfærdiggøre dansk krigsdeltagelse i EU’s krige, hvis bare der er et 2/3 flertal i Folketinget bag. At det så ovenikøbet skulle være demokratisk.
Vi vil overhovedet ikke deltage i hverken EU’s militære Union eller EU’s krige. Punktum slut. Det skal ikke gradbøjes til et OK.

EU er en imperialistmagt, der fører krig for at beskytte de europæiske monopolers interesser rundt om i verden. EU’s krige kan aldrig blive hverken retfærdige eller demokratiske. Lige meget hvor mange danske folketingspolitikere der forsøger at bilde os det ind. Dansk krigsdeltagelse i de sidste årtiers mange krige, hvad enten det har været under NATO, FN eller EU-kommando har hverken været demokratiske eller retfærdige. De er en forbrydelse mod civilbefolkningerne og de udsendte soldater, lige meget hvor brede Folketingsflertal, der har sendt dem afsted.

Lige nu står kampen om at vinde NEJ ‘et ved folkeafstemningen den 1. juni til at Danmark skal deltage i EU’s militære Union og ophæve forsvarsforbeholdet.
Endnu engang står hele Overdanmark med toppen af dansk erhvervsliv og krigsindustri, den øverste ledelse af militæret, statsapparatet og Fagbevægelsens Hovedorganisation på ja-siden og med kontrollen over medierne. De har i årtier ikke turde gøre forsøget på at ophæve tidligere folkeafstemningers NEJ. Men nu tøver de ikke med kynisk at udnytte den ukrainske befolknings skæbne i den imperialistiske krig til at fremme deres egen dagsorden.

Regeringen og Overdanmark er med rette bekymret for, om det lykkedes at køre deres drejebog fyldt med løgn, trusler og krigspropaganda igennem. For de er de få og vi er de mange. Og der står store kapitalinteresser på spil for de danske og europæiske monopoler. I deres optik er der fortsat alt for mange vælgere, der stadig er i tvivl om de skal stemme ja eller nej.

Derfor har de igen brug for deres loyale støttepartier. Og denne gang har Enhedslisten med støtte fra Dansk Folkeparti lagt en redningsplanke ud med forslaget om, at deltagelse i EU’s krige skal ske med et demokratisk bredt 2/3 flertal bag.
For mens Enhedslisten officielt støtter et NEJ, og mange af dets medlemmer mener det og ved årsmødet næste weekend skal stemme for og imod EU og midt imellem, så er partitoppen ikke i tvivl.

For Mai Villadsens forslag er desværre ikke bare absurd og udtryk for, at hun ikke ved, hvad hun skal gøre af den ”uro i maven om, at der kan være smalle flertal i fremtiden, der vil sende soldater ud i mange operationer, som et stort mindretal opponerer imod.” (DR-nyheder 6.5.22).

Forslaget fungerer som en direkte håndsrækning til en bekymret regering og ja-side. Med det klare budskab – det er ikke så farligt at stemme Ja, for vi vil sikre det kun blive demokratisk afgjorte krige, som Danmark selv bestemmer! Hvorfor skulle Enhedslisten ellers stille et sådan forslag tre uger før folkeafstemningen? Og en uge før deres årsmøde om en ny EU-politik. Tilfældigt? Næh, mon dog.

Forslaget har heller ingen parlamentarisk gang på jorden, ingen chance for at blive vedtaget og det ved Enhedslistens top også godt. Det er ren propaganda for illusionen om et demokratiseret EU, dets krige og dansk deltagelse i EU’s militære Union. Og hvor Enhedslistens top går regeringens ærinde for at svække et NEJ.

For NEJ-siden betyder det at vi i endnu højere grad skal forstærke indsatsen for et NEJ de næste 3 uger frem til 1. juni.
Ja-siden er oppe mod en befolkning, der ikke ønsker mere krig og militarisering, der ikke ønsker mere EU. En ungdom der vil have en fremtid i et samfund med uddannelse, arbejde og boliger. Og en arbejderklasse, der ikke vil sendes i krig mod andre arbejdere – der fremfor øgede krigsudgifter til EU’s militær og krig, kræver højere løn, lavere arbejdstid og pensionsalder, sikring af den offentlige sundheds-uddannelses-og omsorgssektor og dens ansatte.
Kort sagt en befolkning som har rigtig mange grunde til at holde fast i NEJ’et.