En militaristisk dagsorden bankes igennem

Krigen bruges til at få banket en militaristisk dagsorden igennem på alle områder. Den 6. marts annoncerede Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering, at den har indgået en aftale med et flertal i Folketinget, om at sende EU-forsvarsforbeholdet til folkeafstemning den 1. juni. Det giver et varsel på kun 12 uger, uden der er styr på hverken lovgivning eller økonomisk støtte til en offentlig debat. Til gengæld giver Ruslands invasion og de imperialistiske stormagters krig om Ukraine, den undskyldning unionspartierne har ventet på i 30 år, siden Danmark stemte nej til EU i 1992. I denne uges podcast fra Oktober Radio taler vi bl.a. om EU og forbeholdene og hvordan Enhedslisten på deres årsmøde skal tage stilling til et forslag om at endegyldigt at smide EU-modstanden ud af partiets program.

Søndag den 6. marts blev det annonceret at Danmark igen skal stemme om at afskaffe et EU-forbehold. Og samtidig at der skal bruges op mod 20 milliarder ekstra om året på militæret. Det er godt nok med en indfasning over en årrække, men nu og her 7 milliarder og så helt op til de 20 milliarder i løbet af det kommende årti. Det er penge staten ikke har, men dels vil låne i børneværelset, og først og fremmest vil finde ved at spare på velfærden og indføre mere brugerbetaling og øge afgifter, og gennem inflation der virker som en krigsskat på de fattigste.

Nogen skal jo betale for kapitalismens krige, og som altid er det den offentlige velfærd og arbejderklassen der må holde for.

Det nationale kompromis

Den gang i 1992 da Danmark stemte nej til unionen gik borgerskabet i panik. Var der ægte demokrati her til lands skulle afstemningen have været respekteret, og det vil sige at EUs traktat skulle skinlægges, eller at regeringen skulle have afleveret en udmeldelse så de andre lande kunne fortsætte deres ambitioner. Men i stedet lavede reformister og borgerskabet i klassesamarbejdets rådne ånd det store nationale kompromis, der gav om-afstemning i 1993. Med de fire ekstra forbehold mod deltagelse i unionsstaten.

I år er tredje gang EU-partierne forsøger sig med at omgøre resultatet, afstemningen om euroen i 2000 den tabte de med et brag. I 2015, var der en afstemning om retsforbeholdet den tabte de også, og nu i 2022, nøjagtig 30 år efter at der blev sagt nej første gang, kommer der så en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

De EU begejstrede politikere har altså med sure miner ventet og ventet på der kom en anledning til at opgive dansk selvstændighed. Først med krigens udbrud, kom smilet frem, og våbenproducenter og EU tilhængerne har haft svært ved at holde deres begejstring tilbage.

Selvfølgelig ville krigen mod Ukraine aldrig være kommet som anledning, uden at Rusland var et imperialistisk land med stormagts ambitioner, der rækker ud over deres egne grænser. Rusland vil lige så lidt give slip på fordoms storhed som de andre gamle kolonimagter i Europa, der jo heller ikke vil give slip på deres tidligere kolonier. Men man skal ikke se bort fra at mange kræfter i Nato og EU også ønskede sig en ny krig, som argument for deres militaristiske dagsorden, og de har ikke været sene til at udnytte situationen til fulde.

Enhedslisten vil af med EU modstanden

Enhedslisten har landsmøde i maj og vil bruge anledningen til at følge i socialdemokratiet og SF fodspor, og blive tilhængere af Unionen. Der er ikke mange der kan huske det, men socialdemokratiet har faktisk været delt og erklærede modstandere af unionsprojektet. Først efter afstemningen om EF-pakken om det indre marked i 1986 skiftede de åbent holdning og de blev EU tilhængere.

SF har også været EU modstandere en gang, og stemte Nej til 1992, med Holger og konen som var modstander af unionen. Enhedslisten var dengang et meget ungt parti og var endnu ikke opstillet til Folketinget. Men i kølvandet på den folkelige sejr over unionen, og de andre partiers svigt blev de båret ind Folketinget som eneste EU modstanderparti. Allerede dengang havde partiet en fod i flere lejre, også i Junibevægelsen der prøvede at likvidere Folkebevægelsen mod EU, og i den del af den trotskistiske lejr der gik ind for et Rødt Europa som vejen til socialisme.

Partiets klassesamarbejdes linje i Danmark udstrækker sig altså til en forestilling om et internationalt klassesamarbejde med storkapitalen og imperialisterne, og en mulig reformistisk vej til socialisme gennem et styrket EU. Hvilket alt sammen er håbløse illusioner. Der er ikke nogen muligheder inden for EU til at lave noget som helst fornuftigt, EU er storkapitalens projekt, og det er kapitalens dagsorden der presser sig igennem i den politik EU fører.

Enhedslisten har afsløret sig selv som katastrofe. For man skal gøre sig klart at når partier skifter holdning så giver de ikke plads til andre synspunkter end deres eget. Vi har set det igen og igen hvordan Enhedslistens aktivt forsøge at likvidere al opposition og optræk til klassekamp, både internt og i bevægelserne. Det gælder både i antikrigskampen, og i faglige kampe, og kvinde kampen, og ungdommens kampe, og klimakampen, og ikke mindst i unionsmodstanden. osv.

EU modstanden skal derfor ikke nære nogen illusioner til Enhedslisten, heller ikke i den kommende Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Lyt til hele udsendelsen her: