Vi støtter ikke ‘den svage’ kapitalist mod den stærkere – international solidaritet mod alle landes krigsmagere!

Putin begrunder Ruslands invasion i Ukraine med “afnazificering” af landet. Men hvordan hænger det sammen med Putins egne nære forbindelser til højreekstremister og hans indædte antikommunisme. Artiklen fra det tyske Arbeit Zukunft spidder krigen i Ukraine som den styrkeprøve mellem kapitalistiske stormagter den er og sætter international solidaritet op som svaret på krigen. Fremtiden tilhører ikke imperialismen, men arbejderklassen og dens internationale solidaritet mod den herskende klasses krige!

Af Arbeit Zukunft

Krig i Ukraine: Til moralisterne på begge sider

At være moralske apostle boomer lige nu. For selvfølgelig kæmper alle sider i Ukraine-krigen for “det gode”, og den anden side er “ond”.

Denazificering?

På den ene side er der Putin, som ønsker at “denazificere” og “befri” Ukraine. Det lyder ædelt. En modig helt imod “fascismen”. Og en “helt”, der skal forsvare sig mod NATO-fremrykning. Det er der nogle “venstreorienterede“, der mener. Man taler om en “multipolær verden”, som skal forsvares. Det gøres underforstået, at Rusland er “progressiv”.

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht førte aldrig kampagne for en “multipolær verden”, men imod imperialistisk krig og især mod deres eget lands imperialisme. Skulle de så have forsvaret det zaristiske Rusland mod dets forestående undergang? Aldrig! Fordi de vidste, at fremtiden ikke tilhører imperialismen, men arbejderklassen og dens internationale solidaritet mod den herskende klasses krige! Deres løsning var at kæmpe for socialismen, ikke at tage parti for den mindre, svagere eller “bedre” imperialisme! Lad os se på, hvad denne “progressive” Putin egentlig står for.

Hvordan kan man “afnazificere” Ukraine, når man har de bedste kontakter til nazister og højreekstremister verden over? Putin bød varmt velkommen til Marine Le Pen fra Front National. Der er gode kontakter til dele af AfD og andre radikale højrefløjsgrupper i Tyskland. I Rusland er der lovlige militante nazigrupper som Sparta-bataljonen, der også kæmper i Donbass.

Sådanne grupper holder et årligt europæisk møde for højreekstremister i St. Petersborg. Og allerede i 1993, i en tale til tyske erhvervsrepræsentanter, beskrev Putin, dengang viceborgmester i Sankt Petersborg, den chilenske morder og fascist Pinochet som sit forbillede. Han skelnede mellem “kriminel” vold rettet mod at eliminere “markedsøkonomien” og “nødvendig” vold, når den fremmer og beskytter private kapitalinvesteringer. Dette blev i øvrigt modtaget med venligt bifald af de tilstedeværende tyske virksomhedsrepræsentanter og den tyske vicegeneralkonsul. (Kilde: Neues Deutschland, 31. december 1993). Kapitalisterne var enige om, at vold og diktatur var nødvendigt for at beskytte kapitalen.

Putin er glødende antikommunist. Han har for nylig angrebet Lenin og Stalin og det tidligere Sovjetunionen for deres nationalitetspolitik. Det var “forræderi” at give Ukraine status som en selvstændig sovjetrepublik og en national identitet. Han bryder sig ikke om den fredelige løsning på det nationale spørgsmål, hvor enhver nationalitet kunne forvalte sig selv og dyrke sin kultur inden for Unionens rammer.

