Sri Lanka: Oprør mod korrupt regering

Kampen mod Sri Lankas korrupte magthavere er de seneste uger taget til i styrke. Protesterne er udløst af mangel på brændstof, der har ført til en desperat situation for den fattige del af befolkningen. Uden brændstof står de uden strøm, vand eller transport. Årsagen er, at regeringen har tømt valutabeholdningen, og har misligholdt afdrag på udenlandske lån, så ingen lande vil give kredit på almindelige vilkår. Protesterne blev i første omgang mødt med politivold og undtagelsestilstand. Det fik kun vreden til at vokse, og demonstranterne har de seneste dage slået lejr ved præsidentboligen og kræver regeringens afgang.

Siden februar har folk i Sri Lanka stået i lange køer ved benzinstationer, og kun haft strøm fire timer om dagen. Årsagen er at landet de facto er gået konkurs, og uden valuta ingen energi, eller nogen andre varer fra udlandet. Den økonomisk katastrofe skyldes et korrupt regime, der har fyldt sine egne lommer og er udløst af de sidste års coronanedlukninger og de efterfølgende prisstigninger på brændstof.

Protesterne mod regeringen og præsidenten har for alvor udviklet sig siden 16. marts, hvor de forskellige oppositionskræfter begyndte at finde sammen i en fælles front. Men heller ikke oppositionen har en klar vej frem mod økonomisk selvstændighed.

Sri Lanka har gentagne gange været i økonomisk krise siden uafhængigheden i 1948. Skiftende magthaverne har misbrugt landets ressourcer, statsejede virksomheder og offentlige midler. Kammerateri og nepotisme er blot nogle få måder, hvorpå skiftende regeringer har plyndret denne nations rigdom og bragt landet i knæ.‎

Den 5. april mødtes parlamentet for at drøfte den aktuelle situation, og SLPP-regeringen kunne konstatere, at den havde mistet støtten fra sine vigtigste allierede i parlamentet. Samtidig mødte et stort antal demonstranter foran parlamentet og krævede, at hele regeringen trådte tilbage. Premierminister Mahinda Rajapaksha, talte efterfølgende til nationen og sagde ”Dette er en hård tid og alle er nødt til at arbejde sammen for at løse krisen”, han har forsøgt at tilbyde alle partier kunne indgå i en samlingsregering, men de største oppositionspartier har indtil videre nægtet.

Massive protester i Colombo

I weekenden fandt massive protester sted i Colombo, den økonomiske hovedby i Sri Lanka, en meget bred demonstration bestående af studerende, fagforeninger, buddhistiske og muslimske samfund.

Kravet fra gaden er ikke rettet mod regeringen, men mod præsidenten, der sammen med militæret har den egentlige magt i landet. ”Vores land kan ikke genopbygges, når der er svindel og korruption.” forklarer en af organisationerne. ”Vi skal bruge denne krise til at opbygge en folkeregering med en mere ærlig politisk og økonomisk kultur. Vi skal bryde fri af korruption og kleptokrati, mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed i både regeringsførelse og i den offentlige forvaltning.”

Den opgave er rigtigt stillet, men det går ikke uden at arbejderklassen stiller sig i spidsen og løfter spørgsmål op til en befrielse også fra al udbytning. Indtil da vil de fattige lande være ofre ikke kun for egne korrupte regeringer, men også ofre for imperialistiske stormagter.

Få mere baggrundsviden her

Sri Lanka statsbankerot

En alvorlig mangel på udenlandsk valuta har efterladt Sri Lanka ude af stand til at betale sine regninger, herunder for import af papir og brændstof. Det har ført til rationering på brændstof, og langvarige daglige strømafbrydelser, samtidig har regeringen ladet valutaen flyde frit efter anbefaling fra IMF, og sat gang i seddelpressen for at betale sikkerhedsapparatet, og det har ført devaluering og til en skyhøj inflation på 25 procent.

De ydre omstændigheder er bl.a. de seneste to års nedgang i turisme industrien og det seneste halve års voldsomme internationale prisstigninger på centrale råvarer. Men det har kun medvirket til landets totale sammenbrud, den primære årsag er landets regering er i lommen på udenlandske pengemænd, og har institutionaliseret udplyndring af landets arbejdere, bønder og ressourcer.

Til eksempel har der været et samarbejde med Kinas Silkevejsprojekt, der betød store investeringer i havne og andre infrastruktur projekter, men de har ikke hjulpet udviklingen af en selvstændig økonomi. Og Sri Lankas manglende evne til at afdrage på gælden til nogle af disse investeringer betød at Kina overtog ejerskabet af bl.a. havneanlæg, og dermed også de få indtægter der kommer ind via dem.

Ved valget herefter, i 2019 gik regeringen til valg på at give store skattelettelser til de rigeste og styrke politiet, hvilket trådte i kraft få måneder før COVID-19-pandemien. En ny landbrugslov, der betød høje priser på kunstgødning uden alternativer, fik store konsekvenser for landets landbrugssektor og udløste et fald i produktionen af ris og mangel på centrale fødevarer.

“Sri Lanka er en klassisk økonomi med dobbelt underskud,” konkluderede Den Asiatiske Udviklingsbank i 2019. “Dobbelt underskud signalerer, at et lands nationale udgifter overstiger dets nationale indkomst, og at dets produktion af omsættelige varer og tjenesteydelser er utilstrækkelig.”

Før COVID-19-krisen var Sri Lankas turisme industri allerede i knæ efter terrorangrebet på hovedstaden i påsken 2019. Regeringen brugte flere penge end den fik ind i skat, og landets handelsbalance stod også i minus.

Pandemien ramte ikke kun turismen, men fik stor betydning for den kapital der kom ind fra arbejdere der sender penge hjem. Pengeoverførsler fra migrantarbejdere har i mange år været en helt central del af fattige landes valutaindtægter. Disse kombinerede kriser betød at de internationale kreditvurderingsbureauer nedgraderede Sri Lankas kreditværdighed, og de facto låste det ude af de internationale kapitalmarkeder. Valutareserverne styrtdykkede med næsten 70 procent de sidste to år.

Fra februar stod landet tilbage med kun 2.31 milliarder dollars i sine reserver, men står over for gældsafbetaling på omkring 4 milliarder dollars i 2022, herunder en international statsobligation på 1 milliard dollars (ISB), der forfalder i juli. ISB’er udgør den største andel af Sri Lankas udlandsgæld på 12,55 milliarder dollars, med Asian Development Bank, Japan og Kina blandt de andre store långivere.

I en gennemgang af landets økonomi, der blev offentliggjort i sidste måned, sagde IMF, at den offentlige gæld var steget til “uholdbare niveauer”, og valutareserverne var utilstrækkelige til kortfristede gældsbetalinger.

Efter at de internationale oliepriser steg kraftigt i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar, gik landet reelt rabundus, og kunne ikke længere klare sig ved egen hjælp.

IMF står klar til at give lån, men de kommer altid med hårde krav om udsalg af landet til USA. Også Kina og Indien står klar til at give ekstra lån til diesel, mad og medicin. Også mod pant i landets smukke strande og geopolitiske interessante beliggenhed.