”Danmark skal have ny Ruslandspolitik” – regeringen lægger ud med kampbataljon til Baltikum

NATO skal have ny 2030-strategi og EU lægger et ”strategisk kompas”. Nu følger den danske regering trop og erklærer at en ny Ruslandspolitik er på vej. De demonstrerer retningen ved at tilbyde NATO at sende en kampbataljon på 800 mand til Baltikum. En optrapning der kun øger risikoen for udvidet krig i Europa.

Ligesom USA’s præsident Joe Biden netop har gjort det lægges politikken frem med to tunger. På en tale i Polen forleden dag afsluttede Biden sin tale udenfor manuskript, hvor han satte målet: At vælte Putin, med indblanding til regimeskift i Rusland. Senere trak han i land.

Udenrigsminister Jeppe Kofod bruger en lignende fremgangsmåde. I Berlingske Tidende siger han i et interview d. 19. marts:

– Jeg kan ikke sige noget om, om Putin bliver væltet af sine egne, eller hvad der sker i Rusland. Men jeg kan sige, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at stoppe ham. Jeg tror så – og det er igen en analytisk betragtning – at det her bliver begyndelsen på enden for ham.«

I et nyt interview lancerer han i dag regeringens nye Ruslandspolitik, og den er krigsophidsende og konfrontatorisk, men det med regimeskiftet skal ikke stå på tryk. Han siger nu:

– Det er den russiske befolkning, der skal bestemme, hvem de har som leder. Det respekterer vi.

Rusland skal stadig være fjenden – uanset hvad

Om krigen i Ukraine bliver stoppet eller ej – i følge regeringens nye Ruslandspolitik skal der ikke lempes på sanktionerne. Konkurrencekampen USA-Rusland skal køre for fuld damp, og Danmark skal stå i front sammen med USA. F.eks. er Rusland i øjeblikket udelukket fra spillet om Arktis i Arktisk Råd. Den udelukkelse skal fastholdes på ubestemt tid, står det til Jeppe Kofod.

I dag, onsdag bliver der holdt 2 møder, et seminar med ’eksperter’

Rusland og krigen i Ukraine – hvad nu?

og et lukket møde med Folketingets udenrigsordførere.

Fronten står allerede sluttet. De partiledere der står bag det ny forsvarsforlig, med en opskruning med 18 mia årligt til krigsforberedelser tager på rejse til Baltikum. Statsminister Mette Frederiksen (S), Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, SF-formand Pia Olsen Dyhr, De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, og den konservative formand Søren Pape Poulsen drager på en fælles tur til NATO-fronten, der ligger lige bag Ukraine-krigens front.

Her i de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen skal de danske soldater bakkes op og nye bidrag lanceres.

De skal besøge militærbasen Tapa i Estland, hvor danske soldater er udstationeret som en del af ”NATO’s fremskudte tilstedeværelse”. Herefter luftbasen Šiauliai Air Base i Litauen, hvor danske F-16-fly er udstationeret som en del af NATO’s integrerede luftforsvar. Og derefter til NATO’s divisionshovedkvarter i Ādaži i Letland, hvor Danmark også har udsendte soldater

De samme partier står også bag forsøget på at få Danmark indrulleret i EU’s militære planer ved at få fjernet forsvarsforbeholdet.

Selvom Enhedslisten ikke deltager på missionen til Baltikum blev deres opbakning givet til Ukraines præsident og hans ihærdige kampagne for at udvide krigen med endnu større aktiv deltagelse fra NATO. Efter at Zelinskij havde talt over en netforbindelse til Folketinget tweetede Pernille Skipper:

– Ukraines præsident har lige talt til det danske folketing, regering og befolkning. Han bad os skrue op for sanktionerne mod Rusland. Han bad os forpligte os på genopbygningen af en specifik by allerede nu. Og han bad hele den danske befolkning om at tænde lys for de ukrainske ofre i aften.
Jeg er enig med ham i det hele. Jeg håber, du er med. Tænd lys for Ukraine i aften.

Når krigen slutter er gribbene klar til genopbygningen, hvilke nye forretningmuligheder i det eftertragtede Ukraine kan det ikke blive for de danske monopoler. SF’s Pia Olsen Dyhr talte begejstret om en ny (profitgivende) Marshall plan.