Putin har gjort det meget klart, at det gamle tsarrige er hans mål. Lenin beskrev det tsaristiske imperium som et fængsel for nationerne! Bolsjevikkerne på den anden side forsvarede enhver nationalitets ret til selvbestemmelse, selv indtil løsrivelse. De ønskede ikke en voldelig løsning på nationale spørgsmål, da dette kun fører til had og national splittelse og distraherer fra kampen for socialismen. Putin er kapitalens repræsentant i Rusland. I vores folder “Rusland – antiimperialistisk fredsmagt eller kapitalistisk-imperialistisk stormagt?” står der:

“Ruslands rigeste mand, Alexei Mordashov, har en nettoformue på 29,1 milliarder dollars, og er placeret på en 51. plads på Forbes’ liste over verdens rigeste. Han efterfølges af Vladimir Potanin med 27 milliarder US-dollars, Vladimir Lissin med 26,3 milliarder US-dollars, Vagit Alekperov med 24,9 milliarder US-dollars osv. osv.

Sådanne rigdomme, det ved vi som kommunister og vi ved, at arbejderne, lønmodtagerne, ja, alle mennesker ved, at disse rigdomme ikke kommer fra ærligt arbejde, men fra udnyttelse og kriminelle aktiviteter. I Ruslands tilfælde kommer disse aktiver primært fra privatiseret offentlig ejendom. Og for at sige det ligeud, dette er finanskapital – et væsentligt kendetegn for en imperialistisk stat!”

Efter sammenbruddet af det tidligere socialistiske Sovjetunionen mistede Rusland dramatisk indflydelse. Skal vi så stå på den russiske kapitals side, fordi den taber i den internationale konkurrence mellem de imperialistiske stormagter? Kapitalisterne kan og vil forsvare sig selv. Det viser Ukraine-krigen i øjeblikket. Men allerede før det påførte stormagten Rusland, for eksempel i Syrien, USA-imperialismen og dens allierede et i det mindste delvist nederlag. Ligeledes har de i Afghanistan i samarbejde med stormagten Kina givet USA-imperialismen og dens allierede som Tyskland et dramatisk nederlag. Taliban kunne ikke lave våben til sig selv, de måtte købe dem. Konkurrenter fra USA leverede via skjulte kanaler. Selv i sin egen indflydelsessfære, hvad enten det er i Tjetjenien, Hviderusland eller andre regioner, har det kapitalistiske Rusland gentagne gange og massivt brugt våben for at sikre, at det bevarer kontrollen over sin indflydelsessfære.

Det står derfor tydeligt og klart: ​​Stormagten Rusland kæmper for den russiske kapitals interesser, ikke for “fremskridt”, “frihed” eller “antifascisme”.

Det vestlige værdifællesskab?

Det vestlige “værdifællesskab” har en lang historie med at gøre sine værdier klare. USA, ofte med NATO og gentagne gange med tysk deltagelse, har angrebet talrige lande og ført krige eller støttet dem massivt – i øvrigt altid for “frihed” og “vestlige værdier”.

1945-46 Kina
1950-53 Korea
1954 Guatemala
1958 Indonesien
1959-61 Cuba
1960 Guatemala
1964 Congo
1965 Peru
1964-73 Laos
1961-73 Vietnam
1969-1970 Cambodja
1967-69 Guatemala
1983 Granada
1983-84 Libanon
1980’ernes El Salvador
1980’erne Nicaragua
1986 Libyen
1987 Iran
1989 Panama
1991 Irak
1993 Somalia
1998 Sudan
1998 Afghanistan
1999 Jugoslavien
2001-21 Afghanistan
2003-21 Irak
2015-21 Syrien

En lang liste, der gør det meget klart, at “det vestlige værdifællesskab” går i krig, når det passer dets interesser. Og disse missioner handler ikke om fred, menneskerettigheder, kvindefrigørelse og meget mere, som propagandaen hævder, men om håndgribelige økonomiske interesser, råstoffer, markeder, indflydelsesområder og konkurrencen mellem stormagterne.

Det gælder også for det imperialistiske Tyskland. Det har i “solidaritet” støttet disse amerikanske krige og deltaget aktivt i en række af dem – Jugoslavien, Afghanistan, Libyen, Syrien, Somalia. Derudover er der egne missioner som i Mali, Middelhavet, Afrikas Horn, Sydsudan, Congo og Sahel-landene. Da den tyske værnemagt kun har været på udenlandske militærmissioner siden 1999, er listen ret lang for så kort et tidsrum at være.

