Nej til militærøvelsen Cold Response! Nej til amerikanske baser!

I går startede årets hidtil største NATO-øvelse – Cold Response 22 – i Norge. 30.000 soldater fra 27 lande er i Norge for at deltage i øvelsen, der foregår i det nordlige, nordøstlige og centrale Norge – og Danmark er med. Øvelsen gennemføres mellem 10. marts og 10. april. Det er første gang NATO holder øvelse helt tæt til Ruslands grænse. En ekstra farlig beslutning set i lyset af den aktuelle situation.

”Vi skal simpelthen sikre, at vi i sidste ende er i stand til at føre krig sammen med vores allierede, og at Danmark kan indgå effektivt i et NATO Artikel 5-scenarie”, lyder det fra den danske forsvarskommando.

Foruden NATO-medlemslande deltager også styrker fra både Sverige og Finland. Øvelsen involverer også store dele af det norske totalforsvar. Det vil sige beredskab og civilsamfund. Danmark deltager i den maritime del af Cold Response 22 med inspektionsskibet Vædderen og fregatten Peter Willemoes, der lige nu er en del af NATOs stående fregatstyrke (SNMG1), og derfor under NATOs kommando.

Stopp NATO, Norge har længe mobiliseret til protest mod øvelsen og til modstand mod amerikanske baser på norsk jord. Vi bringer her et indlæg fra Stopp NATO, Norge om NATO-øvelsen, som bogstaveligt talt flytter grænser, idet allierede for første gang øver sig helt tæt op ad den russiske grænse, hvilket ikke tidligere er sket.

Artiklen er skrevet kort før Ruslands invasion i Ukraine.

Nej til militærøvelsen Cold Response!

Øvelsen er ikke bare den forkerte me­dicin på det forkerte tidspunkt, den kaster benzin på bålet i farlige tider.

Cold Response er en norsk-ledet vinterøvelse, der afholdes hvert andet år med NATO-allierede. Øvelsen gennemføres i marts og primo april 2022.

Selvom øvelsen er på norsk, vil den blive afholdt inden for en »NATO-ramme«. Øvelsen vil koordinere forskellige operationelle aktiviteter og strømline NATO-allieredes adgang og effektivitet. Derfor er Cold Response også en paraplyøvelse for »Brilliant Jump«-certificeringsøvelsen for NATOs hurtigreaktionsstyrke (Very High Readiness Joint Task Force), som finder sted på forhånd.

Stor øvelse

Dette bliver den største norskledede øvelse, der er gennemført i Norge siden 1980, og den største i polarcirklen siden den kolde krig. Flere tusinde udenlandske soldater kommer til Norge for at deltage. Pr. december 2021 havde 28 nationer med i alt 35.000 soldater tilmeldt sig. Af disse er 14.000 landstyrker, 13.000 er flådestyrker, mens 8000 er luftstyrker. På spørgsmålet om, hvorfor øvelsen er så stor, peger forsvarsordføreren på ‘interesse fra allierede og partnere’. Deres interesse er åbenlyst forbundet med en generel militarisering og eskalering af konflikten med Rusland.

Militær slagkraft også med offensive hensigter

Det britiske hangarskib HMS Prince of Wales deltager i øvelsen. Skibet kan transportere op til 40 F-35B Lightning II jagerfly. Det amerikanske hangarskib USS Harry S. Truman var også oprindeligt forventet til øvelsen, men det er usikkert, da det lige nu opererer og viser muskler i Middelhavet – sammen med den norske fregat KNM Fridtjof Nansen.
Selvom talsmænd fra forsvaret understreger, at øvelsen har en defensiv struk­tur, viser omfang, udstyr og kapa­citeter, at den også trænes i offensive operationer.
Som i andre sammenhænge kan det være klogt at se på kilder i USA: »Den norskledede øvelse bringer NATO-allierede og partnere sammen om operativ træning – både af offensive og defensive taktisk karakter«. (US Defence Department 29.1.22).

Flytter grænser – bogstaveligt talt

Finnmark er med i øvelsen. Øveområdet strækker sig helt mod øst til Porsanger, Karasjok og Tana.
Vi har aldrig før inviteret allierede så langt østpå. Tidligere politikker om ikke at komme for tæt på den russiske grænse er tydeligvis droppet. Med i billedet er også, at det norske forsvar ønsker skydefelter for de allierede flåde- og flyøvelser lige ud for Finnmarks kyst – også uden for vores territorialgrænse. Resultatet af dette er åbenbar en strategi med vægt på afskrækkelse og trusler.

Et let genkendeligt mønster

I dag ser vi en militær eskalering og knopskydning, som vi ikke har set i lang tid. Militære øvelser står i kø. Militært isenkram er afleveret flere steder i Østeuropa, og adskillige NATO-lande er mere end villige til at sende flere soldater. USA har allerede ca. 80.000 soldater i Europa, nu udstedes flere rejsebilletter. Og der oprettes støttepunkter og basisområder i Slovakiet, Ru­mænien, Bulgarien, Danmark, Norge.

USA’s »officielle behov« overtrumfer norsk sikkerhed

Norge ligger i et vigtigt strategisk om­råde for stormagtsrivalisering. Det er i vores åbenlyse interesse, at spændingen i vores områder holdes nede. Ved at lave den slags storstilede militær­øvelser i Norge og deltage i den militære eskalering, og underordne os det amerikanske trusselsbillede, sker det modsatte.

Hvis Stortinget siger ja til amerikanske baser i Norge, får vi naturligvis også mindre plads til at føre en selvstændig sikkerheds- og forsvarspolitik. USAs kan selv bestemme, og USAs eget trusselsbillede vil afgøre omfanget af militære aktiviteter på norsk jord. Den nye forsvarsaftale mellem USA og Norge åbner faktisk formelt for dette:

»Det understreges i aftalen, at den er indgået med fuld respekt for norsk suverænitet, norske love og folkerettens forpligtelser. Dette inkluderer en forpligtelse til at overholde norske regler, dog således at USA ikke anser denne forpligtelse for at gælde, hvor det er ikke kompatibel med amerikanske servicebehov.« (Regeringens eget høringsnotat).

Stavanger Aftenblad (14.2) spørger forsvarsminister Enoksen, hvorfor Stor­tinget ikke må se, og tage stilling til, hvilke begrænsninger USA vil have med hensyn til antal styrker, opholdstid eller opholdssted i Norge iht. den nye aftale. »Fordi det ikke er en del af aftalen. Det skal afklares i hvert enkelt tilfælde«, siger han og henviser til vinterens Cold Response-øvelse.
Da der ikke er fastsat specifikke begrænsninger på flere områder, peges der på, at Norge vil blive hørt, og at det, der sker i praksis, vil være baseret på tillid. Med amerikanske baser permanent i Norge bliver det svært at modstå vægtige amerikanske krav – også selvom de norske myndigheder formentlig ønsker det.

Nogle stiller spørgsmålet om USAs be­hov også nødvendigvis er til Norges bedste. Der er ingen grund til at stille det spørgsmål.
I lyset af årtiers erfaring kan det fastslås, at det ikke tjener det norske folk sikkerhedsinteresser. Derudover betyder et sådant tillidsbaseret sikkerhedsregime i sig selv, at vi afgiver vores forsvarspolitiske frihed og uafhængighed.
»Det er et afgørende punkt, at konceptet (afskrækkelse og tryghed) forvaltes ensidigt af det norske Storting uden forhandlinger. Vi vælger vægtningen mellem afskrækkelse og tryghed, samt indholdet af konceptet.« (Robert Mood i Forsvarsforum)

Får vi permanente baseområder i Norge, som kan bruges som mellemstation for amerikansk krigsførelse mod andre lande, vil det for alvor øge risikoen for, at Norge bliver en slagmark og krigsskueplads. Sådanne baseområder vil med garanti også spille en aktiv rolle i gigantiske militærøvelser som Cold Response.

Farlige tider

Cold Response er ikke en ny militærøvelse. Den har fundet sted før. Men dimensionerne vokser, og timingen bidrager denne gang til en generel militarisering – i tider, hvor behovet for nedskalering af de militære muskler kan være med til at mindske spændingen mellem stormagterne. NATO/USA og Norge imødegår behovet for nedskalering og afspænding med militær eskalering.

Man reagerer på øvelser fra »den anden side« med den største øvelse i nord siden sidste kolde krig. Samtidig er der kraftige advarsler om, at Rus­lands militærøvelser »kan være farlige i den anspændte situation« (Stoltenberg 12.2 på et pressemøde).

Burde det ikke også gælde for NATO og USA’s rækker af øvelser? Skal vi være med til at hælde benzin på bålet i sådan en situation? Der er noget, der hedder at se sig selv i øjnene.
»Det er farligt, når store militærstyrker øver med stor intensitet tæt på et så konfliktfyldt område« (Jonas Gahr Støre lørdagsrevy 12. februar).
Hvis grænseområdet i Nordnorge i dag ikke er det mest konfliktfyldte, så er der ingen grund til at være med til at gøre det mere anspændt. Opfordringen er derfor, at Cold Response aflyses.

Geir Hem, Stop NATO, 14-2-22

Forsvarsministeriet: 30.000 soldater klar til årets største NATO-øvelse og Danske skibe klar til NATO-øvelse i Norge

Original artikel: Nei til militærøvelsen Cold Response!