Hvor meget det “vestlige værdifællesskab” handler om “menneskerettigheder”, kan man se ud fra dets allierede. Det gamle ordsprog siger: “Fortæl mig, hvem du er venner med, og jeg skal sige dig, hvem du er!” Partnere i dette “værdifællesskab” er Saudi-Arabiens ”af med hovedet-diktatur”. 81 mennesker blev henrettet der, den 12. marts 2022 i skyggen af ​​Ukraine-krigen. Men da Saudi-Arabien har olie og gas, er det en god partner.

Eller også kan diktaturet i Qatar nu forsyne os med flydende gas, så vi kan blive uafhængige af Putin-diktaturet. Mere end 15.000 migrantarbejdere har allerede mistet livet i byggearbejdet op til VM. Det er mindst 234 dødsfald pr. VM-kamp. En værdig repræsentant for det “vestlige værdifællesskab”.

Den grønne økonomiminister Habeck har ingen betænkeligheder ved at trykke emiren af ​​Qatars blodige hænder. Hans forretningsdelegation bestod af repræsentanter for de tyske oligarkers crème de la crème: BASF, Bayer, Commerzbank, Deutsche Bank, EON, EWE, RWE, SAP, Siemens Energy, thyssenkrupp osv.

Den tyrkiske regering under Erdogan brugte Ukraine-krigen til at intensivere undertrykkelsen i landet og samtidig præsentere sig selv som en pålidelig partner. Kansler Scholz havde selvfølgelig ros til den “pålidelige” vært Erdogan under hans besøg i Tyrkiet i midten af ​​marts.

Der Tagesspiegel” bemærker: “Konflikterne med Armenien, aktionerne mod kurderne, menneskerettighedsspørgsmålene, lige pludselig spiller de en underordnet rolle, når de besøger Tyrkiet.”

Med sådanne “pålidelige” partnere er menneskerettighedsspørgsmålet eller Tyrkiets razziaer mod nabolande pludselig ikke længere vigtige.

Oligarker og nazister

Umiddelbart efter tiltrædelsen i 2015 lagde den ukrainske ambassadør i München blomster ved fascisten Stepan Banderas grav for at ære “helten”. Bandera samarbejdede med nazisterne og myrdede tusindvis af jøder og polakker med sine fascistiske tropper. Den ukrainske ambassadør i Tyskland har klaget over, at Azov-regimentet altid bliver harpet på. De ville forsvare Ukraine. Nazister må man da ikke kalde dem.

Faktisk har dette regiment været en del af den ukrainske hær siden 2014. Som frivillig forening hører den under Indenrigsministeriet. Den er oprettet og administreret af nazister. Som symbol har den Wolfsangel, et symbol brugt af SS. Billeder af Azov-tilhængere, der gør nazi-hilsen, florerer på internettet. Azov har tætte bånd til det yderste højrefløj “Den III. måde” og til “Identitær-bevægelsen”. Det er netværket med højreekstremister i hele Europa. I 2017, på en højreorienteret rockfestival i Themar, Thüringen, opfordrede Azov nazisterne til at “træde ind i rækken af ​​de bedste.”

Nazister fra hele Europa kæmper i øjeblikket som frivillige i Ukraine og lærer våbenhandel og drab der. Hvorfor? I Ukraine fejres de som “frihedskæmpere”, og i Tyskland er der en høflig tavshed om det. Azov var gentagne gange involveret i provokationer mod den russiske befolkning i Ukraine og myrdede mange civile. Azov repræsenterer på ingen måde hele Ukraine. Men det er karakteristisk, at den ukrainske regering gør sådan en bande mordere til en officiel del af den væbnede stat. Det siger sig selv, at den ukrainske ambassadør gerne vil lægge tavshedens slør over disse “frihedskæmpere”.

Ligesom Rusland (men også Tyskland) er Ukraine styret af oligarker. Federal Agency for Civic Education rapporterer det faktum, at den nuværende præsident for Ukraine, Zelensky, ifølge Panama Papers, har sendt millioner af amerikanske dollars til udlandet via postkasseselskaber.

Han modtog 41 millioner dollars skattefrit fra det tv-produktionsselskab, han arbejdede for som skuespiller, og som ejes af oligarken Kolomoisky. Han var nok ikke så nationalstolt, at han også ville betale skat.

Umiddelbart før sit valg overførte han de 41 millioner til en fortrolig, som blev udnævnt til hans chefrådgiver efter valget. Selvom Zelensky påstår, at han intet ejer, modtager han jævnligt store indbetalinger og ejer ifølge Panama Papers luksuslejligheder for flere millioner i udlandet gennem dækvirksomheder.

Mens folk dør i Ukraine og efterlader deres ejendele for at flygte, fangede en særligt “fattig” flygtningekvinde mit øje på grænsen til Ungarn: hustruen til den tidligere ukrainske premierminister og nuværende parlamentsmedlem Kotvytskyy havde sin bil fuld af kufferter og de var fyldt med dollarsedler og eurosedler. Hun havde i alt 28 millioner amerikanske dollars og 1,3 millioner euro med sig, bestemt alt sammen fra “hårdt” arbejde. Hun fik lov til at tage pengene med sig efter at have opgivet dem i tolden, hvilket hun gerne havde villet undgå. Sådanne profitører er glade for at lade andre dø for dem, mens de flygter i sikkerhed med deres akkumulerede millioner og milliarder.

Propagandakrig

En propagandakamp finder sted. Forbrydelserne fra den ukrainske side, NATO, USA-imperialismen er pænt opregnet i de russiske medier. De siger: De er de onde, vi er de gode! I de vestlige medier bliver alle forbrydelser begået af russisk side rapporteret lige så detaljeret og også udlagt: De er de onde, vi er de gode!

Når journalisternes arbejde hæmmes og begrænses i Rusland, skriger de vestlige medier om denne krænkelse af pressefriheden. Hvis Ukraine lukker flere tv-stationer og aviser ned uden videre, er det så en “frihedskamp”?

Det er klart, at begge sider ofte har ret i deres skildring af den anden sides forbrydelser, selvom dette ofte er overdrevet og tilført falske nyheder, men de “glemmer” altid deres egen sides forbrydelser. Dette skaber et billede af, at den anden side er ond, og du skal bekæmpe dem. Folk bliver sat op mod hinanden og opildnet mere og mere. Had i stedet for internationalt venskab og solidaritet er deres opskrift.

Derfor er vi nødt til omhyggeligt at indsamle sandheden fra rapporterne og tavsheden på begge sider. Vi kan ikke stole på nogen side og deres propaganda.

International Solidaritet

I stedet for at hade, kæmpe og dræbe hinanden, i stedet for at se lammet til, mens våbenudgifterne skyder i vejret og de rige tjener penge på krig, er der kun ét alternativ: international solidaritet mod krigsmagterne på alle sider!

Arbejdere i Italien gik i strejke for at forhindre, at våben blev sendt til Ukraine. I Hviderusland har arbejdere blokeret jernbanenettet for at forhindre russisk militærtransport til Ukraine. Dette er den eneste rigtige måde!

I stedet for mere oprustning og had må arbejderne i alle lande tage hånd om og handle sammen mod krigsanstifterne på alle sider. For at gøre dette må vi i Tyskland også “sætte vores eget hus i stand” og handle solidarisk mod oprustning og krig. Proletarer i alle lande, foren jer!

Se flere tweets i originalartiklen fra Arbeit Zukunft
Ukraine-Krieg: An die Moralapostel aller Seiten